Eneste i EU: Danmark har overskud på energibalancen
Foto: Scanpix
Økonomi Af
Danmark er det eneste land i EU, som sælger mere energi, end vi køber fra andre lande, og dermed ikke er afhængig af energi udefra til at understøtte vores forbrug.

Det viser den seneste opgørelse fra Eurostat.

Eurostat gør op, i hvor høj grad de enkelte lande er afhængige af at importere energi. Malta ligger i spidsen, og er helt afhængig af at importere energi, fulgt af Luxembourg med en afhængighedsrate på 97 procent, Cypern med 93 procent og Irland med 89 procent.

Danmark er altså det eneste land i EU, som har minus på energikontoen i den forstand, at vi importerer mindre energi, end vi eksporterer ud af landet. Danmarks afhængighedsrate er således på minus ni procent.

Den samlede afhængighedsrate i EU var mellem 2008 og 2011 på 54 procent.

Skruet ned i hele EU

Generelt er der skruet væsentligt ned for energiforbruget i hele EU - ikke mindst drevet af den økonomiske krise, som får hjulene til at gå i stå.

Det samlede energiforbrug i EU faldt med seks procent mellem 2008 og 2011.

Hele 23 ud af 27 medlemslande har skruet ned for energiforbruget i perioden - med de største fald i Litauen, Irland, Grækenland, Rumænien, Spanien og Storbritannien.

Andre steder blev der skruet op for energien med Malta og Estland med de største stigninger i energiforbrug.

De fem største energislugere i EU er Tyskland, Frankrig, Storbritannien, Italien og Spanien. De fem lande står tilsammen for næsten to tredjedele af det samlede energiforbrug i de 27 EU-lande.

/ritzau/

Er du bedre end dine kolleger til at handle aktier?

Deltag i Børsens aktiespil. Her kan du risikofrit teste dine evner som investor. Du kan også oprette en gruppe for alle dine kolleger, så I kan dyste om, hvem der er arbejdspladsens bedste investor. Er det dig, der skal løbe med håneretten i kantinen? Vinderen af hele spillet får en hovedpræmie på 250.000 kroner. Tilmeld dig her

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Kæmpe droneangreb halverer olieproduktion i Saudi-Arabien: "Iran har udført et angreb uden fortilfælde på verdens energiforsyning"

Drømmelånet er på vej i kursgraven, men 1 pct. lånet er ved at genopstå: "Folk har det med at blive lidt fartblinde"

Minister om frit valg af fagforening: "Jeg kan sagtens forstå, at man på bestemte arbejdspladser kan være frustrerede og irriterede"

Ugen der kommer: Powell starter serie af rentenedsættelser

Sådan vinder du 250.000 kroner i Børsens aktiespil - fire eksperter giver råd

Katarina Juselius stoler ikke på mainstreamøkonomer:"Hvis du torturerer data, siger de til sidst, hvad du gerne vil have"

God weekend med Ida Wohlert

Debat: Glem ikke at de grønne biler også har en omkostning der skal fordeles

Mette F. sastser på pension med DF: "Kristian, jeg regner med dig"