Økonomi Af
Den økonomiske vækst og prisstigningerne følges fortsat ikke ad i eurozonen, og Den Europæiske Centralbank (ECB) bør fortsat være tålmodig og vedholdende.

Det var nogle af hovedbudskaberne, da Peter Praet, der er medlem af centralbankens direktion, gik på talerstolen i Washington torsdag eftermiddag dansk tid.

Ifølge Bloomberg News sagde direktionsmedlemmet, at det underliggende inflationstryk fortsat udvikler sig for svagt, og at prisudviklingen endnu ikke har formået at vise overbevisende tegn på en vedvarende opadgående trend.

- Vi oplever utvivlsomt et solidt, bredt og robust økonomisk opsving, der bidrager til at mindske udfordringerne med hensyn til produktion og arbejdsløsheden. Men der synes stadig at være et misforhold mellem vækst og inflation, siger Peter Praet.

Den Europæiske Centralbank har fastsat et mål om et inflationsniveau tæt på, men under 2 pct. på årsbasis. I september steg forbrugerpriserne i eurozonen 1,5 pct. på månedsbasis, og det var en smule under stigningstakten på 1,6 pct., der var ventet blandt økonomerne ifølge Bloomberg News.

I talen sagde Peter Praet desuden, at centralbanken endnu ikke har gennemført sin mission.

- Så vi må være tålmodige og vedholdende, siger han.

- Basisscenariet for fremtidig inflation er fortsat betinget af at lette finansieringsbetingelserne, hvilket i høj grad afhænger af pengepolitikkens støtte, fortsætter han senere i talen.

Ifølge Bloomberg News fortæller ECB-medlemmet desuden, at centralbankens styrelsesråd vil tilpasse dets pengepolitiske instrumenter efter, hvad der fortsat er nødvendigt for at sikre en "vedvarende tilpasning af inflationsudviklingen," så det når målet.

Styrelsesrådet mødes næste gang til rentemøde den 26. oktober i Frankfurt.

/ritzau/FINANS

NY PODCAST Børsen Morgenbriefing giver dig et hurtigt overblik over dagens vigtigste erhvervshistorier. På fem minutter gør vi dig klar til arbejdsdagen med en kort nyhedsgennemgang, en opdatering på aktiemarkederne og et kig på dagens vigtigste historie. Find podcasten på din foretrukne podcastafspiller.

Abonnér:
   

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Ny oplysning presser Bech-Bruun i udbyttesag: Rådgav mistænkt bank og arbejdede samtidig for Skatteministeriet

Aktier: Ambu tog toppen i marked domineret af analysenyheder

Rivals regnskab afmonterer en del frygt for FLSmidths 2018

IMF: Fundamentet er begyndt at smuldre under det globale opsving - især Europa er svækket

Normal henter ny landechef fra Føtex

11. marts kan du se om du skal have overskydende skat retur

Fremtrædende senator fra Californien vil udfordre Trump i 2020

Formueforvalter efter nedslående IMF-rapport: Vi tror stadig på aktier - men usikkerheden er vokset

Genan-stifter i hårdt forsvar af sit livsværk: "Min verden er realiteter, jeres verden er rene fantasier"