Krav om dansk lyn-beslutning om europagt
Foto: Scanpix
Økonomi  
Tolv dage. Så lang tid har Danmark til at beslutte sig for, om man vil være en del af en ny europagt med større økonomisk samarbejde og overvågning.

Eurolandene forventer således et svar fra statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) om eventuel dansk deltagelse, når EU-lederne den 24. marts samles til topmøde i Bruxelles.

"Pagten vil blive præsenteret på Det Europæiske Råd (EU-topmødet) den 24.-25. marts med henblik på at ikke-eurolande giver udtryk for, om de agter at deltage i pagten", fremgår det af eurolandenes beslutning om at oprette europagten.

Løkke tog fredag et stort skridt hen mod dansk deltagelse, da han beskrev europagten som værende "attraktiv". Men han får nu travlt med at sondere det politiske terræn og få klarlagt, om der kan skabes bred opbakning.

Det gør dog situationen lidt nemmere, at der ifølge diplomater ikke er noget i pagten, som strider mod dansk suverænitet i juridisk forstand og dermed vil afkræve en dansk folkeafstemning om euroforbeholdet.

Fire målsætninger

Den nye europagt fremsætter fire overordnede målsætninger: Bedre konkurrenceevne, mere beskæftigelse, sunde offentlige finanser og genskabelsen af finansiel stabilitet.

Men selvom pagten nævner en stribe områder, som landene kan kigge på - for eksempel lønudvikling i den offentlige sektor, pensionsalder og skattereformer - så skal hvert land selv afgøre, hvad det vil foretage sig.

- Vi vil fastsætte fælles mål, og det vil stå frit for medlemslandene at vælge midlerne, siger EU's præsident, Herman Van Rompuy.

Tysklands forbundskansler, Angela Merkel, som har stået i spidsen for kravet om en stram europagt med konkrete krav, erklærer sig alligevel "godt tilfreds" med resultatet.

Merkel lægger vægt på, at der kommer langt større overvågning af deltagerlandenes økonomi samt årlige topmøder, hvor stats- og regeringscheferne skal forklare og forsvare, hvad de har gjort og vil gøre for at forfølge de fælles mål.

/ritzau/





NY SÆSON Gå til bords med Børsens gastronomiredaktør, når han bryder brød med kokke, vinfolk, restauratører og andre fagfolk til en snak om både deres egen og andres mad og vin. Det bliver appetitvækkende og nørdet. Men ikke kedeligt.

AFSNIT 16: Redzepi har for længst opnået verdensberømmelse for såvel restauranten, sig selv og den danske gastronomi, og for første gang siden Nomas åbning i 2004 har stjernekokken fået fuld kontrol over virksomheden. En virksomhed, som i dag er noget helt andet, end det Redzepi stævnede ud for at skabe.

Førstepladsen på The Worlds 50 Best Restaurants-listen cementerede Nomas globale kultstatus, og selvom førstepladsen gled Noma af hænde og en nedtur begyndte, så vendte Noma i 2019 tilbage på listen helt oppe blandt de øverste placeringer.

Men hvordan sørger Redzepi for, at hans stab fortsat innoverer og leverer den ypperste gastronomiske oplevelse for gæsterne? En del af svaret ligger i de otte ansatte, som udelukkende er ansat til at finde på nyt i test- og fermenteringskøkkenet.

Abonnér:
   

Ledelse


Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Britisk rigsadvokat fik millioner af Shah-lejr i kamp mod de danske myndigheder

Niels Lunde: Tak for en fantastisk Gazelle-fest

Danmarks hurtigst voksende virksomhed har vækst på 6400 pct: Her er listen over landets 100 største vækstraketter

Store smil og god stemnng: Se billederne fra den store Gazelle-fejring

Finanshuse: Genmab står i en stærk position

Fibernetsucces er vokset 3027 pct på fire år: Stifter fik et budget på 500.000 kr. af sin bror til at bryde igennem med ultrahurtigt internet

"Stil som Churchill" - sådan blev den bedst betalte parlamentariker en af britisk politiks mest magtfulde mænd

Gazeller i tal 2019: Se hvor meget Gazellerne tjener, hvor mange ansatte de har og hvor i landet de ligger

Jesper Øhlenschlæger afviser alle beskyldninger: "Hvorfor hylder I os ikke?"