Er virksomhederne klædt organisatorisk godt nok på til at kaste sig ud i strategisk brug af sociale medier? Sjældent, mener Joacim Jeppesen, der er director i konsulentvirksomheden Valtech.

Valtech hjælper netop virksomheder med at udvikle digitale løsninger, og her møder han især i marketingsafdelingerne ofte en vis frustration.

"Vi møder masser af kompetente og engagerede folk, som har kastet sig ud si at bruge sociale medier. Men frustrationen går på, at de samtidig har fået en række nye kasketter på, og nogen opgaver, som de ikke altid har kompetencerne til at løse," siger Joacim Jeppesen.

Netop i marketingsafdelingerne betyder brugen af sociale medier helt nye arbejds- og tankegange, fordi man på sociale medier ikke kan bruge den traditionelle kampagnetankegang.

Samtidig mangler der i ledelsen ofte en erkendelse af, at brugen af sociale medier ikke betyder, at man kan bruge færre ressorucer – snarere tvært imod.


Kan du nikke genkendende til nogle af disse scenarier, så se hele indslaget om, hvordan sociale medier udfordrer virksomhedernes organisering.

Klik på indslaget ovenfor.


Undersøgelse af sociale medier

Børsen Online er mediepartner i en omfattende spørgeskemaundersøgelse, der skal afdække virksomhedernes erfaringer med sociale medier – hvem har fået skabt værdi, og hvem har ikke? Hvad er de største udfordringer, og hvor ligger potentialerne?

Alle virksomheder kan deltage i undersøgelsen her.

Det gælder også virksomheder, der ikke har brugt sociale medier, men som overvejer at gøre det.
Læs mere om undersøgelsen og initiativet her på www.socialsemantic.eu

Borsen.dk vil løbende dække emnet og følge op på delresultater fra undersøgelsen.

Er du privatinvestor, og søger du ny viden om aktiemarkedet? Børsen lancerer nu Facebook-gruppen Børsens Aktienetværk, hvor vi forsøger at skabe et unikt rum for seriøs aktiedebat. Lyder det interessant? Bliv medlem af gruppen her:




Andre læser dette lige nu