Økonomi Af
Det ser ud til at gå fremad med at nedbringe fattigdommen i dagens Danmark. Fra 2011 til 2012 er antallet af økonomisk fattige danskere faldet. Det viser en ny rapport fra Økonomi- og Indenrigsministeriet.

I 2012 var cirka 39.000 mennesker i Danmark fattige. Det svarer til 0,7 procent af befolkningen. Af den gruppe er omkring 7900 børn. Det svarer til 0,8 procent af alle børn i Danmark.

Det er første gang, at regeringen fremlægger en fattigdomsredegørelse. Hvert år skal en redegørelse belyse udviklingen af fattigdommen i Danmark.

Analyserne viser blandt andet, at omkring 30-40 procent hvert år forlader gruppen af økonomisk fattige. Det viser, at det er muligt at komme ud af fattigdom.

- Analyserne viser, at fattigdom er et komplekst problem. Udfordringerne kan ikke beskrives med få ord. Man kan sige det samme om løsningerne, siger økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) i en pressemeddelelse.

- Den gode nyhed er, at uddannelse og arbejde er et effektivt værn mod fattigdom, og regeringen er i fuld gang med at sørge for reelt lige muligheder netop for uddannelse og arbejde.

Socialminister Manu Sareen (R) pointerer, at det er vigtigt, at regeringen også fremadrettet arbejder på at reducere fattigdom i Danmark.

- Jeg tillader mig at være forsigtig optimistisk over det fald i antallet af fattige i 2012, som fattigdomsredegørelsen viser.

- Fattigdomsgrænsen og denne redegørelse giver os et godt grundlag for at følge udviklingen blandt udsatte og sårbare mennesker i samfundet.

- Det giver os dermed et bedre grundlag for at forebygge fattigdom og målrette initiativer over for dem, der er i risiko for eller allerede lever i fattigdom, siger ministeren i en pressemeddelelse.

I 2013 fastsatte regeringen en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Det betyder, at man som dansker er fattig, hvis man tjener under 103.200 kroner om året.

/ritzau/

Er du bedre end dine kolleger til at handle aktier?

Deltag i Børsens aktiespil. Her kan du risikofrit teste dine evner som investor. Du kan også oprette en gruppe for alle dine kolleger, så I kan dyste om, hvem der er arbejdspladsens bedste investor. Er det dig, der skal løbe med håneretten i kantinen? Vinderen af hele spillet får en hovedpræmie på 250.000 kroner. Tilmeld dig her

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Mette F. sastser på pension med DF: "Kristian, jeg regner med dig"

Roadtrip i det vilde vesten

Italien vil sælge aktier for at nedbringe gæld

3F-formand: Indiskutabelt at der er frit fagforeningsvalg

Miljøprotester mod Frankfurts store bilshow

De kan ikke blive enige - Kudlow modsiger Trump

Nordjysk murerklub: For os skal murersvende være i 3F

Verdens ældste bank vil smide sine dårlige lån