SENESTE NYT KURSER Bliv kunde
Longread

Landmænd lyttede til Nykredit-duo og tabte alt: De virkede så moderlige

Ulla og Ole Rasmussen købte en renteswap i 2008 og gik konkurs med deres landbrug i 2018. Foto: Henrik Mark. Grafik: Michaël Dorbec
Ulla og Ole Rasmussen købte en renteswap i 2008 og gik konkurs med deres landbrug i 2018. Foto: Henrik Mark. Grafik: Michaël Dorbec

Ulla og Ole Rasmussens livsdrøm brast, da Nykredit sendte en usædvanlig succesfuld rådgiverduo ud på landevejene omkring Viborg i foråret 2008. På få måneder solgte de renteswap for flere hundrede millioner kroner til egnens landmænd. I dag er flere af kunderne ruineret, mens andre bløder kraftigt. I hele Danmark tjente Nykredit store summer, da finanskoncernen på tre år swappede renter for 70 mia. kr. De komplicerede produkter plager stadig mange kunder, men hvorfor valgte så mange landmænd at spille hasard sammen med Nykredit?


Aalborg, 25. januar 2018:

“Hvad vi sammen er kommet ind i, må vi også sammen komme ud af,” siger direktøren fra Nykredit.

Ulla Rasmussen smager på ordene fra scenen. Det er bare halvanden måned siden, at hun opdagede en tikkende økonomisk bombe under den virksomhed, hun driver med sin mand, Ole.

Ægteparret er i den grad i krise. Når direktør Anders Jensen fra Nykredit signalerer, at han vil gå langt for at hjælpe de udfordrede landmænd, lyder det godt, tænker hun.

Fra sin plads på den blåpolstrede stol forrest til højre i den tætpakkede sal rækker hun hånden i vejret. Hun får en mikrofon, rejser sig og spørger:

“Du sagde lige, at det, vi sammen går ind i, går vi også sammen ud af. Står du ved det, når vi nu har tegnet nogle renteswap gennem Nykredit? Vil I hjælpe os med at komme ud af dem?”

Anders Jensen glider af på spørgsmålet. Ulla Rasmussen og de 150 andre landmænd, som Nykredit har inviteret til det såkaldte inspirationsmøde i Aalborg, får ikke noget svar.

Hvad vi sammen er kommet ind i, må vi også sammen komme ud af

Anders Jensen, koncerndirektør, Nykredit

Han opfordrer i stedet Ulla Rasmussen til at kontakte ham efter mødet.

Alligevel er det Ulla Rasmussens spørgsmål, der dominerer snakken, da hun sammen med Ole, placerer sig ved et bord i et af landboforeningens kontorer. Her får de serveret en beskeden frokost med franskbrødsmadder, sodavand og Snøfler-romkager til kaffen sammen med en gruppe af de andre landmænd, der er med til mødet, som har overskriften “Bliv inspireret til ledelse af din bedrift.

De synes, at det er både modigt og vigtigt, at Ulla Rasmussen tog ordet, og henover frokosten pibler det frem med historier fra kolleger, der enten er i samme situation eller kender andre, der er. Blandt andet fra Charlotte Gosvig, der ligesom Ulla Rasmussen både er svinebonde og aktiv i den lokale landboforening.

Hun fortæller de andre landmænd, at det bedste, hun har gjort i sit liv, var, da hun og manden Jesper sagde nej tak til at købe en renteswap på trods af, at deres bank sagde, at det var dumt. Hun har kendskab til mange landmænd, der har været ramt af det, hun beskriver som “renteswappens ulykkelige konsekvenser”, og hun kender flere, der er gået konkurs af den grund.

Ulla og Ole bestemmer sig for at tage Anders Jensen på ordet. Fem dage senere ringer Ulla direktøren op og gør sig klar til at sætte ham ind i en sag, der tog sin begyndelse ved familiens spisebord ti år tidligere.

