Økonomer: Trods ændret ECB-melding fortsat lange udsigter til rentehop
Mario Draghi, chef for Den Europæiske Centralbank (ECB).
Foto: Scanpix
Økonomi Af
Trods en lidt ændret udmelding fra Den Europæiske Centralbank, ECB, er der lange udsigter til en renteforhøjelse både fra ECB og fra Nationalbanken.

Ifølge tre økonomer ventes det ikke, at ECB ændrer renten før tidligst til foråret.

- Den første renteforhøjelse har stadig lange udsigter. Vi venter først, at den bliver en realitet i juni 2019, lyder det fra chefanalytiker i Jyske Bank Tina Winther Frandsen.

- Renten bliver holdt på sit nuværende niveau lang tid endnu. Vi regner med, at vi skal hen mod slutningen af 2019, før ECB sætter indskudsrenten op fra de nuværende minus 0,4 pct., lyder det fra cheføkonom i Nordea Helge Pedersen, mens cheføkonom fra Sydbank Jacob Graven venter en renteforhøjelse til foråret næste år.

Generelt reagerede de finansielle markeder meget afdæmpet på ECB's ændring af den såkaldte forward guidance.

- Ændringen var da også kun nærmest symbolsk, vurderer Tina Winther Frandsen, der dog pointerer, at det ikke desto mindre er det et første lille skridt i normaliseringsprocessen.

Kollega Jacob Graven i Sydbank er enig og kalder det et lille skridt for pengepolitikken, men et stort skridt for ECB.

Hun fremhæver også, at ECB-chefen Draghi gjorde meget ud af at understrege, at der stadig er behov for en lempelig pengepolitik, da inflationsbilledet endnu ikke er vendt.

Helge Pedersen vurderer også, at den nye forward guidance er uden praktisk betydning. ECB fjernede sætningen om, at banken står klar til at øge opkøbsprogrammet.

- Dermed blev der tale om en lille ændring i bankens såkaldte forward guidance, men det må ikke tolkes som et skridt i retning af en hurtigere normalisering af pengepolitikken end ellers, understreger han.

/ritzau/FINANS


Er du privatinvestor, og søger du ny viden om aktiemarkedet? Børsen lancerer nu Facebook-gruppen Børsens Aktienetværk, hvor vi forsøger at skabe et unikt rum for seriøs aktiedebat. Lyder det interessant? Bliv medlem af gruppen her:




Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Samuelsen vildledte Folketinget om SAS-sag

Ny kæmpefond skal bremse dansk børsflugt

Tidligere Genmab-stifter går på børsen i New York

Vestager går i flæsket på Amazon: Kvæler kongen af nethandel de små virksomheder på platformen?

Venstre om Wammens skattemissil: "Det er så hyklerisk og utroværdigt"

Mette Frederiksen vil aflyse skattefri mobil: Pengene skal gå til udsatte børn

Nu bliver dit kørekort til en app: Regeringen vil gøre ID-beviser digitale

I mexicanske Oaxaca kan du lade guidebogen ligge derhjemme og gå på opdagelse i farvestrålende gader

Audi A6 Avant: Skønhed i stort format