SKAT kan have krævet forældede beløb ind: Skal nu gå manuelt igennem 29.000 gamle gældssager
Foto: Arkivfoto: Sarah Christine Nørgaard/Ritzau Scanpix
Økonomi Af
En lov, der blev vedtaget tidligere på måneden, betyder at medarbejdere i Skat nu finder 29.000 gamle sager om inddrevet gæld frem af gemmerne.

Det drejer sig om 18.000 borgere og virksomheder, som Skat har kradset penge ind hos i periode fra september 2013 til september 2015.

På grund af det fejlramte it-system EFI er der mistanke om, at nogle af kravene var forældede.

"Derfor går vi nu manuelt ind og undersøger hver enkelt af de 29.000 sager, så vi kan afgøre, hvor der har været fejl i inddrivelsen."

"På den måde får vi ryddet op, mens vi samtidigt tager hånd om danskernes retssikkerhed," siger Lars Nordahl Lemvigh, der er direktør for Gæld i Skat.

Alle, der i den omtalte periode har indbetalt mere end 3000 kroner til Skat, vil i de kommende dage få besked via E-boks om, at deres sag vil blive gennemgået.

Hvis det viser sig, at der er sket fejl i inddrivelsen, vil pengene blive betalt tilbage - med mindre den pågældende person eller virksomhed har anden gæld til det offentlige. I så fald bliver det modregnet.

Gælden til det offentlige kan for eksempel stamme fra restskat, moms, licens eller bøder.

Er du privatinvestor, og søger du ny viden om aktiemarkedet? Børsen lancerer nu Facebook-gruppen Børsens Aktienetværk, hvor vi forsøger at skabe et unikt rum for seriøs aktiedebat. Lyder det interessant? Bliv medlem af gruppen her:




Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Fyret som bankdirektør under finanskrisen: "Jeg har endnu ikke haft en dårlig dag"

Amerikanske aktier i nyt rekordridt fredag

EU-præsident tror stadig på kompromis om brexit

Advarsel fra finanshus: Handelskrig mellem USA og Kina kan ende i økonomisk koldkrig

Danske Bank kan tilbagekalde bonusser: Thomas Borgen fik 4,7 mio fra 2009 til 2015

Fredagens aktier: Vestas og Ambu i store stigninger - Danske Bank i markant dyk

May banker pundet ned med afvisning af EU's tilbud: "Det vil være en dårlig aftale"

Danske Bank sendt til bunds - mens Ambu strøg i vejret

Lars Seier om dødt Formel 1-projekt: "Det er uforskammet og flabet over for os, for at sige det, som det er"