Børsen ansætter Helle Ib
Helle Ib styrker Børsens læseres viden og indsigt om dansk politik.
Foto: Scanpix
Medier Af
Med ansættelsen af den Christiansborg-kyndige og erfarne lederskribent Helle Ib styrker Børsen den politiske dækning markant.

Hun tiltræder på Børsen som politisk kommentator dag 2 efter det kommende folketingsvalg.

"Helle Ib er i særklasse en saglig politisk analytiker. Jeg ser frem til, at hun skal guide vores læsere rundt i spillet om magten og pengene på Christiansborg," siger Anders Krab-Johansen, ansv. chefredaktør og adm. direktør for Børsen.

Helle Ib bliver fastansat, og skal skrive til avisen, Børsens digitiale platforme og analysere på tv.

15 års erfaring

Helle Ib vil med 15 års erfaring fra Christiansborg på daglig basis give Børsens læsere indsigt, perspektiv og analyse om alt, hvad der er politisk relevant for erhvervslivet. Helle Ib kender både det politiske spil om magt og politik, men lover også at gå ned i substansen af de politiske udspil, der vil komme fra Folketinget efter et valg.

Timingen kan ikke være bedre, for alle forventer, at den økonomiske dagsorden vil stå øverst på agendaen i mange år frem i takt med, at Danmark og danske politikere skal skabe et offensivt og vækstorienteret fundament for danske virksomheder.

"Jeg kan ikke forestille mig et mere inspirerende sted end at arbejde på Børsen i en sådan situation, hvor økonomien bliver så vigtig mange år frem. Børsen har et stærkt brand, og jeg ser frem til at blive en del af et stærkt hold af journalister og kommentatorer," siger Helle Ib.

Helle Ib er velkendt af de fleste – både gennem sine ledere og kommentarer i B.T., men også i sin kommentator-rolle på TV2 News.

Mere analyse

"Nu har jeg været lederskribent i 5 år på B.T. og vil gerne mere tilbage til den analytiske rolle. Jeg vil bibringe Børsens læsere endnu mere viden og indsigt, så de er velinformeret om, hvad der foregår i dansk politik, og hvorfor politikerne handler som de gør," forklarer hun.

Politik og Christiansborg har været ledetråden i hovedparten af den 44-årige Helle Ibs karriere.

Hun blev uddannet ved Danmarks Journalisthøjskole i 1992, og var siden på Jyllands-Postens politiske redaktion i omkring 10 år, indtil hun i 2002 til 2004 var selvstændig og levererede artikler, analyser og kommentarer om politik til en række kunder i mediebranchen.

Siden 2006 har hun været politisk redaktør og lederskribent for B.T.


NY PODCAST Børsen Morgenbriefing giver dig et hurtigt overblik over dagens vigtigste erhvervshistorier. På fem minutter gør vi dig klar til arbejdsdagen med en kort nyhedsgennemgang, en opdatering på aktiemarkederne og et kig på dagens vigtigste historie. Find podcasten på din foretrukne podcastafspiller.

Abonnér:
   

Andre læser dette lige nu


Seneste medie nyheder