Økonomi Af
Selv om vores produktivitet i Danmark ikke vokser lige så hurtigt som i andre lande, så er der ingen grund til at være bekymret.

Det slår Formandskabet for De Økonomiske Råd - i daglig tale vismændene - fast i en ny rapport, som er offentliggjort tirsdag.

Her konstateres det, at Danmarks produktivitetsniveau ligger højt med internationale briller. Vi er med andre ord blandt verdens bedste til at få mest mulig værdi ud af hver eneste arbejdstime og hver eneste krone, som vi bruger på at producere service, maskiner eller råvarer.

Det skyldes ikke mindst, at vi indtil nu løbende har tilpasset os til den globale konkurrence - og det skal vi blive ved med, siger Carl-Johan Dalgaard, der er én af de fire vismænd.

- Danske virksomheder er højproduktive og har gode rammevilkår. Det må ikke blive en sovepude, så man skal fastholde fokus på at tilpasse rammevilkårene i en verden, der konstant ændrer sig, siger han i en pressemeddelelse.

Vismændene anbefaler i rapporten en række initiativer, som kan øge Danmarks produktivitet og konkurrenceevne fremover.

Det gælder blandt andet Konkurrencerådets anbefaling om at øge konkurrencen i realkreditsektoren ved at lægge et loft over låneomkostningerne. Men også lavere topskat, mere udlicitering i den offentlige sektor eller en sænkning af elafgiften.

Til gengæld skal man også være sig bevidst om, at jagten på produktivitetsgevinster ikke må være et mål i sig selv.

- Hensyn til miljø og sundhed og politiske ønsker om fordeling kan trække i modsat retning, siger Carl-Johan Dalgaard.

Regeringen udnævnte i begyndelsen af i år vismændene til nationalt produktivitetsråd. De skal én gang om året give deres vurdering af Danmarks produktivitet og komme med forslag til forbedringer.

Regeringen har som målsætning at øge det danske bruttonationalprodukt med 80 milliarder kroner i 2025. Heraf skal de 35 milliarder stamme fra øget produktivitet.

/ritzau/



NY PODCAST Børsen Morgenbriefing giver dig et hurtigt overblik over dagens vigtigste erhvervshistorier. På fem minutter gør vi dig klar til arbejdsdagen med en kort nyhedsgennemgang, en opdatering på aktiemarkederne og et kig på dagens vigtigste historie. Find podcasten på din foretrukne podcastafspiller.

Abonnér:
   

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



    Forsiden lige nu


    Kina og USA's centralbank pumper liv i risikovillige investorer

    Topchef i Norwegian lægger op til salg: Forudsætningen er en køber, der er god for alle mine medarbejdere og rejsende

    I disse lande får du mere for pengene på din ferie

    Lone Fønss i spidsen for Lars Seiers kryptosats

    Porsche advarer britiske kunder om prisstigning på 10 pct. ved hårdt brexit

    Ole Troelsø i audiens på verdens mest berømte vingård, hvor en flaske kan koste flere millioner

    Danske topchefer kritiseres for løn, der runder 50 millioner – i USA tjente verdens ti rigeste hedgefondchefer over 50 milliarder i 2018

    Går du i salgstanker? Så er det nu, du skal rykke