Afsløring: Bernanke har skjult udlån på 45.000 mia. kr.
Ben Bernanke, hans kolleger i Fed og en lang række topfolk i den finansielle sektor har hemmeligholdt viden om astronomiske udlån, afslører Bloomberg.
Foto: Scanpix
Prøv at forestille dig den bailout-pakke på 700 mia. dollar, som den amerikanske kongres vedtog i efteråret 2008 for at redde det finansielle system fra total nedsmeltning. En ganske generøs håndsrækning vil de fleste mene.

Prøv nu at forestille dig, at den håndsrækning til bankerne var større. Meget større. Helt præcist 11 gange større - nemlig 7700 mia. dollar eller hvad der svarer til godt 45.000 mia. kr.

Det er beløb, der er svære at forholde sig til, men så mange penge har den amerikanske centralbank (Federal Reserve) lånt ud til nødstedte. Uden at fortælle det til nogen vel at mærke - heller ikke de amerikanske politikere og ikke mindst offentligheden.

Kun de indviede vidste det

Ingen ud over de involverede parter vidste noget. Men det gør de nu - længe efter, at beslutningerne omkring regulering eller manglende regulering af den finansielle sektor systemet er truffet i kongressen.

Det viser afsløringer fra det amerikanske nyhedsmedie Bloomberg, der har gennemgået mere end 29.000 dokumenter og 21.000 transaktioner, der tidligere var hemmeligholdt af Federal Reserve med Ben Bernanke i spidsen.

Afsløringen kommer efter, at Bloomberg LP - der er ejer af Bloomberg News - i marts fik U.S. Supreme Courts (den amerikanske højesteret) ord for, at de havde ret til oplysningerne om, hvordan centralbanken havde handlet før, under og efter krisen.

Den vildeste dag

Det tog lang tid at bearbejde de enorme mængder data, men i slutningen af november sidste år offentliggjorde Bloomberg, hvor meget og hvordan Fed har lånt ud til bankerne - bag lukkede døre.

Læs om det hele her og se hvilke banker, der har lånt flest penge og tjent mest på de skjulte udlån

Gennemgangen af dokumentationen er skræmmende.

Den viser, at Federal Reserve har hemmeligholdt udlån på i alt 7700 mia. dollar til 190 banker. Samtidig fik bankerne lov til at låne til ekstremt fordelagtige renter. På et tidspunkt lånte bankerne til 0,01 pct. i rente, og det har de senere scoret kassen på.

Den 5. december 2008 var den vildeste dag af dem alle. På denne ene dag lånte centralbanken hele 1200 mia. dollar ud.

De største har scoret

Udlånet kom især de seks største banker til gode - JPMorgan, Citigroup, Bank of America, Wells Fargo & Co., Goldman Sachs og Morgan Stanley lånte alene 63 pct. af det samlede beløb - det svarer til 4851 mia. dollar - mere end 25.000 mia. kr.

Samtidig med, at bankerne med den ene hånd tog godt for sig af retterne i Federal Reserve - fordi de var i dybe problemer - signalerede de med den anden hånd, at de havde en god og stærk økonomi i banken.

Det beskriver Bloomberg, der har været i kontakt med flere politikere, lobbyister, økonomer, embedsmænd og anonyme kilder i centralbanken.

Centralbankens udlån har været en fantastisk forretning for bankerne. Ifølge Bloombergs beregninger har bankerne tjent 13 mia. dollar på lånene, som først kom til offentligt skue i slutningen af sidste år og efter højesteret gav grønt lys til gennemgangen.

Flere amerikanske politikere fra både det demokratiske og det republikanske parti har udtalt til Bloomberg, at de havde stemt anderledes i kongressen omkring love, der omhandlede finanssektoren, hvis de havde kendt til det reelle omfang af udlånet.

Det gælder blandt andet lovgivningen i forhold til regulering, cheflønninger, bonusordninger, lovgivning om spekulation, overvågning af det finansielle system og ikke mindst størrelsen på finansielle virksomheder.

Savner du faglig inspiration i din indbakke? Modtag en mail fra chefredaktør Niels Lunde en gang om ugen og få et konstruktivt blik på ledelse og dansk erhvervsliv. Tilmeld dig til Niels Lundes nyhedsbrev i boksen herunder


Ledelse


Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Nyt børsflop: Markedet for danske noteringer er dødt

Aktieluk i USA: S&P 500 igen i rekord - men holdt nede af Cisco og Apple

Helle Ib: Sjældent en statsminister sidder så sikkert i sadlen

Rangvid: Tysk showstopper for bankunion

Udflytning forringer vismænds klimaarbejde

Le Mans-film lykkes med at gengive rivaliseringen mellem Ford og Ferrari

Powell: USA's økonomi er en stjerne - opsvinget vil fortsætte

Her er den bedste og værste bankapp ifølge brugerne

Fransk kommissærkandidat klarede skærene - Ungarns kandidat skal svare på flere spørgsmål