Viborg_kort_NV4.png
Nykredit har mange landbrugskunder på egnen omkring Viborg. I foråret 2008 besøgte to kvindelige rådgivere fra byens Nykredit Center mindst ti landmænd, som de opfordrede til at købe renteswap. Ifølge Børsens research solgte de to renteswap for mindst 200 mio. kr. i løbet af få måneder.

Vranumlund, 6. marts 2008

Ulla og Oles faste rådgiver i Nykredits afdeling i Viborg har rykket for et møde ad flere omgange og har sendt ægteparret flere dokumenter, som de ikke har underskrevet. I dag har hun meldt sin ankomst til Vranumlund ti km syd for domkirkebyen.

Hun parkerer bilen på den travle gårdsplads, hvor der også er plads til de store landbrugsmaskiner, og banker på døren til stuehuset, der ligger tæt på bedriftens mange staldbygninger. Her præsenterer hun kunderne for en ny kollega, der bærer titlen finansrådgiver.

Kollegaen har en særlig indsigt i, hvordan landmænd med en stærk økonomi kan optimere og risikostyre deres gæld, forklarer hun.

Familiens sædvanlige rådgiver har ganske vist allerede præsenteret parret for både renteswap og valutaswap i november 2007, men ægteparret har sagt, at de ikke er interesserede. Når rådgiverne kommer til gården, er det fordi, landmændene ikke gider bruge deres tid på at tage til Viborg, så Ulla og Ole tager imod i deres arbejdstøj og betragter besøget som et besøg fra en hvilken som helst anden sælger, husker Ulla.

Alligevel får mødet dramatiske konsekvenser for ægteparret, der har bygget en virksomhed op, som er mere end 50 mio. kr. værd, når man samler bygninger, maskinparken, de 380 hektar jord, produktionen på 500 søer og næsten 10.000 slagtesvin.

De elsker deres arbejde, og deres altdominerende plan er at tilrettelægge driften, så deres søn en dag kan overtage gården.

Det forklarer de finansrådgiveren, mens Ulla serverer kaffe for de to gæster.


Doku_A_NV_01.png
Finansrådgiveren havde lavet et 15 siders oplæg med anbefalinger til familien Rasmussen, da de mødtes første gang.

De er tillidsvækkende og sympatiske, og Ulla bemærker, at de ikke er klædt i de habitter, der ellers klæber sig til andre bankfolk. Især den faste rådgiver har hun og Ole altid haft et godt forhold til. De har kendt hinanden siden 2000, da ægteparrets livsværk for alvor begyndte at tage form. Når hun siger, at hun har taget en ekspert i finansiering med, er det en god anbefaling.

Eksperten forklarer, at renterne er steget meget de seneste måneder, og Nykredit forventer, at udviklingen vil fortsætte. Det betyder, at prisen på ægteparrets nuværende lån på 17 mio. kr. med en variabel rente på 4,5 pct. vil stige. Det er derfor en god idé at låse renten fast, forklarer rådgiveren.

Doku_B_NV_01B.png
Familien Rasmussen var skrevet direkte ind i salgsmaterialet fra Nykredit.

Vi havde sagt, at vi ikke var interesserede. Når de skulle komme her, var det fordi, vi ikke ville bruge vores tid på at tage til Viborg

Ægteparret forklarer, at de er vant til at leve med, at høsten både kan blive god og dårlig. Udsigten til en periode med højere rente vil derfor ikke nødvendigvis slå dem ud af kurs.

Det stopper ikke finansrådgiveren.

Manglende fleksibilitet

Normalt vil Nykredit anbefale, at kunden skifter det variable lån ud med et realkreditlån med en fast rente, som på dette tidspunkt har en rente på 6 pct. Finansrådgiveren kender imidlertid en finte, så de blandt andet kan spare udgiften til tinglysning.

