Grækenland får nødhjælp til november
Foto: Colourbox
Økonomi Af
Det femte revisionsbesøg i Grækenland er overstået, og konklusionerne tegner et tydeligt billede af landets problemer. EU og IMF forventer at udbetale den næste portion nødhjælp på 60 mia. kr. til november.

Den såkaldte trojka bestående af EU, Den Europæiske Centralbank (ECB) og Den Internationale Valutafond (IMF) har offentliggjort sin længe ventede rapport om Grækenland.

Med den erklærer de europæiske magthavere sig klar til at betale de tiltrængte 8 mia. euro til Grækenland og dermed forlænge landets levetid. Betalingen vil "højest sandsynligt" ske i november, oplyser trojkaen.

5,8 mia. euro kommer fra EU, mens IMF spytter de resterende 2,2 mia. euro i novembers tranche.

Farvel til årets budgetmål

Granskningen af den græske økonomi får trojkaen til at konstatere, at den græske recession er værre end ventet. De tre institutioner tror ikke på fremgang før 2013.

Desuden konkluderer rapporten, at Grækenland ikke vil være i stand til at nå årets budgetmål. Der er dog tiltro til de græske spareplaner og trojkaen forventer, at budgetunderskuddet for 2012 ikke vil overstige 14,9 mia. euro.

EU, IMF, og ECB konkluderer også i pressemeddelelsen, at spareprogrammet fortsat ser ud til at være fuldt finansieret. De græske myndigheder får ros for overordnet at have lavet vigtige finansielle forbedringer.

"For at sikre en videre reducering af underskuddet på en social acceptabel måde og for at skabe grundlaget for en holdbar genopbygning er det afgørende, at myndighederne lægger flere kræfter i strukturreformer i den offentlige sektor og økonomien i bredere forstand," skriver trojkaen.

Tidligere i dag kaldte den afgående chef for ECB, Jean-Claude Trichet, gældskrisens i Europa for systemisk med behov for håndfast indgriben.

Få pladser tilbage: Børsen inviterer dig med bag om skandalen om landets største skatterøveri

Efter fem uger som skatteminister stod det klart, at Skat var blevet snydt for hele 12,3 mia. kr. Du har nu en unik mulighed for at komme helt tæt på skandalen om udbyttesagen, når tidl. skatteminister Karsten Lauritzen og journalisterne Thomas G. Svaneborg og Niels Fastrup giver dig et indblik i hele sagens forløb og konsekvenser.

Det er 3. oktober kl. 17:00, og Børsen-abonnenter deltager uden betaling. Tilmeld dig til her.



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Nye butikker presser Søstrene Grenes overskud: "Vi regnede med at gøre det bedre så vi står ikke med armene over hovedet"

Analytiker: Store investorer holder øje med Sydbank

Søstrene Grene dropper plan om 500 butikker

Konkurrencestyrelsen advarer tolke mod kartel: "Det er jo et trusselsbrev"

Niels Lunde: Selv en unicorn kan tvivle på sig selv

Medie: Sydbank og Spar Nord har drøftet fusionsplaner

Regeringen frygter: Små virksomheder er ikke brexit-parate

Apples brand falmer i Kina på grund af handelskrigen

51-årig headhunter vendte tilbage til skolebænken: "Jeg var et sted i min karriere hvor tiden føltes rigtig"