Cepos: Kontanthjælpen er for høj
Kontanthjælpen er for høj, mener Mads Lundby Hansen, cheføkonom i Cepos
Foto: Scanpix
Økonomi Af
Kontanthjælpen skal være lavere. Den konklusion er den liberale tænketank Cepos kommet frem til efter at have brugt Økonomiministeriets familietypemodel til at udregne forskellen på kontanthjælp og et lavtlønsjob til 117 kroner i timen.

"Uanset at der er sket en svag forbedring fra 2014 til 2015, er der en betydelig del af kontanthjælpsmodtagerne over 30 år, der har et svagt incitament til at tage et lavtlønsjob," mener Cepos' cheføkonom, Mads Lundby Hansen.

"Det kalder på en kontanthjælpsreform, der i en række tilfælde reducerer kontanthjælpen."

Han peger på, at forskellen på kontanthjælp og et job kan være helt nede på 385 kroner om måneden. Det gælder for kontanthjælpspar med tre børn. Beskæftigelsesministeriet har tidligere oplyst, at det drejer sig om 650 familier.

 Beregningerne viser også, at for næsten 60 procent af kontanthjælpsmodtagerne - enlige på kontanthjælp uden børn - giver en løn på 117 kroner i timen 3282 kroner mere på kontoen hver måned.

Det fremgår også af Cepos' analyse, at gevinsten, hvis kontanthjælpsmodtagere tager et arbejde, er steget med mellem 88 og 137 kroner om måneden fra 2014 til 2015 - medmindre man er et kontanthjælpspar uden børn. I så fald er det faldet.

Cepos har ikke tal på, hvor mange mennesker det drejer sig om.

Mads Lundby Hansen hæfter sig ved, at der ofte for kontanthjælpsmodtagere med børn stadig kun er en svag gevinst ved at tage et arbejde.

"Det skyldes blandt andet, at boligstøtte og friplads til daginstitutionsplads aftrappes, når der tjenes flere penge," siger han.

Cepos' regnestykke antager, at det koster 500 kroner mere i transportudgifter at være i arbejde end på kontanthjælp, og at personer på kontanthjælp er medlem af en a-kasse og en fagforening.

/ritzau/

Få de vigtigste perspektiver på samfundsøkonomien – direkte i din mailboks

Tal i sig selv betyder ikke noget, men sat ind i den rette kontekst kan det pludselig være et tal, der er vigtigt at forholde sig til. Hver tirsdag sender perspektivredaktør og cheføkonom Steen Bocian nye perspektiver videre til Børsens læsere i sit nyhedsbrev. Skriv dig op til nyhedsbrevet i boksen herunder.



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Robotaktier er på vej til at blive en megatrend

Annoncørbetalt
indhold af Saxo bank

Forsiden lige nu


Tyskere sætter dansk inkassovirksomhed til salg: Prisen kan overstige 1 mia

Fire rentenedsættelser eller en enkelt? Eksperter er uenige om Federal Reserves rentefremtid

Recessionsfrygten stiger til det højeste niveau siden finanskrisen

Karen Frøsig har indtil videre vundet en dramatisk magtkamp med sin egen formand og næstformand

Kommunerne har indkasseret tæt på en milliard på parkeringsbøder og billetter: Her er top 15 over de kommuner der tjener mest på parkering

Britisk tøjkæde falder efter advarsel om sløj start på efteråret

Chefstrategen: Recession lurer om hjørnet - hiv aktiegevinsterne hjem

Trump raser mod Fed: Intet mod, ingen fornuft, ingen vision