Rohde: Cyberangreb kan ødelægge dansk økonomi
Foto: Scanpix/Liselotte Sabroe
Økonomi Af
Nationalbankdirektør Lars Rohde frygter for et cyberangreb i den finansielle sektor, der vil lamme hele den danske økonomi i et hidtil uset omfang. Et angreb på dankortet midt i en finanskrise kan tvinge pengesystemet i knæ, hvis danskerne reagerer med mistillid til bankerne og hæver kontanter i massevis.

Det skriver Berlingske Business.

Meldingen fra Havnegade i København er klar, når det gælder cyberangreb: Vi har ikke set det værste endnu.

"Jeg skal ikke lægge skjul på, at det, som gør, at vi interesserer os ekstremt meget for det her, er, at der er et spørgsmål om finansiel stabilitet i det. Det, som virkelig kan holde mig vågen om natten, er, hvis vi havde fået et vedvarende og vellykket cyberangreb på finansielle institutioner tilbage i 2008," siger Lars Rohde til Berlingske Business.

Det er ikke et spørgsmål om, hvorvidt der vil komme et angreb, men nærmere om, hvornår det kommer.

Derfor skal Nationalbanken og resten af den finansielle sektor styrke sit beredskab ved at øge cybersikkerheden. Det har man blandt andet forsøgt at gøre med Finansielt Sektorforum for Operationel Robusthed, FSOR, der er et samarbejde mellem myndigheder og de vigtigste aktører i den finansielle sektor.

Hver dag flyder der i gennemsnittet 600 mia. kr. rundt i det finansielle system. Heraf udgør de danske forbrugers digitale betalinger ca. 36 mia. kr. Lars Rohde er ikke nervøs for, at ondsindede hackere tager pengene, men understreger, at han i stedet er bekymret for de it-systemer, som sender de mange penge rundt.

/ritzau/FINANS

Er du bedre end dine kolleger til at handle aktier?

Deltag i Børsens aktiespil. Her kan du risikofrit teste dine evner som investor. Du kan også oprette en gruppe for alle dine kolleger, så I kan dyste om, hvem der er arbejdspladsens bedste investor. Er det dig, der skal løbe med håneretten i kantinen? Vinderen af hele spillet får en hovedpræmie på 250.000 kroner. Tilmeld dig her

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Mette F. sastser på pension med DF: "Kristian, jeg regner med dig"

Roadtrip i det vilde vesten

Italien vil sælge aktier for at nedbringe gæld

3F-formand: Indiskutabelt at der er frit fagforeningsvalg

Miljøprotester mod Frankfurts store bilshow

De kan ikke blive enige - Kudlow modsiger Trump

Nordjysk murerklub: For os skal murersvende være i 3F

Verdens ældste bank vil smide sine dårlige lån