Skattefar har 40 milliarder til gode
Foto: Colourbox
Økonomi Af
Mens den kommende regering diskuterer, hvor pengene til fremtidens velfærdssamfund skal komme fra, så ligger der en stor gevinst gemt for fødderne af politikerne.

Den danske statskasse går hvert år glip af mindst 30-40 milliarder kroner i tabte skatteindtægter. Det svarer til to efterlønsreformer, skriver Mandag Morgens ugebrev.

Flere eksperter efterlyser på den baggrund flere hænder i Skat til at skaffe pengene i hus.

"Det er nu blevet bydende nødvendigt med flere ansatte, hvis man ønsker bedre inddrivelse af restancer og bedre skatteligning," siger Christen Amby, der er rådgivende skatterevisor og medlem af Skatterådet, til Mandag Morgen.

Skattesnyd og gæld

De tabte skatteindtægter skyldes skattesnyd, ubetalt skattegæld, overflytning af penge til skattely, sort arbejde samt multinationale virksomheders internationale transaktioner over landegrænserne.

Ugebrevets beregninger baserer sig på samtaler med en række ledende danske skatteeksperter og analyse af rapporter fra de økonomiske vismænd, Rigsrevisionen og Skats egne skøn.

Professor i samfundsvidenskab ved Roskilde Universitetscenter, Bent Greve, efterlyser, at kompetenceniveauet løftes blandt Skats medarbejdere, så de kan matche revisorer i private firmaer.

"De skal klædes på til at dykke ned i skattesystemets gråzoner. Det kræver flere ansatte, som er skrappe til at gå regnskaber efter i sømmene," siger professoren til Mandag Morgen.

Afviser kritik

Skat er for eksempel blevet markant dårligere til at kradse penge ind fra skatteskyldnere i de seneste år. Den udestående gæld er i perioden 2006-2010 vokset fra 50 til 72 milliarder kroner.

Hvis blot Skat havde overholdt sine egne måltal for perioden, ville de årlige skatteindtægter have været 4,5 milliarder kroner højere.

Chefkonsulent i Skat, Merete Norup, afviser kritikken.

"Jeg kan ikke se, at Skat ligger på den lade side, når det handler om at indkræve restancer. Det er lovgivningen og samfundsudviklingen, der er skyld i stigningen i restancerne," siger Merete Norup.

/ritzau/


Har du brug for ny inspiration efter sommerferien? I Børsen Executive Club møder du topchefer fra ind- og udland. Klik her, og læs mere.

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Anne Marie Cramer investerede i naboens søn. I dag er hun mangemillionær

Aktieinfo: Netcompany fortjener tæsk - men har retning mod kurs 300

Finanshus: Novo-investorers skærpede interesse for fedmemarkedet overrasker

Netcompany-aktien falder som en sten efter regnskab

Østergaard vil tvinge S til ny holmgang i det sorte tårn

Anders Dam: Jyske Bank er stærk - alligevel hæver vi prisen på visse boliglån

Beskæftigelsen sætter ny rekord: "Det er økonomiens trofaste, godmodige lokomotiv"

Analytiker: Jyske Bank varmer op til yderligere pengeregn

Anders Dam åbner pengehanen: Sender op mod 1 mia kr til aktionærerne