Finten består af en renteswap, der kan bytte den variable rente til en fast rente på 4,8 pct. Samlet set er det billigere at lave den manøvre end at konvertere til et fastforrentet lån med en rente på 6 pct. Renteswappen kan ganske vist ikke konverteres og opsiges uden, at kunden skal betale alle de betalinger, der er aftalt. Den manglende fleksibilitet overgås af den samlede besparelse over de næste 30 år, forklarer finansrådgiveren.

Takket være udsigten til at kunne låse renten fast til en fordelagtig pris, munder mødet ud i, at familien Rasmussen senere laver fire renteswap på 20 mio. kr. og en valutaswap på 10 mio. kr. Ifølge finansrådgiveren spiller ægteparret nu “på flere heste” og lever op til hendes motto: “Spred risikoen og lad gælden gøre arbejdet.”

Alt tyder derfor på, at rådgiverne får ros for deres salgsarbejde, da de vender tilbage til Nykredit-filialen i Viborg.

I de første kvartaler af 2008 er salget af netop den type finansielle instrumenter en meget indbringende forretning for Nykredit, og fra 2005 til 2008 sælger Nykredit renteswap for 70 mia. kr.

Fast rente = sikkerhed. Det er næsten “gratis” p.t.!

Fra Nykredits salgsmateriale til Ulla og Ole Rasmussen

Produkterne giver gode indtægter, og selv om finanskrisen begynder at presse finanskoncernen i 2008, går salget af renteswap så godt, at det får en diskret men positiv bemærkning i regnskabet for de første seks måneder, hvor der står, at:

“Bankens kundevendte aktiviteter udviklede sig generelt tilfredsstillende med en stigning i basisindtægter på 9 pct.,” står der om de produkter fra Nykredit Markets, der blev solgt gennem Nykredit Erhverv og familien Rasmussens nye bekendtskab.

I den samme periode i 2007 var indtægten 832 mio. kr. Nu er den steget til 910 mio. kr.

En kollega til de to rådgivere fortæller til Børsen, at han i 2008 på nærmeste hold oplevede, hvor begejstret ledelsen var for de dygtige sælgere. Rådgiveren ønsker at være anonym, men Børsen kender hans identitet.

“Kunder, især landmænd og andelsforeninger, var bange for Nykredits renteprognoser, som i øvrigt aldrig passede. Swap-produkterne solgte som varmt brød, finansrådgiverne var konger og tjente mange penge til Nykredit, og det skete tit, at der blev serveret champagne, når de kom med nye aftaler,” siger han.

Nykredit får gevinst

En af hemmelighederne bag swapsælgernes popularitet er, at Nykredit får en gevinst på salget med det samme. Modsat et realkreditlån, hvor kunden betaler gebyret for lånet via bidragssatsen løbende hver termin, betaler kunderne allerede på førstedagen den samlede pris for at have swappen i de kommende 360 måneder.

En renteswap på 10 mio. kr. kan derfor alt efter lånets størrelse og løbetid straks kaste 900.000 kr. ned i Nykredits kasse, hvor de bliver indtægtsført omgående.

Ifølge Børsens kilder er det ingen underdrivelse, at finansrådgiveren kan sælge sand i Sahara, og hun får blandt andet præsenteret et budskab for Ole og Ulla om, at det næsten er gratis for dem at lave den finansielle manøvre. Budskabet glider blandt andet ned, fordi hun taler samme sprog som sine kunder. Hendes korte hår og almindelige påklædning får hende desuden til at virke jævn og ligetil.

Præcis samme indtryk efterlader Nykredits salgsduo hos mange andre landmænd på Viborg-egnen i foråret 2008. En af dem beskriver desuden finansrådgiverne som “moderlige”.

NK_kvindeduo_01.png
Børsen har også talt med Nykredits to rådgivere og forelagt dem oplysningerne. Den ene har i dag en central tillidspost i koncernen, mens den anden har en chefstilling i et andet stort dansk pengeinstitut. Ingen af dem ønsker dog at medvirke i denne artikel.

