Hvordan gør han det? Mød danskeren der sidder i 11 bestyrelser i syv forskellige lande

359000_16_9_large_529.jpg
Longread
Eksklusivt for kunder
28. feb 2018 KL.14:16

null

Han er en af landets mest magtfulde bestyrelseskonger og har gjort hele verden til sin arbejdsplads. I et eksklusivt interview fortæller Vagn Sørensen om opgøret med SAS, fristende tilbud fra kapitalfonde, og hvordan han minutiøst har planlagt hele sit liv.

Vagn Sørensen er lidt af et mysterium. En nærmest mytologisk figur i dansk erhvervsliv. En af den slags, som for alvor fascinerer. Derfor bliver der også holdt øje med ham. Der går nærmest ikke en dag, hvor hans navn ikke optræder i en eller anden sammenhæng i de danske erhvervsmedier. Det virker til, han er her, der og alle vegne. Både i Danmark og i udlandet. Og gerne på samme tid.

Han er medlem af 11 bestyrelser i syv forskellige lande kloden rundt. I seks af dem sidder han for bordenden som formand. Læg dertil hans mangeårige virke som rådgiver for den nordiske kapitalfond EQT samt en brændende passion for rock’n’roll, der har ført ham helt ind i inderkredsen blandt nogle af musikkens allerstørste stjerner.

Heldigvis er jeg typen, der arbejder lige så godt i et fly som på landjorden, men det kræver, at jeg har planlagt det på forhånd: Enten arbejder jeg – eller sover jeg. Det kan jeg gøre på kommando.
Vagn Sørensen, professionelt bestyrelsesmedlem


Han er med andre ord en sammensat person og tilhører bestemt den mere farverige del af det gængse persongalleri i erhvervslivets hierarki. Men spørgsmålet er, hvordan han bærer sig ad? Og hvordan kan én mand alene håndtere så varierede interesser i så mange lande? Det er som om, der findes flere udgaver af ham.

Men det er ikke forklaring nok. Der hører mere til fascinationen, og måske skyldes interessen slet ikke de mange, indflydelsesrige poster, men alene det faktum, at han egentlig ikke burde være så succesrig, som tilfældet er. Faktisk kunne Vagn Sørensens karriere for længst være forbi.

En fuldstændig booket februar
Der er helt stille i baggrunden, da han tager telefonen. Ingen trafikstøj, ingen udkald til fly eller bare en lille smule larm fra folk på vej gennem Londons morgenmylder. Nej, der er helt stille, og det er fuldstændig usædvanligt, siger Vagn Sørensen. ”Du har fanget mig på et godt tidspunkt. Jeg er nemlig hjemme i vores hus og sidder på hjemmekontoret midt mellem et par conference calls.”

Allerede her kommer en nøgle til gåden om ham, for modsat de fleste andre, danske erhvervsfolk i hans kaliber, så bor han slet ikke hjemme i andedammen, men i London, hvor ”der er et mere internationalt udsyn, jeg holder meget af.”

Vi har aftalt at tale sammen over telefonen, før vi skal mødes i København om et par uger. Han fortæller, at han snart går i gang med en af de mest travle perioder i hans arbejdsår: Februar. ”Den er fuldstændig pakket med rejser, møder, middage og mennesker. Men det er okay. Jeg har jo selv valgt denne karriere, og så må jeg bare være lidt fleksibel.”





Læg mærke til ordet ”fleksibel,” for i Vagn Sørensens verden betyder det, at han fuldstændig minutiøst har planlagt hver eneste time af den kommende måned. ”Jeg er vel det, man kalder en planlægningsfreak. Selv min fritid er sat i system, og det er blevet en sport for mig at optimere mit liv. Jeg har et ekstremt effektivt tidsforbrug og kan godt lide at have travlt. Derfor passer denne karriere også perfekt til mig.”

Som professionelt bestyrelsesmedlem har han frie hænder til at tilrettelægge sin hverdag og måden, hvorpå han arbejder. Og selvom han har en kalender, der nok vil tage pusten fra de fleste, så insisterer han på at gøre alt det praktiske arbejde uden hjælp fra hverken sekretær eller personlig assistent.

