Mens du sov: Arving kan være på vej til toppen i Grundfos
Grundfos-arving Niels Due Jensens (billedet) søn, Poul Due Jensen, kan være på vej til at blive ny formand for ejerfonden bag Grundfos-koncernen.
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Morgenbriefing Af
Her er tirsdagens nyhedsoverblik fra Børsen.

Lars Seier i ny satsning til trecifret millionbeløb
Milliardæren Lars Seier Christensen kaster sig nu ud i sit største projekt, efter han i slutningen af 2015 trak sig fra topposten i livsværket Saxo Bank. Seier vil bygge et såkaldt blockchain-netværk, der med tiden skal konkurrere med etablerede kryptovalutaer som bitcoin og ethereum. Projektet koster et trecifret millionbeløb, skriver Børsen.

Formandsfarvel kan bane vejen for tredje generation af Due Jensen-familien i front for Grundfos
Poul Due Jensen, søn af Grundfos-arving Niels Due Jensen, kan være på vej til at blive ny formand for ejerfonden bag Grundfos-koncernen. Det skriver Finans. Mandag valgte tre medlemmer af Poul Due Jensens Fond, inklusive formand Jens Bager, at trække sig på grund af uenighed om strategien, og det kan bringe Poul Due Jensen i spil, selvom han tidligere har afvist at sætte sig i formandsstolen.

Top-investeringsfolk trækker sig fra saudisk konference efter sag om forsvundet journalist
Flere højtprofilerede forretningsfolk har trukket sig fra en storstilet finanskonference i Saudi Arabien som en konsekvens af sagen om journalisten Jamal Khashoggi, der frygtes at være blevet myrdet på det saudiske konsulat i Istanbul tidligere på måneden. Ifølge Financial Times har Stephen Schwartzman og Larry Fink, topchefer for kapitalfondene Blackstone og BlackRock, og JPMorgans topchef Jamie Dimon trukket sig fra den saudiske konference Future Investment Initiative, der ellers skulle være et stjernespækket "Davos i ørkenen".

Novo Nordisk-topchef tager afsked med "mentor"
Novo Nordisk siger til foråret farvel til Jesper Brandgaard, der gennem to årtier har haft fremtrædende ledelsesroller i selskabet, bl.a. som finansdirektør og senest som chef for biopharm-divisionen. Jesper Brandgaard har været med til at bane vejen for både topchef Lars Fruergaard Jørgensen og den nuværende koncernfinansdirektør Karsten Munk Knudsen. Ifølge Lars Fruergaard Jørgensen er der tale om et planlagt exit, og han betegner over for Berlingske Brandgaard som "min mentor i mange, mange år".

Novos problembarn udfordrer vækstmål
Den samlede analytikerskare forventer, at Novo Nordisk' ellers lønsomme Biopharm-division kommer til at levere minus- eller nulvækst helt ind i 2025. Det kan blive et problem, når Novo Nordisk skal leve op til sine langsigtede mål for den samlede indtjening, skriver Finans.

Velux-ejer åben for flere opkøb inden for byggematerialer
Industrikæmpen VKR Holding, som blandt andet ejer vinduesproducenten Velux, har mod på flere opkøb efter en række virksomhedsovertagelser i år. Det fortæller Mads Kann-Rasmussen, topchef i familieejede VKR til Børsen. Velux har i år købt selskaberne Vitral, Jet-Group og Wasco Products." Vi har kigget en del på byggematerialer, så jeg vil ikke afvise, det kunne være indenfor det område, at vi kunne lave et opkøb. Det er jo der, vi kommer fra," siger Mads Kann-Rasmussen.

Erhvervsminister skal forklare støttekroner til V-ministers investering
Et flertal i Folketingets Finansudvalg kræver nu en hasteredegørelse fra erhvervsminister Rasmus Jarlovs (K) om statens tildeling af 2 mio. kr. til e-sportsfirmaet Rfrsh, som uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V) ejede anparter i. Det skriver Jyllands-Posten. Ifølge finansudvalgsmedlemmer fra Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten og Dansk Folkeparti blev støttekronerne godkendt i blinde på grund af manglende information om, at Tommy Ahlers ejede anparter.

Ole Andersen om Chr. Hansen-stop: "En del at se til andre steder"
Danske Bank-sagen har ikke spillet ind i Ole Andersens beslutning om at trække sig som formand for bestyrelsen i den danske ingredienskoncern Chr. Hansen. Det fortæller Ole Andersen til Børsen. Han forklarer dog, at der er "en del at se til", og at han ikke har taget stilling til, om han kunne tænke sig at komme til at sidde i nye bestyrelser.

Markeder
Der var en nervøs stemning på de amerikanske aktiemarkeder mandag, hvor det brede marked blev holdt nede af fald til de vækstprægede it-aktier. Det brede S&P 500-indeks endte mandagen med et minus på 0,6 pct., mens teknologitunge Nasdaq sluttede med et minus på 0,9 pct. Dow Jones-indekset endte samtidig med at miste 0,4 pct. Det danske eliteindeks, C25., bakkede mandag 0,3 pct.
Efter en uge med pressede kurser er asiatiske aktier tirsdag åbnet med små plusser.

Perspektiv/Debat
Niels Lunde: Pas på shitstormen, Ilse Jacobsen
Ilse Jacobsen har skabt et kendt brand, men den nylige afdækning af et dårligt arbejdsmiljø kan blive dyrt for virksomheden, vurderer Niels Lunde, chefredaktør på Børsen. Foreløbig er der ikke udbrudt en shitstorm på de sociale medier, men det betyder ikke, at en shitstorm ikke kan komme, og hvis Ilse Jacobsen og formand Morten Albæk skal nå deres ambitiøse vækstmål for virksomheden, må man håbe, at det ikke sker, skriver Niels Lunde.

Redaktionen anbefaler
DSV-boss: "Der må aldrig nogensinde kunne slås en kile ind mellem os"
Jens Bjørn Andersen og Jens Lund, adm. direktør og økonomidirektør i DSV, bindes sammen af et stålsat fokus på at få forretningen til at vokse, som ikke giver plads til hemmeligheder, magtkampe og unødig mødeplanlægning. Læs interviewet her.

Få disse nyheder på mail

Tilmeld dig nyhedsbrevet Morgenbriefing og bliv opdateret, hver dag kl. 6.15. Tilmeld dig her

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Topdanmark går forrest med ny chatbot

Annoncørbetalt
indhold af Deloitte

Forsiden lige nu


Han er topchef i en virksomhed, der er mere værd end Mærsk: "Dette er den største risiko din virksomhed overhovedet kan tage"

SAS: Piloternes krav er uforenelige med konkurrencesituationen

Analytiker spår kurshug til SAS-aktie efter pilotstrejke: "Det er jo i bund og grund en ret anseelig krise, hvis de står så langt fra hinanden"

Her er topinvestors succesformel hvis væksten går ned i gear

SAS-piloter går i strejke: Over 72.000 passagerer rammes

Nets betalte til chefers lukrative investering

Mens du sov: Amazon tjener styrtende med penge

Morgenbriefing: SAS-piloter går i strejke, Amazons overskud boomer

Hotelkæde med vokseværk: "Vi sparer sammen til noget der ligger centralt i København"