Metalarbejderne løber hurtigt og det lover godt for den økonomiske vækst
Industriproduktionen steg med hele 1,2 procent fra marts til april.
Foto: Scanpix
Økonomi Af
Der blev løbet lidt ekstra hurtigt i dansk industri i april, hvor industriproduktionen steg med hele 1,2 procent fra marts til april.

"Det må siges at være ganske solidt, men man skal dog huske, at det kommer efter et relativt stort fald på 0,9 procent fra februar til marts. Man skal derfor passe på med at overfortolke et enkelt tal. Det vidner dog om, at der fortsat er liv i de danske industrivirksomheder, hvor den underliggende udvikling ser ganske pæn ud. Det tyder også på, at den økonomiske vækst får et skub i den rigtige retning fra industrien i andet kvartal," siger Søren V. Kristensen, makroøkonom i Sydbank.

Sydbanks vurdering er, at de danske industrivirksomheder har ganske gode betingelser for fortsat at klare det godt i de kommende måneder og kvartaler.

"Det skyldes primært, at de fleste af vores eksportmarkeder på nuværende tidspunkt er præget af et solidt opsving, som danner grundlaget for en pæn efterspørgsel. Det bør give muligheder for de danske industrivirksomheder, der i løbet af de seneste år også har udviklet en konkurrenceevne, der gør dem i stand til at gribe mulighederne. Så sent som i sidste uge viste løntallene fra DA da også, at lønningerne i den danske industri vokser langsommere end de gør i udlandet. På den parameter forbedrer vi altså fortsat konkurrenceevnen," siger Søren V. Kristensen og fortsætter:

"Det er derfor også vores hovedscenarie, at den danske industri vil fortsætte fremgangen og ende med at have præsteret et solidt 2018. Som altid er der dog sorte skyer, der kan komme i vejen for den prognose. Det gælder blandt andet usikkerheden omkring Italien. Hvis det blusser op igen på de finansielle markeder viser erfaringen, at det hurtigt kan sprede sig til realøkonomien og dæmpe væksten. Det vil uvægerligt også kunne mærkes hos de danske industrivirksomheder."
NYT AFSNIT Hvor stor forskel er der på Socialdemokratiets og Venstres økonomiske visioner for landet, og har partierne en reel plan for, hvordan den grønne omstilling skal finansieres? Få hele analysen i podcasten "Til valg med Corydon & Co.":



Abonnér på podcasten:
   


Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Ny måling: Danskerne er splittet om højere skatter for ekstra velfærd

Cityring står foran voldgiftsag i milliardklassen

Lagkagehusets gæld vokser til 1,3 mia. kr.: Hæver kassekreditten for at vokse mere

Corydon og Bocian sætter økonomisk spørgsmålstegn ved Løkke og Frederiksens klima-ambitioner: "Der er overhovedet ikke sat penge af til det"

Aktieåbning i USA: Udskydelse af Huawei-restriktioner sender aktier op

Danske topchefer ser væksten skrumpe: 74 pct forventer lavkonjunktur i 2021

Steen Bocian: Glem ikke at EU faktisk ofte har større magt end folketinget mens vi drukner i valgkamp

Kendt tv-koks restaurantkæde står over for muligt kollaps: Bliver sat under administration

Tidligere formand for EU-Kommissionen og italiensk premierminister: "Vi er i en kamp for overlevelse. Det er en eksistentiel krise i EU's historie"