”I modsætning til dengang, jeg var operativ CEO, hvor jeg havde kolleger til at hjælpe mig med alt, så har jeg i dag kun mig selv. Sådan er det som professionelt bestyrelsesmedlem, og det kan være en stor udfordring. Jeg booker f.eks. selv størstedelen af mine flybilletter og hoteller, men lige dén del af jobbet holder jeg nu meget af.”

Selvfølgelig gør han det, for som tidligere vicekoncernchef i SAS og adm. direktør i flyselskabet Austrian, er han fuldstændig fascineret af rejser og kan stadig samtlige flytabeller udenad, ligesom han føler sig hjemme i stort set alle lufthavne, lounges og luksuriøse hotellobbyer.




Med 11 bestyrelsesposter i selskaber baseret i bl.a. Miami, Zürich, Toronto, København og Stockholm er Vagn Sørensen en hyppig gæst i alverdens lufthavne. Han vurderer, at han er på farten tre-fire dage om ugen året rundt. Arkivfoto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix


”Jeg kan arbejde hvor som helst og behøver ingen fast base. Det har været en stor, mental fordel for mig, at jeg kendte til infrastrukturen fra fly- og rejsebranchen, inden jeg begyndte min internationale bestyrelseskarriere, hvor jeg rejser meget,” siger han og vurderer, at han nok er på farten mindst tre-fire dage om ugen året rundt.

”Heldigvis er jeg typen, der arbejder lige så godt i et fly som på landjorden, men det kræver, at jeg har planlagt det på forhånd: Enten arbejder jeg – eller sover jeg. Det kan jeg gøre på kommando.”

På ferie med udekontor i solen
Vagn Sørensen er solbrændt, da han fjorten dage senere dukker op på Hotel Nimb i det centrale København. Han forklarer den gode kulør skyldes ti dage med ”udekontor i Thailand.”

”Min kone og jeg vurderede, at da vi ikke havde så mange fysiske møder i januar, men primært skulle sidde og tale i telefon, kunne vi lige så godt gøre det med fødderne i vandkanten,” siger han kækt og fortæller, hvordan de lejede en villa på øen Koh Yao Noi nær Phuket og indrettede sig med mobiltelefoner og wifi.

”Det fungerede sådan, at vi var på hver dag fra kl. 15, når det var morgen i Europa, og så arbejdede vi ellers til ud på aftenen. Det var alle tiders,” siger han og smiler. Han er samme morgen fløjet ind med SAS-flyet fra London Heathrow og har tidligere på dagen været til bestyrelsesmøde i medievirksomheden JP/Politikens Hus. Nu har han lige et par samtaler i hotellets brasserie, før der venter ham en videokonference med krydstogtrederiet Royal Carribbean, som han har siddet i bestyrelsen for de seneste seks år. Og til slut en middag med forretningsforbindelser.

”Mit arbejdsliv er ikke sådan et 8 til 16-job. Ikke på nogen måde. Jeg skelner heller ikke mellem arbejds- og fritidsliv. Det hele flyder ud i et, og jeg har aldrig fuldstændig fri.” De næste tre dage står den på møder fra tidlig morgen til sen aften. Altså face-to-face-møder, siger han. Dertil kommer telefonmøder, der som regel ligger om aftenen - alt afhængig af, hvilken tidszone, de andre mødedeltagere befinder sig i.

Jeg kommer ind med firetoget fra Aarhus og møder straks de andre ansøgere fra handelshøjskolen i København. De er iklædt smarte jakkesæt, mens jeg bærer skjorte og strikket slips. Det var jo moderne dengang. Jeg havde også en Fjællræven hængende over skulderen. Hold da op.
Vagn Sørensen, professionelt bestyrelsesmedlem

”Denne måde at arbejde på er blevet en livsstil for mig. I starten tvivlede jeg på, om jeg kunne håndtere det, og jeg overvejede seriøst, om jeg var for ung til at starte en professionel bestyrelseskarriere, for jeg var kun 46 år, og det er altså tidligt at stoppe som aktiv CEO. Men så kom der nogle tilbud, jeg ikke kunne modstå.”

