OECD: Ulighed hæmmer vækst
OECD's generalsekretær, Angel Gurría, kalder dagens rapport for afgørende bevis for, at en høj ulighed ikke styrker den økonomiske vækst.
Foto: Scanpix
En stigende ulighed i indkomster i mange udviklede lande hæmmer den økonomiske vækst.

Sådan lyder konklusionen i en ny rapport fra OECD, der også når frem til, at politiske tiltag, der omfordeler midler gennem høje skatter på de rigeste, ikke hæmmer væksten. Det skriver Wall Street Journal.

"Denne rapport viser, at det er afgørende at mindske høj og voksende ulighed, hvis der skal sikres en stærk og vedvarende vækst. Og vi har brug for, at denne problematik er del af den politiske debat," sagde Angel Gurria, der er generalsekretær i OECD ved publiceringen af rapporten.

 Både sociale og økonomiske gevinster

OECD's økonomer når desuden frem til, at uligheden går særligt ud over de uddannelsesmæssige resultater hos unge fra familier i den tunge ende af skalaen, og det hæmmer økonomiens vækstpotentiale på længere sigt.

"Politiske initiativer til at reducere indkomstuligheder er ikke kun gunstige for at forbedre de sociale resultater, men også for at opnå langsigtet vækst," lyder det fra OECD, der også skriver, at omfordeling gennem skatter og overførsler er vigtige værktøjer for at sikre, at fordelene ved vækst bliver mere ligeligt fordelt, og at omfordelingen ikke hæmmer den økonomiske vækst.

Norden har den laveste ulighed

Organisationen konkluderer desuden, at uligheden i OECD's 34 medlemslande er steget siden 1980'erne. Mens lande som USA og Mexico har den højeste grad af ulighed, har de nordeuropæiske lande, anført af Sverige, den laveste ulighed.

"Danmark og de andre nordiske lande har i international sammenhæng en relativ lav ulighed. Vi har gennem stærke velfærdsmodeller sikret uddannelse og et fleksibelt arbejdsmarked. Til trods for en relativ lav ulighed i Danmark, så har vi gennem det sidste årti været vidne til en bekymrende samfundsudvikling, hvor uligheden er steget," skriver Lars Andersen, der er direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, i en kommentar.

Gå ikke glip af dagens vigtigste mail

Børsen Morgenbriefing giver dig et hurtigt overblik over dagens vigtigste erhvervshistorier. Vi gør dig klar til arbejdsdagen med en kort nyhedsgennemgang, en opdatering på aktiemarkederne og et kig på dagens vigtigste historie. Direkte i din mailboks. Meld dig til herunder.

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Det skræddersyede køkken kræver en kreativ proces

Annoncørbetalt
indhold af Multiform

Forsiden lige nu


Analyse: Den mest spektakulære konkurs i rejsebranchen i nyere historie - derfor gik det galt for Thomas Cook

Nye gysertal fra Tyskland trækker renterne ned: "Tysk industri står midt i en recession"

Aktier i Europa: Rejsearrangør er flyvende efter branchekonkurs

Thomas Cooks topchef siger undskyld: "Jeg ved, at det her udfald vil være ødelæggende for mange mennesker "

Danske Spies indstiller indtil videre salget af rejser efter konkurs i Thomas Cook: "Dagen i dag er jo helt ekstrem"

Ellemann-Jensen slår fast: Venstre vil sætte velfærdspenge af til flere børn og ældre

Lønstrid i advokatkæmpe: Nu er formand og næstformand skiftet ud

Efter afgørelse i ankesag: Konkurrencerådet anmelder Nets-selskab til Bagmandspolitiet

Spies til kunderne: Sådan er din situation efter Thomas Cooks konkurs