Grækenland får sidste portion af krisehjælpen
Grækenland har været afhængig af international hjælp, siden landet var lige ved at gå neden om og hjem på grund af en kæmpe gæld i 2010.
Foto: Scanpix
Økonomi Af
Grækenland har onsdag fået overført den sidste portion af de mange milliarder euro, som EU og Den Internationale Valutafond (IMF) har brugt på at holde det kriseramte sydeuropæiske land væk fra bankerotten.

Det er en milliard euro - 7,5 mia. kr. - der er sendt til Grækenland, efter at regeringen i Athen har gennemført de tiltag, der blev opnået enighed om med långiverne i april.

Det meddeler den europæiske midlertidige redningsfond EFSF.

Fonden siger videre, at skulle grækerne komme i yderligere bekneb, så er der stadig 1,8 milliarder euro til rådighed.

Grækenland har været afhængig af international hjælp, siden landet var lige ved at gå neden om og hjem på grund af en kæmpe gæld i 2010.

Siden er Grækenland blev holdt økonomisk flydende af to store hjælpepakker på tilsammen 240 milliarder euro. Kravet til Grækenland har været gennemgribende reformer, der har gjort ondt på grækerne.

Der har været store offentlige nedskæringer, højere skatter og privatiseringer.

Grækenlands kreditorer, IMF, Den Europæiske Centralbank og EU-Kommissionen, træder sammen i september for at foretage en gennemgribende vurdering af de reformer, der er gennemført i Grækenland.

/ritzau/dpa

Gå ikke glip af dagens vigtigste mail

Få et komprimeret overblik over hvad der er værd at vide. Hver morgen. Direkte i din mailboks. Du kan selv vælge om du vil læse eller lytte til Børsen Morgenbriefing. Meld dig til herunder.

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Lars Larsen er gået bort - 71 år gammel

Analyse: Trumps folk indikerer nye skattelettelser – markedet vender 180 grader

Jens Bjørn Andersen: Panalpina har høj kvalitet, men der vil desværre også være ansatte, der mister deres job

Boligejere kan nu få penge for at låne penge: "Det markerer en absurditet"

Falck har sagt farvel til 3674 ansatte på et år: Forventer Bios-smæk på 193 mio.

Niels Lunde: Tak, Lars Larsen, du gjorde en forskel