EU vender tommelfingeren nedad til Spaniens spareplan
Spaniens premierminister Mariano Rajoy får en løftet pegefinger fra EU-kommissionen lige op til valgkampagnestart.
Foto: Scanpix
Økonomi Af
Spanien er i fare for ikke at holde sig under EU's loft for offentligt underskud i 2016. EU's fjerde største økonomi får nu en løftet pegefinger fra EU-kommissionen og må starte forfra med budgetplanlægningen.

Fordi Spanierne skal til stemmeurnerne 20. december, har myndighederne været ude i god tid for at få godkendt sin budgetplan hos EU-kommissionen. Den landede hos EU-kommissionen allerede 11. september, og nu melder kommissionen tilbage, at den ikke er god nok.

Selvom den spanske regering med premierminister Mariano Rajoy i spidsen insisterer på, at landet nok skal nå målet og bringe det offentlige underskud fra 5,8 pct. af bnp i 2014 ned under loftet på 3 pct. i 2016, er EU af en anden mening.

"Kommissionen er af den opfattelse, at Spaniens udkast til budgetplan er i uoverensstemmelse med bestemmelserne i stabilitets- og vækstpagten," skriver kommissionen, der opfordrer de spanske myndigheder til at holde et stramt 2015-budget og sætte alt ind på at sikre, at budgettet for 2016 kommer under de 3 pct., som stabilitets- og vækstpagten kræver.

Spanien og EU-kommissionen når ikke frem til samme resultat

Spanien forventer i sin budgetplan, at det offentlige underskud vil falde  til 4,2 pct. af bnp i år og 2,8 pct. i 2016. De mål er i overensstemmelse med de anbefalede mål fra EU, der siden april 2009 har haft Spanien i den kategori, der kører med "uforholdsmæssigt store underskud".

Problemet er bare, at EU-kommissionen er nået frem til nogle mindre optimistiske prognoser i deres regnestykke. Kommissionen forventer, at det offentlige underskud kun falder til 4,5 pct. af bnp i 2015 og til 3,5 pct. i 2016. Og de tal opfylder ikke målene.

Kommissionen opfordrer derfor de spanske myndigheder til at "fremlægge en opdateret budgetplan med fuldt specificerede regionale foranstaltninger, så snart som muligt."

De øvrige EU-lande har frem til 15. oktober til at indlevere deres budgetplaner til EU-kommissionen, som vil vende tilbage med svar i slutningen af november.

Få de vigtigste perspektiver på samfundsøkonomien – direkte i din mailboks

Tal i sig selv betyder ikke noget, men sat ind i den rette kontekst kan det pludselig være et tal, der er vigtigt at forholde sig til. Hver tirsdag sender perspektivredaktør og cheføkonom Steen Bocian nye perspektiver videre til Børsens læsere i sit nyhedsbrev. Skriv dig op til nyhedsbrevet i boksen herunder.



Ledelse


Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Sådan reagerer finanshuse efter Novo Nordisks kapitalmarkedsdag: Overraskede og skuffede over vækstudsigt for USA

Trump har sendt aktierne på ny rutsjetur: "Retorikken kan være både forvirrende og selvmodsigende"

I dag lander din forskudsopgørelse: Sådan undgår du skattesmæk

Banker i oprør over udsigt til særskat: "Man kan næsten garantere at det kommer til at ramme bankkunderne"

Apple-stifter Steve Wozniak: Apple er et godt sted - Steve Jobs ville være glad

Analytiker forventer stort pres på NKT-aktien efter regnskab

Ejerlejligheder går som varmt brød mod forventning

Før markedet åbner: NKT stjæler fokus i ventet negativt marked med regnskab før tid

Skattestyrelsen betaler bagmænds millionbøde i udbyttesag