Mens du sov: Investorer sender aktier i vejret efter splittelse af USA-kongres
Investorer mener midtvejsvalget, der betyder en splittelse af den amerikanske kongres, vil medføre større stabilitet, og sendte onsdag aktierne i vejret
Foto: Ritzau Scanpix/Brendan McDermid
Morgenbriefing Af
Her kommer overblikket over torsdagens vigtigste erhvervsnyheder.

Markeder: Solide aktiestigninger i USA efter midtvejsvalg
Amerikanske aktier steg onsdag kraftigt oven på det amerikanske midtvejsvalg, hvor Demokraterne overtog flertallet i Repræsentanternes Hus og Republikanerne fastholdt flertallet i Senatet. Optimismen steg selvom resultatet gør det mere besværligt for præsident Donald Trump at fortsætte sin politiske linje, som har været populær blandt investorer.
"Markederne klarer sig typisk godt, når der en splittet Kongres. Investorerne føler sig mere trygge ved det. Det giver en fornemmelse af stabilitet og en oplevelse af, at forandringer ikke vil ske for hurtigt," siger Todd Jablonski, investeringschef hos Principal Portfolio Strategies, til The Wall Street Journal.
Det brede S&P 500-indeks og Dow Jones steg begge 2,1 pct. mens det teknologitunge Nasdaq steg 2,6 pct.
Aktier i Asien er torsdag åbnet med plusser over hele linjen. Shanghai er midt på handelsdagen oppe med 0,5 pct. og Hang Seng i Hong Kong er steget 0,9 pct. 

Britisk advokat om rådgivning af svindelsmistænkt: "Det virkede altid som om de smed om sig med penge"
Sanjay Shah, der mistænkes for udbyttesvindel for 12,7 mia. kr., blev i flere år rådgivet af det britiske advokatkontor Pinsent Masons, som nu arbejder for Skattestyrelsen. Rådgivningen handlede både om aktieudlån og komplekse skattestrukturer. Kammeradvokaten, som Pinsent Masons arbejder på vegne af i skattesagen, har bedt om en redegørelse. (Børsen)

Macquarie samarbejdede med hovedmistænkt i udbytteskattesag
Da den formodede hovedmand i skandalen om svindel udbytteskat, Sanjay Shah, i starten af 2012 spekulerede i udbytteskat, var det med TDC's medejer, Maquarie, som nær samarbejdspartner. Det bekræfter den australske investeringsbank over for Finans. PFA, PKA og ATP, er tidligere i år købte TDC sammen med Macquarie, har bedt om en forklaring. (Finans)

Nykredit-chef og nationalbankdirektør favoritkandidater til Danske Bank-topjob
Nykredits topchef, Michael Rasmussen, og nationalbankdirektør Lars Rohde er favoritterne til jobbet som ny topchef i Danske Bank. Det vurderer kilder over for Finans. Den nuværende midlertidige topchef, Jesper Nielsen, bliver også nævnt som outsider til at blive permanent topchef, og tidligere SEB-topchef Annika Falkengren er ifølge Berlingske også i spil. (Finans)

Donald Trump tvinger justitsminister til opsigelse
Den amerikanske præsident, Donald Trump, har tvunget sin justitsminister, Jeff Sessions, til at sige op. Sessions' exit har været ventet fordi Trump gentagne gange har langet ud efter justitsministeren efter at han erklærede sig inhabil i undersøgelsen af Trumps kontakt til Rusland under valgkampagnen i 2016. (Financial Times)

Pensions-topchef går imod branchen i kamp om vagthund
I et forsøg på at redde kundernes interne vagthund i pensionsselskaberne går Steen Michael Erichsen, topchef i Velliv (tidl. Nordea Liv & Pension) nu imod sin egen brancheorganisation Forsikring & Pension. Erichsen er modstander af et forslag om at sløjfe personer, der skal overvåge, om direktørerne behandler kunderne fair. (Finans)

Topadvokats fejl kan koste staten millioner
I erstatningssagen mod ledelsen i den krakkede Eik Bank glemte Kromann Reumert at stævne bankens direktør Brian Toft i tide. Mens fire andre, tidligere medlemmer af Eik Banks ledelse for nylig blev dømt i landsretten til at betale over 28 mio. kroner Finansiel Stabilitet, så gik Brian Toft fri fordi kravet mod ham var forældet. (Berlingske Business)

Det skriver cheferne
IT-iværksætter Martin Thorborg er ikke imponeret over den australske bank Macquaries forklaring om, at den kun var "en blandt mange" der var indblandet i udbytteskattesagen. 
Perspektiv & Debat
Børsen mener: Et sent, men stærkt budskab fra Ane Uggla
I forbindelse med udskiftningen i toppen af Danske Bank var signalet fra Ane Uggla, formand for A.P. Møller Holding, at der er noget, der er vigtigere end at tjene penge, og det er at føle sig forpligtet overfor det samfund, man er en del af. I en tid, hvor alle kommercielle spilleregler udfordres, og hvor den teknologiske udvikling gør alt uforudsigeligt, er det nødvendigt, at privat foretagsomhed hviler på et robust værdimæssigt fundament, skriver Niels Lunde i dagens leder.

Redaktionen anbefaler
Dyre biler og et alt for stort hus: Her er manden bag den gigantiske spilsucces Fortnite
Som barn forelskede Tim Sweeney sig i programmering, og som ung lavede han lektier hele dagen og tog hjem til sine forældre i weekenden for at arbejde på sin spilforretning. Siden har det populære spil Fortnite fået pengene til at vælte ind i hans spilvirksomhed Epic Games, der vurderes at være 32-51 mia. kr. værd. (Finans)

PS...
På onsdagens Gazellekonference i Aarhus blev Hungry.dk kåret som Midtjyllands hurtigstvoksende virksomhed. Se billeder fra konferencen her.

Få overblikket direkte i din indbakke

Du har nu læst Børsen Morgenbriefing, der alle hverdagsmorgener giver et overblik over, hvad der er værd at vide. Har du lyst til at få Børsen Morgenbriefing som et nyhedsbrev i din mailboks hver morgen klokken 6.15, så tilmeld dig i boksen her nedenunder. 


Du kan også abonnere på vores Morgenbriefing podcast.


Abonnér på podcasten:      

Få dagens vigtigste mail og start dagen på et oplyst grundlag. Tilmeld dig til nyhedsbrevet Børsen Morgenbriefing i boksen herunder

Børsen Morgenbriefing samler de vigtigste historier om erhverv, økonomi og aktier, så du på få minutter kan få et overblik over, hvad der er værd at vide.




Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Invester i kunst: Unikke danske værker på auktion

Annoncørbetalt
indhold af Bruun Rasmussen

Forsiden lige nu


Chokmelding fra Nordea: Får kvartalsunderskud på 3,1 mia. kr.

Udskydelse af nye boligskatter kan koste boligejere 9 mia kr

Morgenbriefing: Tesla-aktien brager op efter regnskab, danskernes gæld til det offentlige vil stige

Paragraf brugt mod Stein Bagger er i spil mod Britta Nielsen

Københavns Politi vil have adgang til ansigtsgenkendelse

800.000 boligejere må vente længere på 14 mia

Dansk advokat sigtet for skattefusk for 161 mio kr

Kammeradvokaten: Russisk minister var ejer af fond på Bermuda - ikke dansk advokat

Microsoft trumfer forventningerne til omsætning og bundlinje