I Roslev på Salling, 60 km derfra, har Charlotte Gosvig og hendes mand Jesper besøg af de samme gæster, men de afviser at følge anbefalingen fra de sympatiske sælgere. Det er den beslutning, som Charlotte Gosvig på mødet i Aalborg ti år senere kalder for den bedste beslutning, hun har truffet i deres liv.

Mælkeproducenten og medlem af Viborg Byråd, Claus Clausen, fra Vroue fortæller i 2019 til flere medier, at han er gået konkurs på grund af en renteswap. Ifølge Børsens oplysninger lod han sig også overtale til at købe produktet af den samme finansrådgiver, der besøger Vranumlund.

De er jo skyld i, at erhvervet har mistet to dygtige landmænd. Det er dem, der ringer os op. Det er dem, der er eksperterne

Ulla Rasmussen om Nykredits rådgivning

Børsen har talt med seks andre landmænd, der enten har besøg af de to tillidsvækkende kvinder i de samme måneder eller holder møder med dem hos Nykredit i Viborg. Flere af landmændene er siden gået konkurs, og de ønsker alle at være anonyme. Derudover oplyser flere landbrugsrådgivere og advokater, at de har kendskab til adskillige andre landmænd, som vælger at følge de råd, som den omtalte duo gav dem.

På baggrund af oplysningerne fra de nævnte landmænd, rådgivere og advokater er det sandsynligt, at de to i tiden omkring 2008 har lavet renteswapaftaler for mere end 250 mio. kr. og dermed bidraget til finanskoncernens indtjening med omkring 20 mio. kr.

Ulla Rasmussen læser de næste dage op på lektien om de finansielle produkter, og sammen med den faste bankrådgiver gør hun sig umage med at vælge de mest optimale renter og løbetider, da de laver de endelige aftaler. Oprindelig er hun uddannet agronom fra Landbohøjskolen i København, men i marts 2008 bliver hun også både valuta- og rentespekulant.

“Og det er jo helt galt. Vi ville have sikkerhed. Rådgiverne vidste godt, at vi ikke var spekulanter, og at vores største ønske var, at gården skulle gå i arv til vores søn,” siger hun.

Betyder ikke noget

Hun mener, at hun og Ole sætter sig så godt ind i produktet, som man kan forvente. Alligevel er der flere af renteswappens egenskaber, der kommer bag på hende. Hun ved for eksempel godt, at swappens værdi vil blive negativ, hvis renten falder. Det betyder, at swappen kan udvikle sig til en gældspost oveni den gæld, som realkreditlånet udgør.

“Men jeg får hele tiden at vide, at det ikke betyder noget. Dels fordi det hele bliver udlignet, når swappen udløber, og fordi vi har en stærk egenkapital, der kan absorbere de negative udsving. Der er ingen, der fortæller os, at det kan påvirke den pris, vi betaler for vores lån, og at vores samlede kreditværdighed kan blive smadret, hvilket igen smitter af på den rente, vi betaler for kassekreditten,” siger hun.

Forude er en historisk voldsom finanskrise under opsejling. Banker over hele verden krakker på stribe. Pengestrømmene sander til. Ejendomspriserne rasler ned, og arbejdsløsheden tordner i vejret. Krisen rammer også landbruget med især faldende jordpriser.

Den finansielle flodbølge af ulykker, der for alvor tager fart i USA 14. september 2008 med konkursen i Lehman Brothers og skyller henover resten af verden de følgende måneder og år, rummer imidlertid hverken stigende renter eller en faldende schweizerfranc.

20 mio. kr. kunne Ulla og Ole Rasmussen have sparet, hvis de ikke havde købt renteswap i 2008

Når renten falder, påvirker det renteswappen negativt. Det betyder, at det vil koste ægteparret på Vranumlund dyrt, hvis de for eksempel vil indfri swappen. I 2009 er prisen 2 mio. kr., men det bekymrer i første omgang ikke Ulla Rasmussen, der har læst sig til, at markedsværdien altid vil være nul, når swappen udløber i 2038.

