Nyt stort rentehug fra Nationalbanken
Foto: PR
Økonomi Af
Danmarks Nationalbank reagerer prompte på Draghis store bazooka.

Således bliver indskudsbevisrenten sænket med 0,15 procentpoint, så den nu lyder historisk lave minus 0,35 pct.

Rentenedsættelsen sker for at lette det opadgående pres på den danske krone, der ikke alene har været der den seneste uge, men som også må forventes at blive intensiveret oven på overraskelsen fra Den Europæiske Centralbank.

Her annoncerede Mario Draghi, ECB-chefen, for kort tid siden, at der vil blive købt op for 60 mia. euro om måneden frem til og med september 2016. Det giver opkøb for i alt 1.140 mia. euro - eller 8500 milliarder kroner.

Pres på kronen

Meldingen fik straks euroen til at falde over for dollaren, og den europæiske valuta befinder sig nu på det laveste niveau i 11 år over for den amerikanske.

"Rentenedsættelsen er direkte en konsekvens af fastkurspolitikken og sikre dermed, at kronen ikke bliver for stærk i forhold til euro, efter at det store opkøbsprogram er blevet lanceret. Hen over dagen har nationalbanken løbende været i markedet for at holde kronen ned," meddeler Mikkel Høegh, cheføkonom i Tænketanken Europa i en kommentar.

Den danske krone er de seneste dage blevet styrket over for euroen og har befundet sig omkring kurs 7,4350, hvilket stadig er inden for udvingsbåndet, men dog på et stærkere niveau, end den har befundet sig på de seneste mange måneder.

Op til mødet blev kronen svækket en smule, men er siden blevet styrket igen.

Styrkelsen af kronen er sket, i kølvandet på at Schweiz brød sit valutabånd over for euroen, og i takt med at forventningerne tog til frem mod dagens ECB-møde.

Det har tvunget Nationalbanken til at sælge kroner i markedet for at svække den danske valuta, og i mandags tog Nationalbanken så et yderligere skridt, da indskudsbevisrenten blev sænket med 0,15 procentpoint til minus 0,20 pct.

Således er indskudsbevisrenten blevet sænket med 0,30 procentpoint siden i mandags. Også udlånsrenten blev sænket i mandags med 0,15 procentpoint.  

De nye rentesatser




Den seneste rentesænkning er med virkning fra 23. januar, og den betyder, at Nationalbankens rentesatser nu ser således ud:

Udlånsrenten: 0,05 procent
Indskudsbevisrenten: -0,35 procent
Foliorenten: 0,00 procent
Diskontoen: 0,00 procent 





NYT AFSNIT Hvor stor forskel er der på Socialdemokratiets og Venstres økonomiske visioner for landet, og har partierne en reel plan for, hvordan den grønne omstilling skal finansieres? Få hele analysen i podcasten "Til valg med Corydon & Co.":



Abonnér på podcasten:
   


Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Køb øl-aktier: De skummer over nu

Annoncørbetalt
indhold af Investtech

Forsiden lige nu


Økonomer blander sig i valgkampen: Det er et oplagt tidspunkt at lave flere reformer på arbejdsmarkedet

Nu vender Thulesen ryggen til Mette F: S må rode alene med egen blok

Efterspørgsel på genbrugsplast eksploderer: "Vi mærker den stigende efterspørgsel på daglig basis"

Helle Ib: DF blokerer for Mette Frederiksens powershopping

Aktieluk i USA: Mildere kurs over for Huawei løftede aktierne

Fransk enke sagsøger Boeing for 276 millioner dollar

Theresa May vil lade Underhuset stemme om ny folkeafstemning om brexit

Ny måling: Danskerne er splittet om højere skatter for ekstra velfærd

Cityring står foran voldgiftsag i milliardklassen