Økonomi Af
DP Clean Tech Europe med hovedsæde i Tønder har virkelig travlt. Virksomheden vil i løbet af de næste fem år udvikle sig til at være verdens største udbyder af biomassefyrede kraftvarmeanlæg.

»Det er vores erklærede mål, og det er et mål, vi nok skal nå,« siger adm. direktør Ian A. Laski, DP Clean Tech Europe og tilføjer, at væksten skal nås via en kraftig satsning på markederne i Europa, Kina og den øvrige del af Asien.

Virksomheden med dansk base i Tønder og mere end 140 medarbejdere i Danmark, mere end 80 i Polen samt et tæt samarbejde med en række kinesiske partnere har sat sig solidt på førstepladsen blandt de hurtigst voksende virksomheder i Sønderjylland.

Væksten gennem de seneste fire år er opgjort til 478 pct, hvilket så også placerer selskabet som den 6. hurtigst voksende gazellevirksomhed i Region Syddanmark.

Virksomheden med de voldsomme ekspansive og ambitiøse planer forudser, at den vil nå en samlet omsætning i 2013 på 550 mio. US-dollar svarende til lidt over 3 mia. danske kroner. Sidste år passerede omsætningen i DP Clean Tech Europe A/S de 800 mio. kr. eller 140 mio US-dollar.

DP Clean Tech Europe, der tidligere har været en del af den FLS-ejede B & W Energi, har indtil udgangen af sidste år været ejet af Dragon Power Group i Kina.


Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Finanstilsynet: Gebyrskandale kan ramme flere banker

Enhedslisten kræver garanti mod "klassiske" reformer

Det kan vi lære: Er du topchef eller investor?

DSV: Sådan ruster vi os til en ny krise

Ørsted tager første stik på strategisk vigtigt marked

Eksperter: Positive afkast i sigte for danske aktier resten af 2019

Bliver Noma kåret som verdens bedste restaurant tirsdag?

Aktieluk i Europa: Nedjustering sænkede Daimler i svagt negativt Europa

Skattedom kan give milliardtab i statskassen: "Vi tror, at Skat alt andet lige vil stå til nederlag i flere sager"