Det kommer imidlertid bag på hende, at Nykredit forhøjer bidragssatsen, fordi swappen er negativ. Og Jyske Bank, hvor virksomheden har sin driftskredit på 5 mio. kr., hæver også renten. De konsekvenser står der ikke noget om i rådgivningsmaterialet. Væk er pludselig gevinsten ved at have lavet forretninger med finansrådgiveren, og det skal blive endnu værre.

Renterne fortsætter med at falde, og i 2015 opgør Nykredit swappens negative markedsværdi til 11,3 mio. kr. på Vranumlund. For dansk landbrug generelt er den negative markedsværdi af de mange renteswap, der blev solgt op til finanskrisen, 3,2 mia. kr.

Da interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer analyserer situationen, når de frem til, at de finansielle produkter er skyld i tab for 1 mia. kr. om året plus flere hundrede konkurser i dansk landbrug i perioden fra 2010 til 2015.

Danske landmænd står således over for en betydelig økonomisk udfordring, som hæmmer mange bedrifters investeringsmuligheder, skriver landmændenes formand Martin Merrild til erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) i starten af 2017.

Foreslår en genopretningsplan

Han opfordrer ministeren til at lave en genopretningsplan, der skal hjælpe swapramte landmænd efter hollandsk forbillede. Forslaget bliver hurtigt afvist. Kunderne må lære at forstå konsekvenserne af deres handlinger, og hvis banken har ført dem bag lyset, må de sagsøge dem, lyder svaret fra Brian Mikkelsen.

Senere i 2017 beder Ulla og Ole Rasmussen tre rådgivere om at gennemgå deres virksomhed ned i mindste detalje. Krisen kradser, den negative renteswap er ved at spise deres egenkapital op, og ægteparret har brug for at vide, om de kan drive virksomheden mere effektivt. Formålet er stadig at kunne leve af landbruget og komme ud af virksomheden og overdrage den til sønnen, når de når pensionsalderen om ti år.

Den ene rådgiver er bankuddannet, den anden er ekspert i planteavl, den tredje er ekspert i svineproduktion, og trioen nyder stor respekt i landbrugskredse.

Rådgiverne konkluderer, at “der er en god team-ånd, og at det er en god arbejdsplads,” som Ulla og Ole driver med de fire fuldtidsansatte medarbejdere.

Når det gælder virksomhedens primære indtægtskilde, svineproduktionen, udnytter ægteparret deres kapacitet med mere end 90 pct. Maskinerne kan godt blive brugt lidt mere, og når det gælder planteavlen, er der også plads til enkelte forbedringer. Men grundlæggende er der ikke meget, der kan gøres bedre.

“Jeres resultater dokumenterer, at I er dygtige – også som ledere. Ellers var den fremgang og den stabilitet, som I har leveret, ikke mulig,” skriver rådgiverne blandt andet.

Tikkende bombe

Alligevel vurderer de, at der ligger “en tikkende bombe under hele virksomheden.” Ifølge rådgiverne har det kostet 20 mio. kr. at følge rådet om at skifte de variable lån ud med de forskellige swapaftaler, som Ulla og Ole Rasmussen blev præsenteret for i marts i 2008. Da jordpriserne samtidig er faldet, vil ægteparret formentlig tabe 20 mio. kr., hvis de sælger virksomheden nu.

“Så mange penge kan man ikke nå at tjene ind i resten af jeres arbejdsliv. Derfor skal I tage en beslutning om, hvad I vil – leve med det, sikre et godt generationsskifte, eller tage kampen op i håb om at det kan lykkes at finde en ordning, der er mere lukrativ,” skriver rådgiverne til Ulla og Ole, der begge snart fylder 60 år.

