Økonomi  
Det går den gale vej, når det gælder om at få personer med en kandidateksamen fra et dansk universitet til at bruge deres færdigheder i Danmark, skriver dagbladet Børsen.

Nye tal fra Videnskabsministeriet viser, at kun 37 pct. af dem, der i 2003 rejste til udlandet med en kandidateksamen i hånden, var kommet retur til Danmark fire år senere. For udrejste kandidater i 1997 var 55 pct. tilbage i 2001.

"Det kan udvikle sig til et alvorligt problem for vores vækst og konkurrenceevne, hvis vi ikke bliver bedre til at holde på de kloge hoveder. Det gælder især de mange udenlandske studerende, som afslutter deres studier i Danmark," siger Jannik Schack Linnemann, der er forskningspolitisk chef i Dansk Erhverv, til Børsen.

"På trods af, at vores brand i udlandet ikke er specielt godt, så er der ærgerligt, at når de nu har ulejliget sig herop til højt skattetryk og dårligt vejr, at vi så ikke er i stand til at holde på dem," fortsætter han.

Konkret har erhvervsorganisationen derfor udarbejdet en buket af forslag, der kan vende udviklingen. Det kan bl.a. gøres ved, at man giver udenlandske kandidater et beskæftigelsesfradrag, hvis de får job i Danmark, og generelt ved flere stipendier til udenlandske studerende, der søger ind på de uddannelser, som erhvervslivet især efterspørger.

Samtidig skal færdiguddannede udstyres med et green card sammen med eksamensbeviset, i stedet for, at de først skal søge om lov til at arbejde. Og endelig skal ingen - hverken danskere eller udlændinge - med en kandidateksamen betale mere end 50 pct. i marginalskat.

Videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen (K) lægger vægt på, at Danmark skal være attraktiv at komme tilbage til efter en årrækkes erfaringer i udlandet.

"Både jeg og erhvervslivet har en stor interesse i, at de danske kandidater rejser ud og får erfaring og indsigt. Men det er jo lige så indlysende, at vi skal have dem hjem igen. Så det gælder for os om at få tiltrukket en stærk arbejdsstyrke. Enten ved at vore egne kommer hjem igen eller ved at vi får nye kandidater til landet," siger hun.

Socialistisk Folkepartis forskningsordfører Jonas Dahl afviser direkte, at lavere marginalskatter er vejen at gå for at få flere kandidater til at vælge Danmark.

"Jeg tror ikke på, at det vil gøre nogen forskel, hvis man forestillede sig, at marginalskatten blev sænket med for eksempel fem point. Vi skal i stedet for være bedre til at fortælle, hvad man faktisk får for skatten i Danmark - gratis uddannelse og gratis sundhedsvæsen. Det har Dansk Erhverv vel ikke tænkt sig at fjerne," siger Jonas Dahl.

Årets julegave til medarbejderne?

Med en virksomhedsaftale i Børsen Executive Club får dine udvalgte medarbejdere mulighed for at suge inspiration og ny viden om ledelse og forretningsstrategi til sig. Se alle fordelene her 

Ledelse


Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Krogsgaard spår 10 gode år for Novos supermolekyle: Arven er sikret til efter Fruergaard

Dansk ingeniørvirksomhed bliver en del af stor international koncern: Et strategisk vigtigt skridt

Aktieluk i USA: Små plusser til slut - Nike og Apple øverst i Dow Jones

MP Pension til Coloplast: I år har vi fået endnu en grund til at stemme imod Lars Rasmussen som formand

CIP sejrer i USA med havmøllepark - Shell og Ørsted forbigået

Coloplast-formand om aflysning af frasalg af urologi-division: Det kan kun gå en vej og det er fremad

Rambøll vil sætte strøm på alle firmabiler: "Vores ambition er, at de eneste biler, vi har, er elbiler eller plugin-hybridbiler"

Sydbank om Danske Bank-opjustering: Det ligner en camoufleret nedjustering

Danske Bank opjusterer forventningerne for anden gang på under en uge