Hektisk aktivitet i hovedkontoret
Det er tidlig fredag morgen, da vi mødes to dage senere, og der er allerede hektisk aktivitet i hovedkontoret hos detailkæden Flying Tiger of Copenhagen, hvor Vagn Sørensen har reserveret et mødelokale til os. Han har været bestyrelsesformand for Tiger-kæden siden 2015 og er en af hovedkræfterne bag den turnaround, der har ført virksomheden tilbage på ret kurs efter et par ”mindre gode år,” som han selv formulerer det.

”Jeg vil ikke gå i detaljer om Tiger-forvandlingen, men meget af det, jeg gør, handler om mennesker. Det går ud på at finde det rette team af folk, der kender deres metier og har de rette spidskompetencer til at drive forretningen fremad,” siger han. ”Men det handler også om noget så simpelt som kemi. Fungerer folk sammen? Supplerer de hinanden, og er der en god stemning på kontoret? Det må godt være sjovt at gå på arbejde.”





BLÅ BOG

• Vagn Ove Sørensen, 58 år, cand.merc. fra Handelshøjskolen i Aarhus (1984) og tidl. vicekoncernchef i flyselskabet SAS samt adm. direktør i flyselskabet Austrian. Fra 2006 professionelt bestyrelsesmedlem.

• Formand for bestyrelsen i FLSmidth, Air Canada, Scandic Hotels, Zebra/Flying Tiger of Copenhagen, SSP Group UK og Tia Technology. Desuden medlem af bestyrelsen i Royal Carribbean, Nordic Aviation Capital, Unilode Aviation Solutions, VFS Global, Braganza AB samt Global Fund for Children og Rock And Roll Forever Foundation. Tidl. bestyrelsesmedlem i TDC, DFDS og JP/Politikens Hus (fratrådt 2018).

• Siden 1999 rådgiver for kapitalfonden EQT samt seniorrådgiver for investeringsbanken Morgan Stanley siden 2008.

• Han er gift med Annette Brøndholt, der også er professionelt bestyrelsesmedlem og tidl. finansdirektør i By Malene Birger, og far til pigerne Monica og Theresa samt sønnen Frederik. Ægteparret bor i Regent’s Park i det centrale London.



Vagn Sørensen beskriver sig selv som en ukuelig optimist. Han ser muligheder, hvor andre ser udfordringer. Det er en af årsagerne til, at han er havnet der, hvor han er i dag, siger han. ”Jeg er ikke bange for at tage chancer og har aldrig frygtet, at jeg skulle komme ud i en situation, jeg ikke kunne håndtere. Jeg har altid tænkt, at jeg har en stærk, analytisk sans og er en god menneskekender. Det har bragt mig langt.”

Som barn står der dog ikke ”international businessman” på listen over mulige drømmejob, erkender han.

”Nej, der står pilot.”

Den drøm bliver dog senere til et mere enkelt ønske om ”blot at komme ud i verden.”

”Jeg ved ikke helt præcis, hvor min udlængsel kommer fra. I min familie er der ingen, der rejser udenlands. Det er der ikke råd til, da jeg vokser op, for vi har ikke meget at rutte med. Men vores hus ligger tæt ved den tidligere flyvestation Vandel nær Billund, så jeg er fra helt lille vant til jagerfly og helikoptere i baghaven.” På et tidspunkt får han tilbudt et fritidsjob i Billund Lufthavn, hvor han bliver ansat i et datterselskab til flyselskabet SAS. Et skæbnemøde med den virksomhed, der kommer til at præge hans karriere de næste mange år.




Vagn Sørensen begynder karrieren som trainee i SAS og stryger på rekordtid til tops som vicekoncernchef. I 2001 rammer skandalen dog, og "kronprinsen" må forlade selskabet. Arkivfoto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix


”Jeg har jo den her idé om, at jeg vil ud i verden, og den bliver kun yderligere forstærket, da jeg første gang snuser til luftfart. Her er der noget, der for alvor fanger min interesse,” siger Vagn Sørensen, der vokser op i en familie med tre ældre søskende. ”Min far dør, da jeg er otte år gammel, og mine søskende, som alle er noget ældre end mig, flytter tidligt hjemmefra, så jeg er alene med min mor. Det betyder, at jeg påtager mig en masse ansvar, og det er med til at modne mig. Jeg bliver meget selvstændig.”