De har rådgivet mange andre landmænd i samme situation, og de er så imponerede over, at Ulla og Ole Rasmussen ikke er hårdere ramt, at de ender med at konkludere, at de udnytter deres kapacitet maksimalt.

“Kapacitetsudnyttelsen er sat til 100 pct., fordi I på trods af situationen formår at få hverdagen til at fungere med Nykredit og Jyske Bank, som ellers ofte ender i indbyrdes krig,” står der.

KapTjek_final_NV.png
Trods ros for deres landbrugsfaglighed var dette “Kapacitets Tjek” nedslående læsning for Ulla og Ole Rasmussen.

Ægteparret læser analysen flere gange. Det meste kan de forstå, og de kan sagtens se idéen i at leje maskinparken ud lidt mere og få et bedre overblik over, hvor meget vand de bruger, når de vander markerne. Men beskeden om, at swapaftalerne har kostet dem 20 mio. kr., er svær at sluge.

De føler, at de aldrig har brugt ret mange penge. Fordi de elsker at drive gården, har det været vigtigere for dem at få driften til at hænge sammen end at spendere en mindre formue på dyre ferier. Et år holder de for eksempel vinterferie henover en weekend på Als, mens sommerferien går til et lejet sommerhus i Ebeltoft i uge 27.

Så mens renteswappens negative værdi bare stiger og stiger, og deres bidragssatser banker i vejret, bider de tænderne sammen og håber, at det vil stoppe. De viser stolt deres konventionelle landbrug frem for skolebørn, der får lov til at holde de små grise, klatre på halmballerne og sidde i de store traktorer, mens Ole forklarer, at landbrug ikke nødvendigvis er noget skidt bare fordi, det ikke er økologisk.

At det samlede tab på renteswappen er blevet et tocifret millionbeløb, har de slet ikke haft fantasi til at forestille sig.

Chokket sidder stadig i ægteparret, da de tager til den inspirationsdag i Aalborg, som Nykredit inviterer dem til halvanden måned senere 25. januar 2018.

De håber, at den spændende dagsorden med indlæg fra blandt andet Claus Meyer, landbrugseksperter og folketingsmedlem Simon Kollerup (S) kan flytte deres tanker til de dele af landbruget, som de holder så meget af.

Ulla har ikke gjort sig nogen tanker hjemmefra om, at hun skal udfordre Anders Jensen. Alligevel tager hun mikrofonen, da direktøren siger: “Hvad vi sammen er kommet ind i, må vi også sammen komme ud af,” og hendes spørgsmål udvikler sig over de næste måneder til en længere korrespondance med koncerndirektøren.


Anders_Jensen_0.png
Anders Jensen er koncerndirektør i Nykredit. På et møde i 2018 sagde han til 150 landmænd: “Hvad vi sammen er kommet ind i, må vi også sammen komme ud af.”

30. januar 2018

Anders Jensen tager ikke telefonen i første omgang. Ulla sender i stedet en sms, som han kvitterer med en mail sent om aftenen.

Kære Ulla,

Tak for din telefonbesked, som jeg først lige har set. Jeg ringer i løbet af i morgen (onsdag).

Vh,

Anders ”

Ulla skriver straks tilbage, at hun gerne vil vente en dag.

“Naturligvis. Jeg forsøger torsdag eller fredag,” skriver Anders Jensen. De to får dog aldrig den snak, som Anders Jensen har lovet.

Anders Jensen gennemgår i stedet Nykredits engagement med Vranumlund sammen med gårdens mangeårige rådgiver og konkluderer, at Ulla og Ole gør et godt stykke arbejde.

“I driver bedriften meget flot. I er tydeligvis i fuld kontrol med både det daglige og det langsigtede. Det har vi stor respekt for,” skriver han 12. februar.

