Økonomi Af
Den amerikanske dollar ligger marginalt styrket onsdag morgen, hvor investorerne i vid udstrækning afventer afslutningen af det pengepolitiske møde i den amerikanske centralbank, Federal Reserve, for yderligere indikationer om kommende stramninger.

Centralbanken ventes at fastholde renten uændret, men investorerne vil holde øje med nye indikationer om, hvorvidt Federal Reserve vil genoptage de planlagte rentestigninger allerede i næste måned.

"Markedets forventninger er stort set i tråd med det pengepolitiske udvalgs egne fremskrivninger fra sidste møde om endnu en renteforhøjelse i år, så der er ikke meget behov for at tænde advarselslamperne eller på anden vis gøre opmærksom på en forestående beslutning," siger chefstrateg Marshall Gittler fra ACLS Global i et notat ifølge Reuters.

Venter på skattereform


Og sideløbende med at mødet i Federal Open Market Committee (FOMC) afventes, holdes der øje med et lovforslag om en skattereduktion, der forventes fremlagt torsdag, foruden det amerikanske finansministeriums auktionsplaner, der vil give indikationer om, hvor meget det højere finansieringsbehov fra et voksende underskud slår igennem, mens Federal Reserve samtidig gennemfører balancereduktioner.

Og oveni venter der fredag beskæftigelsesrapport for oktober i USA, der også kan styrke opfattelsen af, at amerikansk økonomi er ved at komme op i fart.

Inden da ventes præsident Donald Trump at annoncere, hvem han nominerer til ny chef for Federal Reserve. Rapporter tyder på, at den nuværende Fed-guvernør Jerome Powell bliver nomineret til at overtage Janet Yellens job som centralbankchef, når hendes mandat udløber i februar.

Euro koster onsdag morgen 1,1635 dollar mod 1,1645 dollar tirsdag eftermiddag, mens dollar koster 113,85 yen mod 113,65 yen tirsdag eftermiddag.

Dermed går der 132,45 yen på en euro onsdag morgen mod 132,35 yen tirsdag eftermiddag.

Bitcoin med rekordhøj værdi

I den anden ende af verdens store valutaer ramte kryptovalutaen bitcoin onsdag morgen endnu et rekordhøjt niveau.

Stigningen kommer, efter at CME Group, der er verdens største derivatudbyder, tirsdag annoncerede, at gruppen vil lancere en futurekontrakt for bitcoin senere i år.

Trækket markerer et syvmileskridt i den digitale valutas vej mod større legitimitet, da større likviditet og mere faste rammer for handlen øger respekten for kryptovalutaens værdi i det digitale samfund.

Bitcoin koster onsdag morgen 6388 dollar mod 6381 dollar tirsdag eftermiddag og en top på 6456 dollar i den tidlige asiatiske handel onsdag.

Få indsigt med Børsen Uddannelse

Kompetenceudvikling til dig, der hver dag tager ansvar for dig selv, for andre og for din virksomhed – fordi ansvar kræver indsigt. Se alle uddannelserne her.

Ledelse


Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


3F inviterede Linak-milliardær med til ministermøde om arveafgift

Medie: Danske Bank tilbød guld til russiske kunder - tvivl om whistleblower

Dansk sexlegetøj storsælger i Kina på singles day - en måneds omsætning på en enkelt dag

Advarselssignal: Kæmpe kursmæk til amerikanske børsbabyer

Trods måneders tovtrækkeri træder seniorpension i kraft fra nytår

Driftsdirektør forlader Mærsk med øjeblikkelig virkning

Alibaba slog rekorden - solgte for 257 mia. kr. på Singles' Day