Som den første i familien tager han en studentereksamen og søger som tyveårig ind på cand.merc.-studiet på Handelshøjskolen i Aarhus. ”Jeg oplever, at jeg er god til matematik og tal, og jeg føler måske, at jeg skal være meget bedre end alle de andre, for ligesom at bevise mit værd. Det er min fightervilje, der slår igennem. Jeg skal vise dem, at jeg er god til noget,” siger han og holder en lille pause. ”Jeg ved ikke, om vi behøver tale så meget om det? Måske er det bare sådan, at når jeg finder noget, jeg er god til, så vil jeg være den bedste.”

Den populære talentfabrik
I sommeren 1984 slår SAS et stillingsopslag op. Flyselskabet søger unge talenter til deres traineeprogram. Vagn Sørensen er fyr og flamme. Jobsamtalen husker han stadig – og endda hvad han havde på. ”Jeg kommer ind med firetoget fra Aarhus og møder straks de andre ansøgere fra handelshøjskolen i København. De er iklædt smarte jakkesæt, mens jeg bærer skjorte og strikket slips. Det var jo moderne dengang. Jeg havde også en Fjællræven hængende over skulderen. Hold da op,” siger han og smiler.

Vagn Sørensen får jobbet og bliver ansat i flyselskabet, der på det tidspunkt går for at være en af de mest spændende virksomheder i hele norden. ”Jeg tror mindst halvdelen af min årgang søger stillingen. SAS er uhyre populær og har netop lanceret sloganet ”the businessman’s airline,” som jeg har som case på handelshøjskolen. Derfor er jeg allerede lidt inde i sagerne, da jeg starter.”

Efter to år i forskellige afdelinger, bliver han sendt fra København ned til SAS-kontoret i Zürich, hvor han hurtigt får et godt råd fra den lokale chef, Sten Larsen: ”Han siger: ”Vagn, hvis du virkelig vil gøre karriere i SAS, så skal du se at komme op til hovedkontoret i Sverige så hurtigt som muligt.” Det råd følger jeg.” I Stockholm avancerer han med ekspresfart og bliver i en alder af 29 år chef for hele Europaafdelingen.

”Det er en tung ledelsespost at få i den alder, men jeg tænker ikke så meget over det. Jeg arbejder bare derudaf og har nogle af de mest fantastiske oplevelser i de år.” Og spørger man ham direkte, så kunne det fint være fortsat sådan for evigt. Men i 2001 rammer skandalen, og SAS bliver dømt for en ulovlig kartelaftale med konkurrenten Maersk Air.

Ansvaret skal placeres, og pilen peger på Vagn Sørensen.



Vagn Sørensen får som helt ung i SAS et godt råd: "Rejs op til hovedkontoret, hvis du vil gøre karriere." Som 29-årig bliver han chef for Europaafdelingen: "Det er en tung ledelsespost at få i den alder, men jeg tænker ikke så meget over det. Jeg arbejder bare derudaf," husker han. Arkivfoto: Jessika Olofsson/Ritzau Scanpix


Efter 17 år og 11 måneder er det slut. Vagn Sørensen er fortid i SAS, og medierne skriver om ”den totale nedtur” for flyselskabets kronprins, som må forlade hovedkontoret med kort varsel. ”SAS er havnet i en kedelig situation, og det er jeg også selv. Så kan man altid diskutere, om det er retfærdigt, at jeg får den skyld, jeg gør, og at det går, som det gør, men jeg ser fremad og bruger ikke så meget tid på at dvæle ved det.”

Alligevel vil han godt sige, at han i dagene lige efter afskeden med SAS benytter sig af en meget klar strategi. ”Jeg fokuserer på to ting: 1: Hvordan kommer jeg videre? Og 2: Hold lav profil. Jeg går ikke ud og kommenterer på sagen eller kommer med lange forklaringer. Det har jeg heller ikke gjort siden, men jeg vil til den dag i dag hævde, at jeg ikke mener, det var rimeligt, at jeg fik eneansvar.”

Han siger, at han burde have været bedre til at omgås folk med en mere kritisk sans end hans egen – eller bare ”typer, der fokuserer mere på risici, end jeg gør.” ”Jeg er jo den her optimist, der primært ser muligheder. Men måske er det også optimisten, der redder mig i situationen,” siger Vagn Sørensen, for ellers kunne karrieren meget vel været endt lige der. For hvordan kommer man tilbage og videre efter så spektakulært et exit? ”I mit tilfælde sker det ved, at jeg aktiverer mit netværk og efter knap tyve år i luftfartsbranchen er det ganske omfattende.”