Anders Jensen kan dog også godt se, at virksomheden mangler penge, fordi renten på deres swaplån er tårnhøj sammenlignet med markedsrenten, der nærmer sig 0 pct. Desuden er bidragssatserne fulgt med op.

Han mener dog, at Nykredit allerede har strakt sig langt ved at sørge for afdragsfrihed på realkreditlånene og ved ikke at kræve ekstra sikkerhed for den negative markedsværdi.

Han åbner dog en dør på klem for nogle muligheder, som Nykredit gerne vil drøfte, når regnskabet for 2017 er klar.

Jeg håber således, at der er nogle muligheder i den nære fremtid, som vi kan forfølge sammen,” slutter han.

Det tænder et lille håb på Vranumlund, og knap 40 minutter senere svarer Ulla Rasmussen.

Jeg er meget taknemmelig bare, at der bliver kigget lidt på sagerne,” skriver hun og lover at have regnskabet for 2017 færdig meget snart.

Da regnskabet for 2017 bliver afsluttet i marts 2018, er produktionstallene stadig gode. Renteswappens negative værdi er dog stadig en stor belastning for familien på Vranumlund, og Ulla og Ole presser på for at få en aftale med Nykredit, men det bliver ikke med Anders Jensen, der glider ud af korrespondancen.

I stedet forhandler familien med Nykredit via deres faste rådgiver. I juli 2018 er situationen så tilspidset, at ægteparret mødes med Nykredit hos deres advokat i Aarhus.

Renteswappens negative markedsværdi påvirker egenkapitalen i en grad, så Jyske Bank igen har sat renten op på gårdens kassekredit. Uanset hvordan Ulla og Ole vender situationen, kan problemet kun løses ved at komme ud af renteswappen, mener de.

Koster 20 mio kr

Det vil koste næsten 20 mio. kr., som familien ikke har, og Nykredit vil ikke eftergive gælden eller lave en akkordordning.

Der er 20 år til deres swapaftaler udløber, og udsigten til at hælde endnu flere millioner i det, som Ulla Rasmussen beskriver som et bundløst hul kombineret med, at Jyske Bank opsiger kassekreditten, får ægteparret til at give op. De begærer sig selv konkurs 22. august 2018 og fortsætter med at arbejde for konkursboet de følgende måneder.

Gården bliver sat til salg hos Nykredits ejendomsmæglerkæde, Nybolig, og Ulla og Ole håber, at deres søn, Steffen, kan købe den og drive virksomheden. De vil stadig være dybt forgældede, men så vil en del af familiens drøm trods alt stadig gå i opfyldelse.

Steffen har selv sparet en del penge op, og forældrene forestiller sig, at de kan arbejde for ham de næste fem til ti år.

Det skriver de til Anders Jensen i en ny mail, hvor Ulla Rasmussen gentager, at hun håber, at han “stadig står ved dine ord om, AT HVAD VI SAMMEN ER KOMMET IND I – MÅ VI OGSÅ SAMMEN KOMME UD AF.”

Anders Rasmussen slukker imidlertid hurtigt lyset for en hjælpeaktion ved blandt andet at give Jyske Bank skylden for konkursen.

“Jeg er ked af, at I er endt i en konkurs, men noterer mig, at det skyldes, at Jyske Bank har opsagt jeres kredit,” skriver Anders Jensen blandt andet.


Mail_final_NV-2.png
Email fra Anders Jensen til Ulla Rasmussen fra den 14. november 2018.

Kort efter vinder en godsejer budrunden hos Nybolig og overtager Vranumlund, og 1. marts 2019 skriver Ulla på sin Facebook-profil:

“I går var vi hele følelsesregisteret igennem. Det var vores sidste dag på Vranumlund. Gårdspladsen var som Hovedbanegården i myldretid. Der var ny ejer, ejendomsmægler, håndværkere, ny besætningsejer, medarbejdere m.v. Der skulle tælles op, opstilles siloer, overgives procedureplaner m.v. Samt medfølelseshilsner fra nær og fjern (Tak for det – det varmer).”

