Økonomi  
Det danske realkreditsystem er langt mere sårbart, end danskerne og finanssektoren er bekendt med.

I yderste konsekvens kan et eller flere realkreditselskaber gå konkurs, eller det kan ramme dansk økonomi hårdt, hvis de stadigt større auktioner over de omdiskuterede 1-årige rentetilpasningslån (F1-lån) op til årsskiftet slår fejl.

Det skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.

Ifølge professor Finn Østrup fra Handelshøjskolen i København (CBS) var det ellers så roste danske realkreditsystem kollapset i 2008, hvis det ikke var for statsgarantier.

"Realkreditrådet siger, at markedet ikke brød sammen, og at det gik fantastisk godt under krisen. Det er jo ikke rigtigt," siger Finn Østrup.

"Havde staten ikke givet en garanti i 2008, var der ingen til at købe F1-papirerne, og så var det endt med en langt højere rente. Eller også kunne obligationerne ikke blive solgt, og så var markedet brudt totalt sammen," siger han.

Selvom risikoen er lille, må politikere og finanssektoren forholde sig til den, siger flere professorer og nogle af landets største obligationsinvestorer til Jyllands-Posten.

Selv realkreditselskaberne vil ikke udelukke, at auktionerne for omkring 1000 milliarder kroner om året kan mislykkes

Det var også tæt på i 2008. Dengang kunne for eksempel DLR Kredit i lighed med andre selskaber ikke komme af med sine obligationer og måtte have bankernes hjælp.

Finn Østrup beskriver, at det i realiteten er bankerne selv, der køber deres egne F1-papirer. Bagefter går bankerne til de internationale markeder for at skaffe penge.

"Hvis det viser sig, at bankerne ikke kan låne i udlandet på grund af manglende tillid, og det er jo meget relevant nu på grund af Amagerbankens kollaps, må staten garantere for bankerne. Det var dybest set det, som skete i 2008," siger Finn Østrup.

/ritzau/
NY PODCAST Børsen Morgenbriefing giver dig et hurtigt overblik over dagens vigtigste erhvervshistorier. På fem minutter gør vi dig klar til arbejdsdagen med en kort nyhedsgennemgang, en opdatering på aktiemarkederne og et kig på dagens vigtigste historie. Find podcasten på din foretrukne podcastafspiller.

Abonnér:
   

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Prisen på Sallings millionhandel var hemmelig: Har betalt 205 mio. kr. for Fætter BR-ruiner

Aktier: Genmab bankede C25 tilbage efter fem gode dage

Regeringen vil sikre at briter kan blive i Danmark efter brexit

Genmab-partner indleder ansøgning om udvidet Darzalex-brug i USA

Njord om Danske Bank-søgsmål: Kan blive det største aktionærsøgsmål i dansk retshistorie

Genan-stifter om millionlån til sønnens villa i Risskov: Det var et arveforskud

Volvo tilbagekalder biler i Sverige og Danmark grundet fejl

Analyse: Vestager klemt i fransk-tysk skruestik - med risiko for at hjælpe Kina

Carlsberg-formand i Davos: Vi står stærkt inden svært 2019