Efter 21 timers forhandlinger: Stadig risiko for konflikt
Anders Bondo Christensen, formand for Lærerforeningen, er chefforhandler for de ansatte på det kommunale område.
Foto: Uffe Weng/Ritzau Scanpix
Økonomi Af
Mandag kort før klokken 8 er der sat punktum for mere end 21 timers maratonforhandlinger i Forligsinstitutionen.

Michael Ziegler, kommunernes topforhandler, forklarer, at der har været bevægelse i forhandlingerne, som begyndte søndag klokken 10.

Men der er stadig en risiko for, at parterne ikke når at komme i mål, og en omfattende konflikt kan bryde ud.

- Risikoen for storkonflikt anser jeg stadig for at være ret høj, al den stund, at vi nu er rykket et døgn tættere på den absolutte deadline.

- Når jeg gør det samlede regnebræt op, så er det ikke så voldsomt meget, vi har fået flyttet totalt set, selv om der har været noget positivt undervejs, siger han.

Lærernes formand, Anders Bondo, er topforhandler for de ansatte i kommunerne som formand for Forhandlingsfællesskabet.

Han deler Zieglers vurdering af, at der fortsat er en betydelig risiko for en konflikt.

Han understreger dog, at der er "et par chancer endnu".

- Vi har stadig et par chancer inden deadline, selv om det ikke ser godt ud, at vi ikke har fået mere ud af de her mange timer, siger han.

Anders Bondo kan ikke løfte sløret for, hvad der blokerer for en aftale, da det er forbudt at referere fra forhandlingsmøderne.

- Alle ved, hvilke overordnede udfordringer vi har. Vi skal ikke have forringelser af vores løn- og arbejdsvilkår.

- Vi oplever angreb på de rettigheder, vi har - kotumefridage, den betalte spisepause, seniorrettigheder og så videre, siger han.

Mandag klokken 10 mødes parterne på det regionale område, og klokken 17 er det de statslige parters tur.

Ifølge Michael Ziegler og Anders Bondo er alle parterne fra både stat, kommuner og regioner indkaldt til fælles forhandlinger tirsdag klokken 14.

Sidste mulige forhandlingsdag er tirsdag, medmindre forligsmand Mette Christensen vælger at udsætte de varslede strejker og lockout yderligere 14 dage.

Hvis der ikke findes en løsning, og en konflikt ikke udskydes endnu en gang, kan en strejke træde i kraft 22. april og en lockout 28. april.

/ritzau/



NY PODCAST Børsen Morgenbriefing giver dig et hurtigt overblik over dagens vigtigste erhvervshistorier. På fem minutter gør vi dig klar til arbejdsdagen med en kort nyhedsgennemgang, en opdatering på aktiemarkederne og et kig på dagens vigtigste historie. Find podcasten på din foretrukne podcastafspiller.

Abonnér:
   

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



    Forsiden lige nu


    Topøkonom om negative renter og milliardstore opkøbsprogrammer: "Vi har levet i en bobleøkonomi siden 2008"

    Ejendomsbosser raser mod politisk indgreb på boligmarkedet: Kan koste tocifret milliardbeløb

    Disse syv aktier slog markedet omkuld under sidste recession

    Ørsted til tops og Mærsk til bunds på foreløbig stille mandag

    Nordea: Handelsaftale indpriset i markedet - sådan investerer vi

    Morgenbriefing: Banker vil med på grøn bølge, milliardmål glipper i Lars Larsens Bolia

    Handelsbanken får ny topchef

    Trump modtager rapport om bilimport fra Europa til USA

    Lone Fønss i spidsen for Lars Seiers kryptosats