Ulla og Ole flytter ind på en nedlagt landejendom 15 km derfra og arbejder i dag som henholdsvis landbrugslærer og lastbilchauffør. Ægteparret håber på at få en gældssanering og forsøger at få hele forløbet på afstand, selv om det er svært, når de har mistet deres livsværk, og drømmen om generationsskiftet er gået i vasken.

“Heldigvis har vi stadig hinanden, vi er raske og er glade for vores nye arbejde. Vi sørgede desuden for, at vi betalte alle vores kreditorer bortset fra banken og realkreditten, før vi gik konkurs, så vi synes, at vi gik konkurs på en ansvarlig måde,” siger hun.

Samme ansvar synes hun ikke, at Nykredit har vist.

“De er jo skyld i, at erhvervet har mistet to dygtige landmænd. Det er dem, der ringer os op. Det er dem, der er eksperterne. Vi skulle have haft is i maven og ladet være med at skrive under, men det har vi også betalt 20 mio. kr. for. Nykredit har hverken beklaget deres rådgivning eller givet os nogen form for økonomisk kompensation. Det kan jeg slet ikke forstå,” siger hun.

Kundesnak gør indtryk

Børsen har forelagt oplysningerne for de to rådgivere. Den ene har i dag en central tillidspost i koncernen, mens den anden har en chefstilling i et andet stort dansk pengeinstitut. Ingen af dem vil medvirke i denne artikel.

Om Anders Jensen siger Ulla Rasmussen, at han virkede som en person, der kunne have løst problemet.

“Men han skubbede det ned til vores faste rådgiver, som tilsyneladende havde fået besked på, at hun ikke kan ophæve nogen swap.”

Anders Jensen vil heller ikke stille op til interview. Hverken om dialogen med Ulla Rasmussen eller om Nykredits salg af renteswap og deres rådgivning i 2008 generelt. I en mail forklarer han, at han gled af på Ulla Rasmussens spørgsmål i Aalborg, fordi dialog om kundeforhold er underlagt den finansielle lovgivning og derfor skal tages direkte med kunden.

Han skriver desuden:

“Det gør altid indtryk at tale direkte med vores kunder, hvad enten det er muligheder eller udfordringer, der er på dagsordenen. Det gælder selvfølgelig også for landmænd med økonomiske problemer, og vi går altid til dialogerne med ønsket om at finde den bedst tænkelige vej fremad,” skriver Anders Jensen.

I juni 2020 afdækker Børsen, at Nykredit og andre banker konsekvent har givet kunderne et forkert billede af, hvor negativ en værdi deres renteswap har.

Ifølge professor i matematik på Københavns Universitet, Rolf Poulsen, giver bankerne dermed deres kunder et indtryk af, at de er meget mere forgældede, end de reelt er.

Afsløringen betyder, at bankernes beregninger i mange tilfælde ikke længere kan stå alene, når selskaberne laver deres årsregnskaber. Men sagen er så kompleks, at det stadig er usikkert, hvordan en renteswap skal bogføres i et regnskab.

Flere selskaber har derfor stævnet deres bank. Nogle kræver, at værdien af deres renteswap skal bankes ned, så de kan komme ud af gældsfælden nu, mens andre kræver erstatning for de tab, de har lidt tidligere. Indtil videre har bankerne afvist, at der er noget at komme efter, og Ulla Rasmussen har ikke planer om at tage kampen op.

“Hvis vores swap har haft en anden værdi hele tiden, så skulle vi ikke betale så meget i bidragssats til Nykredit, og renten til Jyske Bank havde været en helt anden. Det vil helt sikkert have påvirket vores likviditet. Om det betyder, at vi kunne have været på gården i dag, aner jeg ikke. Min tillid til det finansielle system er så lille, at jeg heller ikke regner med nogensinde at få det at vide,” siger hun.