Økonomi Af
Den negative nyhed er, at der er en reel fare for at euroen bryder sammen. Den gode nyhed er, at risikoen for et "double dip i verdensøkonomien er mindre end for et par måneder siden.

Det skriver Danske Bank i en ny analyse - "Global Scenarios" - af den globale økonomi og de risici, der tegner sig i horisonten.

Vi starter med den gode nyhed.

Sommerens bekymring for en ny recession i verdensøkonomien er fordampet i takt med, at især stærke amerikanske nøgletal har øget tilliden til det eksisterende opsving, der også underbygges af bedre end ventede nøgletal fra Europa og Kina.

Det slemme alternativ – gældskrisen eskalerer

Risikoen for en ny global nedtur kan dog ikke helt fjernes fra dagsordenen, for risikoen er, at euro-krisen tager fart.

"Et mere negativt scenarie kan udspille sig, hvis gældskrisen spreder sig til Spanien og Italien," skriver Danske Banks internationale analytikere.

Sker det, er den nuværende nødfond på samlet 750 mia. euro ikke nok til at redde de to lande, og dermed skal politikerne indlede en ny proces, hvor man skal finde en politisk og økonomisk løsning i forhold til redningen af hele euroen, vurderer Danske Bank.

"Processen kan blive langtrukken og bekymring omkring en statsbankerot og et euro-sammenbrud vil få risikofyldte aktiver til at falde i værdi," skriver Danske Bank.

Efter redningen af Irland er krisen rykket til Portugal, men Portugal er kun en overspringshandling, før krisen for alvor rykker videre. Når det sker, kan konsekvensen blive dramatisk.

"Det endelige resultat kan blive, at en række lande skal gennem restrukturering af gælden og introduktionen af en fælles finanspolitik i euro-zonen," skriver Danske Bank.

Det var ventet, at renten på spanske statsobligationer kunne stige i denne uge, men mere overraskende er det, at vi i denne uge har set et allerede begyndende pres på de italienske statsobligationer, hvor spændet på de italienske og tyske 120-årige statsobligationer forleden for første gang siden 1997 røg op over 200 basispoint.

"I takt med at flere lande har brug for hjælp, er der bekymring for, om de resterende lande vil være villige til at betale regningen," skriver Danske Bank.

Nye kriser vil føre til politiske diskussioner, hvor politikere fra de stærke lande vil fremføre, at de ramte lande må gå statsbankerot eller forlade eurozonen, mens andre vil argumentere for at genintroducere den tyske d-mark.

"Det er unødvendigt at sige, at de blandede signaler vil føre til et øget pres på renterne og øge rentespændene endnu mere. Den negative stemning vil sprede sig til andre markeder. Interbank-likviditeten vil tørre ud, aktiemarkederne vil falde og euroen vil fortsætte med at falde i værdi over for dollar," skriver Danske Bank.

Den gode nyhed er, at krisen på længere sigt kan styrke euroen, i og med at den fælles finanspolitk i EU udbygges og integreres mere i samarbejdet, hvilket vil blive bakket op af en fælles EU-obligation.

En styrkelse af finanspolitkken i EU vil være i tråd med de anbefalinger, de fleste økonomer kom med før euroen blev indført for 10 år siden.

"Hvis udfaldet af krisen er fælles finanspolitik, vil det styrke euroen på længere sigt. Der er dog også en vis risiko for, at vi vil se, at landene går statsbankerot og at euroen falder fra hinanden," skriver Danske Bank.

Ny sæson af podcasten Topchefernes strategi med Niels Lunde

Den danske arkitekt Bjarke Ingels er kendt over det meste af verden og har fået international succes med virksomheden Bjarke Ingels Group - i daglig tale kaldet BIG.

Men hvordan ser Bjarke Ingels på strategi i sit særlige krydsfelt mellem en kunstnerisk og en kommerciel verden? Hvorfor eksisterer BIG? Hvilke kompetencer indeholder virksomheden? Hvordan tiltrækker han de bedste medarbejdere?



Abonnér:
   

Ledelse


Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



10 uhyrlige forudsigelser for 2020

Annoncørbetalt
indhold af Saxo bank

Forsiden lige nu


Erdogan advarer EU om Isis-fremstød i Libyen før fredsproces

Boeing opdager ny fejl i ulykkesfly

Fransk it-gigant bliver hovedsponsor af e-sportsvirksomhed: Det øger interesse, rekruttering og eksponering

"Hov, han har jo for korte bukser på"

Libyske havne blokeret af oprørsleder - mere end halvdelen af olieeksporten er væk

Weinsteins skæbne i voldtægtssag afgøres af fem kvinder og syv mænd

Kina-ekspert: ByteDance og Luckin Coffee kan blive de nye globale børsgiganter - danske virksomheder vil blive tromlet