Økonomi Af
Efter flere år med høje priser på olivenolie kan prisen nu være på vej nedad. Det skriver erhvervsmediet Bloomberg.

De høje priser har sendt forbrugerne mod andre olier - med solsikkeolie som den store vinder - men stigende produktion kan lokke dem tilbage til den klassiske olivenolie.

Ifølge EU-Kommissionens tal er prisen på ekstra jomfruolivenolie fra Spanien steget med 18 procent siden sidst år, mens prisen på samme produkt fra Italien og Grækenland steget med 42 og 29 procent.

For Spansk olivenolie betyder det, at prisen har ramt 27,8 kroner kiloet i slutningen af september.

Men produktionen vil stige solidt til 1,9 millioner ton i 2017/2018 viser nye estimater fra EU. Det svarer til over to milliarder liter eller 832 badebassiner efter olympiske mål fyldt med olivenolie.

Især både Italien og Grækenland ser ud til at øge produktionen betydeligt.

- Det vil presse prisen ned, og give markedet et kunstigt åndedræt, siger administrerende direktør for verdens største producent af olivenolie, Deoleo, Pierluigi Tosato, til Bloomberg.

I takt med, at prisen er steget, er forbruget nemlig faldt. Ifølge EU's tal blev der forbrugt 1.462.000 ton olivenolie i EU i 2015/2016, 206.000 ton mindre end året før.

- Mange forbrugere i modne markeder som Spanien og Italien er begyndt at købe billigere olie.

- Når de først er skiftet, så kommer de ikke tilbage med de nuværende priser, siger Pierluigi Tosato til erhvervsmediet.

Bloomberg referere til tal fra Rabobank, der viser, at forbruget af solsikkeolie i Spanien er steget med 140.000 ton og i Italien med 200.000 ton over de sidste fem år.

Samtidig er forbruget af olivenolie faldet med 90.000 og 160.000 ton.

Rabobank tror dog på, at udviklingen vil vende, hvis prisen på olivenolie falder.

- Olivenolie er de spanske, italienske og græske forbrugeres foretrukne olie. Hvis det bliver billigere, vil de købe det, skriver Rabobank ifølge Bloomberg.

EU-Kommissionen venter, at der vil blive produceret 1.896.000 ton olivenolie i EU, og at forbruget vil stige til 1.533.000 ton.

/ritzau/


Er du privatinvestor, og søger du ny viden om aktiemarkedet? Børsen lancerer nu Facebook-gruppen Børsens Aktienetværk, hvor vi forsøger at skabe et unikt rum for seriøs aktiedebat. Lyder det interessant? Bliv medlem af gruppen her:




Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Tidligere Brøndby-direktør ejer mursten for snart en halv milliard: "Vi skulle bare have købt løs med bind for øjnene"

Storbanker fastholder Genmab-optimisme efter studiedata: Nordea skærer estimater

Mobilepay udvider i Finland: "Vi tror, at 2019 bliver et gennembrudsår"

Sydbank: Disse selskaber tror vi mest på - andre risikerer en på lampen

Analytikere: Tegn på vending for kinesiske aktier

Carnegies chefstrateg om Italien: "Udviklingen er meget, meget farlig"

Ryanair-chef langer ud efter konkurrenter med dyster spådom: SAS eller Norwegian vil gå konkurs denne vinter

Ung dansker henter 100 mio til kryptomønt