Blot én måned efter afskeden med SAS chokerer Vagn Sørensen alle, da han bliver præsenteret som ny adm. direktør i det østrigske flyselskab Austrian.

Et ydest fristende tilbud
Vagn Sørensen er knap fem år hos flyselskabet, før han i 2006 begynder at få følere fra netværket, der vil høre, om han er klar til noget nyt? Det afgørende opkald kommer fra kapitalfonden EQT, der tilbyder ham en post som en af deres første, såkaldte Tier One Advisors. En stilling, der betyder, at han skal bruge cirka halvdelen af sin tid på at rådgive dem om købsmodne virksomheder med stort potentiale.

”På det tidspunkt tænker jeg ellers, at jeg er klar til en ny post som operativ CEO, men tilbuddet fra EQT er så fristende, at jeg siger ja. Det skaber samtidig en platform for mig, hvorfra jeg kan opbygge en fuldtidskarriere som professionelt bestyrelsesmedlem,” siger Vagn Sørensen, der i de følgende år indleder det, han selv kalder sin anden karriere med tunge bestyrelsesposter i bl.a. transportvirksomheden DFDS, teleselskabet TDC, den britiske cateringvirksomhed SSP Group samt Scandic Hotels og flyselskabet Air Canada.

I begyndelsen holder han til hjemme i Danmark, hvor han får plads i et kontorfællesskab på Sankt Annæ Plads i hjertet af København, men eftersom karrieren bliver mere international, rykker han til London, hvorfra han lettere kan komme ud til møder over hele verden. ”Fra London kan jeg flyve direkte til alle storbyer uden mellemlandinger, og det betyder en del, når man rejser så meget, som jeg gør. Jeg tænker aktivt i, hvordan jeg kan arbejde, mens jeg bevæger mig. Derfor hyrer jeg også en til at køre mig frem og tilbage mellem lufthavnen, så jeg kan arbejde i bilen på vej gennem byen. Det er igen noget med at effektivisere tiden så meget som muligt.”

Det samme princip gælder selvfølgelig også i fritiden, som Vagn Sørensen har fuldstændig skemalagt. Det er han næsten nødt til, når man som ham kategoriserer sig selv som fanatisk fan af rockmusik og i særdeleshed Bruce Springsteen. Her kommer et eksempel: ”Da The Boss annoncerede de to sidste koncerter på sin seneste turné, The River Tour, tænkte jeg, at det måtte jeg bare opleve. Det viste sig, at koncerterne fandt sted i New Zealand. Det tog mig altså over et døgn at nå derud,” siger han og tilføjer nærmest som en undskyldning, at han skam tog sin datter på 23 år med på rejsen.

”Så tilbragte vi nogle dage sammen dernede, og det var helt fantastisk. Jeg har altid forsøgt at tage mine børn med på rejser rundt i verden, så de kan forstå min fascination af rejser, men også af musikken,” siger Vagn Sørensen, der pt. har opnået 95 Bruce Springsteen-koncerter på sit cv samt en bestyrelsespost, der stikker en del ud i samlingen.

Læs også
Bestyrelsesformand løfter sløret: Her er ét af mine vigtigste arbejdsredskaber


Siden 2016 har han nemlig været bestyrelsesmedlem i The Rock And Roll Forever Foundation i New York, som arbejder for at udbrede anvendelsen af musik i undervisningen i amerikanske skoler. Bag initiativet står guitaristen i Bruce Springsteens E Street Band, Little Steven, som er blevet en personlig ven af Vagn Sørensen.

”Ja, det er virkelig en meget nørdet bestyrelsespost og helt sikkert den mest farverige, anderledes og ustrukturerede bestyrelse, jeg er del af. Vi holder fire-fem møder om året, og det kan være alle mulige steder. Fra New York til Omaha, Nebraska,” siger han og griner. ”Men tænk lige, hvor fedt det er, at jeg kan kombinere min faglighed med min interesse for musik og rejser. Jeg føler mig så privilegeret med alle de oplevelser. Det er jo dem, jeg sidder tilbage med, når livet en dag fader ud.”