Økonomi Af
Det er ofte klogt at kigge på tallene to gange, og en revision af Danmarks udlandsgæld har i særdeleshed været givende. Gælden er forsvundet og i stedet blevet til et plus på over 40 mia. kr.

Revisionen af udlandsgælden reducerer gælden med knap 80 mia. kr. i forhold til niveauet før revisionen.

Det skriver Nationalbanken i sin opgørelse over Danmarks aktiver og passiver over for udlandet.

"Sammen med udviklingen i tredje kvartal, hvor der har været kursgevinster på knap 70 mia. kr. og overskud på betalingsbalancens løbende poster på godt 23 mia. kr. betyder det, at Danmark går fra at have gæld til en formue på 42 mia. kr.," skriver Nationalbanken.

Forskel på gæld

Også i 2005 blev et minus vendt til et plus i gældsopgørelsen. Det er vigtigt at understrege, at udenlandsgælden ikke skal forveksles med den offentlige sektors gæld, som er stor og stigende, pointerer cheføkonom Steen Bocian fra Danske Bank.

"Udlandsgælden er forskellen mellem værdien af de aktier, obligationer, virksomheder og ejendomme, vi danskere ejere i udlandet - og så udlandets ejerskab af ditto i Danmark," skriver Steen Bocian.

De næsten 80 mia. kr. vundet på Danmarks pardans med udlandet er hårdt tiltrængt med udsigt til et minus på statsfinanserne i år på omkring 90 mia. kr.

Plus på betalingsbalancen

Men selvom den forsvundne udlandsgæld er godt, så er det ikke penge, som regeringen kan benytte til ekspansiv økonomisk politik. Det er ikke regeringens penge, lyder det fra Steen Bocian.

Han ser god grund til at forvente en stigende, dansk nettoformue i udlandet de kommende kvartaler.

"Vi har et solidt overskud på betalingsbalancen - og da vi ikke venter et stort tilbageslag på aktiemarkedet, forventer vi en gunstig udvikling i udlandsgælden," vurderer cheføkonomen.

Gevinst til danske investorer

Ifølge Nationalbanken skyldes kursgevinster især opturen på aktiemarkederne, hvor for eksempel C20 og det amerikanske S&P500-indeks er steget 24 pct. siden indgangen til andet kvartal 2009.

"Danske investorer holder en væsentligt større beholdning af udenlandske aktier, end udlændinge holder danske aktier, hvorfor denne udvikling samlet set giver Danmark en gevinst," konstaterer Nationalbanken.

Udlandsgælden revideres ekstraordinært for blandt andet at skabe bedre overensstemmelse med betalingsbalancens løbende poster.
NY PODCAST Børsen Morgenbriefing giver dig et hurtigt overblik over dagens vigtigste erhvervshistorier. På fem minutter gør vi dig klar til arbejdsdagen med en kort nyhedsgennemgang, en opdatering på aktiemarkederne og et kig på dagens vigtigste historie. Find podcasten på din foretrukne podcastafspiller.

Abonnér:
   

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Ny oplysning presser Bech-Bruun i udbyttesag: Rådgav mistænkt bank og arbejdede samtidig for Skatteministeriet

"Vi har meget svært ved at se, at vi kunne have gjort andet"

Enmandshær bag kursstigning på 97 pct. i ejendomsselskab

May fremlægger plan B for brexit: Fastholder plan A og kræver indrømmelser fra EU

Ny global undersøgelse: Næsten hver tredje topchef spår minusvækst i 2019

Danfoss køber amerikansk teknologivirksomhed

Nordea: Bagmandspolitiet vil have hvidvasksag i retten - citat

Kinas vækst i laveste gear siden 1990

Saxo Bank: Frygten lurer i markedet - men olieprisen skal højere op