Økonomi Af
Schweizerfranc er i modvind i tirsdagens handel, hvor den schweiziske valuta tager endnu et skridt mod dens tidligere loft på 1,20 per euro.

Det loft blev droppet af den schweiziske centralbank, SNB, i januar 2015, hvilket dengang styrkede schweizerfranc markant og sendte den helt op i paritet med euro.

Siden har schweizerfranc været stærkere end euro, men i lyset af SNB's manglende signaler om en forestående stramning af pengepolitikken svækkes valutaen nu igen og kravler langsomt op mod det tidligere loft.

Tirsdag eftermiddag koster en euro 1,1588 schweizerfranc mod 1,1521 schweizerfranc per euro sent mandag.

Ifølge både Julius Baer Group og Canadian Imperial Bank of Commerce kan januars styrkelser i schweizerfranc meget vel blive vendt så kraftigt, at valutaen vender helt tilbage til det tidligere loft på 1,20 per euro.

Og også Bank of America ser svækkelser på vej, efter at schweizerfranc tog sin største månedlige styrkelse i 19 måneder i januar.

Begrundelsen er manglen på pengepolitiske stramninger fra SNB.

- Efterhånden som det synkrone globale opsving får flere centralbanker til at begynde processen med at forlade den ultra lempelige politik, vurderer vi, at SNB vil fortsætte med at være smølehovedet, siger Kamal Sharma, der er valutastrateg hos Bank of America - Merrill Lynch, til Bloomberg News.

I det tunge valutakryds mellem euro og dollar styrkes den amerikanske valuta lidt tirsdag. Her koster en euro 1,2373 dollar mod 1,2420 dollar per euro ved dansk lukketid på ugens første dag.

/ritzau/FINANS


Er du privatinvestor, og søger du ny viden om aktiemarkedet? Børsen lancerer nu Facebook-gruppen Børsens Aktienetværk, hvor vi forsøger at skabe et unikt rum for seriøs aktiedebat. Lyder det interessant? Bliv medlem af gruppen her:




Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Fynsk autogigant blev solgt for 3 mia. kr. i sommer: Nu stiger overskuddet til rekordniveau

Nationalbankdirektør med opsigtsvækkende melding: Luk hvert tredje landbrug

Netflix går efter de fineste filmstatuetter med glubende appetit og dybe lommer

Frantz Longhi bryder tavsheden efter salg af designklenodie: "Værdien af Kähler er mere end 100-doblet"

Ole Birk Olesen vil gøre som Trump: Danmark skal lukke for lavine af kinesiske pakker

Løkke: Saudi-Arabien har ikke givet hele sandheden

Fed-chef ser tre renteforhøjelser forude

Rejseguide: Reykjavik er kompakt, cool og kosmopolitisk

Det vigtigste for dine aktier i ugen der kommer