Mens du sov: USA-aktier trak i rødt og i Asien er der dømt aktie-nedtur
De amerikanske aktier lukkede tirsdag med minusser på en dag, hvor aktiehandlerne slukkede for skærmene tidligere end normalt
Morgenbriefing Af
Wall Street lukkede i minus

De amerikanske aktier lukkede tirsdag med minusser på en dag, hvor aktiehandlerne slukkede for skærmene tidligere end normalt forud for onsdagens fridag, hvor amerikaner fejrer uafhængighedsdagen.

Ligesom mandag kunne investorerne tage sig et afbræk fra bekymringen om handelskrig, da der ikke blev udvekslet nye sværdslag eller trusler mellem USA og dets vigtigste samhandelspartnere.

I stedet blev aktierne løftet af lettelsen over, at CSU og CDU i Tyskland har fundet et kompromis omkring immigrationspolitikken, hvilket reducerer risikoen for et regeringssammenbrud.

Sidst i handelen vendte markedet dog næsen rundt og lukkede med minusser i alle tre toneangivende indeks.

Det brede S&P 500-indeks tabte 0,5 pct., mens Dow Jones med blot 30 aktier i sig ligeledes smed 0,5 pct. Nasdaq faldt dog mest med knap 0,9 pct.

Asiatiske aktier styrer mod ni måneders laveste

I Asien er markederne på vej mod det dårligste resultat siden oktober. På markederne i Kina og Hong-kong er aktierne i rødt og det samme gør sig gældende i Australien, Sydkorea og Japan.

Det japanske Topix indeks er nede med 0,1 pct., mens Shanghai Composite i Kina er nede med 0,7 pct., og så er Hang Seng indekset nede med 1 pct. Det er igen frygten for handelskrig, der rammer markederne

I Australien er S&P/ASX 200 nede med 0,6 pct.

6. juli er dagen, hvor en amerikansk straftold på 34 mia. dollar rammer kinesiske varer, hvilket vil blive mødt med gengælde og tilsvarende takster på amerikanske produkter fra Beijing.

Kinesisk mobilproducent får lov at genoptage USA-aktiviteter


Den kinesiske mobilproducent ZTE har tirsdag fået tilladelse til at genoptage nogle af sine forretningsaktiviteter i USA. Tilladelsen, som er givet af USA's handelsministerium, er gyldig frem til den 1. august.

Det skriver Bloomberg News.

Den midlertidige tilladelse er givet, mens myndighederne overvejer at ophæve det syvårige embargo, som ZTE fik tidligere i år, der forhindrede amerikanske virksomheder at lave forretningen med det kinesiske selskab.

Autorisationen tirsdag tillader ZTE at understøtte eksisterende mobilnetværk og udstyr i kontrakter underskrevet frem til og med den 15. april, da embargoen fra USA's administration blev indført, fordi ZTE havde forbrudt sig mod USA's sanktioner mod Iran og Nordkorea. 

Få disse nyheder på mail

Tilmeld dig nyhedsbrevet Mens du sov og bliv opdateret, hver dag kl. 6.15. Tilmeld dig her


NY PODCAST Børsen Morgenbriefing giver dig et hurtigt overblik over dagens vigtigste erhvervshistorier. På fem minutter gør vi dig klar til arbejdsdagen med en kort nyhedsgennemgang, en opdatering på aktiemarkederne og et kig på dagens vigtigste historie. Find podcasten på din foretrukne podcastafspiller.

Abonnér:
   

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



    Forsiden lige nu


    Milliardstøtte til Postnord skal granskes: "En privat investor ville aldrig tage en beslutning om at investere der"

    Våbenbutikker har siden nytår kunnet sælge peberspray lovligt: Vi sælger betydeligt mere, end vi havde regnet med

    Nyborgs strande, butikker og cafeer med skuespilleren Betty Glosted

    Iværksættere sagde deres job op for fire år siden: Nu omsætter duo for 53 mio

    Trump kæmper mod demokratisk resolution: "Vil jeg nedlægge veto? Ja, 100 pct"

    Fornem drue med beskeden etiket

    Ny pantelåner ser dagens lys: Selv de dyreste adresser i Hellerup kommer i butikken

    Heinz oplevede ketchup-effekt: Væltede ned med 27,5 pct. efter skuffende regnskab og en stævning fra myndighederne