Præcedensdom i sag om Rolex-ur
Foto: Colourbox
Sø- og Handelsretten har i dag afsagt dom i omstridt sag om privatimport af kopivarer. Det glæder advokatfirma, der ofte kører sager om salg af kopivarer.

"Det er absolut til glæde for industrien. Men et eller andet sted også til glæde for forbrugeren. Forbrugeren har tidligere ikke vidst, hvor forbrugeren stod. Det ved de nu," siger Hanne Weywardt, advokat og partner i Maqs Law Firm, til Børsen.

Hun mener, dommen vil skabe præcedens for kommende tilfælde i sager om import af kopivarer til privatforbrug.

Den danske forbruger havde i en kinesisk butik købt et Rolex-kopiur. Dommen har stadfæstet, at selvom uret var til privat forbrug, skal det destrueres af staten uden at pågældende får erstatning for det beløb, han betalte for produktet. Det har ikke været afgørende, at han vidste, at det var et kopiur.

Advokaten ser dommen som en stadfæstning af den praksis, det danske system hele tiden har fulgt. Hun ønsker industrien tillykke med den nye dom.

"Det er væsentligt i kampen mod kopiprodukter. Det er væsentligt, at der bliver sat en stopper, når told finder private forbrugeres kopiprodukter, at de så ikke skal frigives," siger hun.

Tænk jer om ved privat køb


Forbrugere kan komme i klemme med den nye dom. Hun understreger, at forbrugere udmærket godt ved, at når de køber produkter, der er lidt for billige, så er det nok kopivarer.

Hun opfordrer forbrugerne til at tænke sig godt om, når de køber produkter på nettet eller med hjem fra ferien.

Syv dommere i Sø- og Handelsretten, herunder tre juridiske dommere, har udtalt sig i sagen.

Sandsynligheden for, at dommen bliver anket, er lille. Det mener Hanne Weywardt.

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Ørsted sejrer i stor udbudsrunde for havvvind i New York

Golfklub trodser tendensen og skaber medlemsvækst: "Havde jeg forventet, at medlemstallet ville stige med over 250? Ikke i mine vildeste drømme"

Uafhængig formueforvalter har solgt ud af aktier: Kursfald truer forude

Aktiestatus i USA: Netflix får stryg efter regnskab

Topchefen i Danske Bank vil ikke sige, hvor han ser fejl og mangler: "Men jeg vil godt sige, hvad der karakteriserer en god bank"

Markedet lukker: DSV blev presset i bund efter Panalpina-tal

Fed leder efter nye økonomiske redskaber - hvad gør Powell næste gang renten rammer nul?

Sjældne håndværk: Krisen tog livet af de omrejsende tivolier - men 74-årige Leif Dahlgård tager stadig på marked

Nordeas danske chef: Vi er på vej i en boble - kunder skal ikke betale for lave renter