Morgenbriefing: Danskere dumper dyre banker, angreb på Maersk Drillings salgstale
Maersk Drilling er ikke længere end konkurrenterne, lyder det fra branchekendere.
Foto: Ritzau Scanpix/Claus Fisker
Morgenbriefing Af
Her er mandagens vigtigste erhvervsnyheder.

Industrispillere angriber Maersk Drillings salgstale til investorerne
Ledelsen i Maersk Drilling, der bliver børsnoteret næste måned, har fremhævet sit faldende omkostningsniveau og hurtige boringer. Men Maersk Drilling skiller sig ikke ud fra resten af industrien, lyder det fra branchekendere, skriver Finans. (Finans)

Danskere dumper de dyre banker
Flere danskere flytter investering og pension væk fra de traditionelle banker og over til de billigere udbydere, skriver Finans. Nordnet har indhentet Danske Bank, når det gælder aktiehandler, og Saxo Banks nye investorplatform slår Jyske Bank på aktiehandel. (Finans)

Fejl og snyd med tusindvis af Kina-pakker
En række skatteaktioner afslører, at oplysningerne om mange pakker fra Kina er forkerte, og at de derfor slipper billigere i told. Erhvervsorganisationer mener der er tale om konkurrenceforvridning og vil have ændret toldreglerne. (Børsen)

Magtkamp i fynsk lokalbank
Den fynske bank Totalbanken er skueplads for et magtopgør, skriver Berlingske. Storaktionæren Heine Delbing har forud for årets generalforsamling lagt op til en udrensning i bankens repræsentantskab ved at ændre vedtægterne. (Berlingske)

Turbulent tid venter ny dansk regering
Flere økonomer vurderer, at der venter en ny regering en turbulent økonomisk periode. "Vi kigger ind i fire år med lavere økonomisk vækst og betydelig usikkerhed. Der er risiko for, at vi kommer ind i en lavkonjunktur," siger Helge Pedersen, cheføkonom i Nordea. (Børsen)

Markeder
Amerikanske aktier noterede moderate stigninger fredag.
  • S&P 500: +0,5 pct.
  • Dow Jones: +0,5 pct.
  • Nasdaq: +0,8 pct.
De ledende aktieindeks i Asien ligger mandag til stigninger på mellem 0,7 og 1,3 pct.  

Det skriver cheferne
Kristine Grunnet, branchechef i Dansk Energi, er ikke imponeret af politikere i Vestjylland, der først vedtog en havmøllepark men nu har skiftet holdning.
Perspektiv & Debat
Børsen mener: Lav nu en rigtig infrastrukturplan for Danmark
Der er imidlertid stadig langt fra blå bloks infrastruktur-udspil til en rigtig strategisk infrastrukturplan for Danmark. Mest problematisk er det, at der aggressivt og detaljeret lægges beslag på fremtidens økonomiske råderum, skriver Børsens ansvarshavende chefredaktør og adm. direktør, Bjarne Corydon, i dagens leder. (Børsen)

Redaktionen anbefaler
Dolce & Gabbana bløder efter fornærmelse af kinesere: "De skal ikke både fornærme os og samtidig profitere på os"
Det ikoniske italienske mærke Dolce & Gabbana kæmper stadig for at overvinde det tilbageslag, der brød ud i november over en tonedøv markedsføringsvideo og nedsættende kommentarer fra medstifter Stefano Gabbana om kinesere. Konsekvensen blev en kinesisk boykot, der truer med at tage livet af et af modeindustriens største navne. (Børsen)

Det sker i dag
  • Danske Bank generalforsamling. Dagens generalforsamling bliver debut for den nye formand, tidligere DI-direktør Karsten Dybvad, og den midlertidige topchef Jesper Nielsen. Den omfattende hvidvaskskandale ventes at dominere dagsordenen.
  • DLH årsregnskab. Trægrossisten DLH kommer med 2018-regnskab.
  • Boligstatistik. Finans Danmark offentliggør boligmarkedsstatistik for fjerde kvartal 2018. Den afslører bl. a., hvad der i gennemsnit er betalt for en kvadratmeter og sætter tal på antallet af handler med parcel- og rækkehuse, ejerlejligheder og fritidshuse.

Forresten, så kom den demokratiske toppolitiker Joe Biden, der var vicepræsident under Barack Obama, ved en fortalelse forleden til kraftigt at indikere, at han vil stille op til præsidentvalget i 2020, skriver DR. Ved en partisammenkomst sagde Biden, at hans politiske resultater var de mest progressive blandt "alle dem, som stiller op ved valget". Da mange i salen begyndte at juble, rettede han det til "alle dem, som kunne tænkes at stille op".

Få disse nyheder på mail

Tilmeld dig nyhedsbrevet Morgenbriefing og bliv opdateret, hver dag kl. 6.15. Tilmeld dig her

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Justitsministerium afviser at udlevere fuld Mueller-rapport

De store prisstigninger i København er sat på hold: "Euforien har lagt sig"

Veldrejet junior-Mercedes til den lille familie

USA's demokrater vil have hele Mueller-rapporten offentliggjort

Manden bag historiens største konefinte: "Jeg har skiftet Mercedesen ud med en 12 år gammel Renault"

Trekking i junglen omkring Chiang Mai: Rå natur i rigelige mængder

Uber får kæmpeinvestering før børsnotering

Efterforsker: Kortslutning kan være årsag til Notre Dame-brand