Han rækker telefonen hen over bordet: "Her er min kalender. Se selv. Det er sådan, det er"

379486_16_9_large_384.jpg
Longread
Eksklusivt for kunder
12. jun 2019 KL. 9:27
Søren Kyhl har satset alt på Saxo Bank og vil revolutionere måden, banken tjener penge på. Over tre dage fulgte vi i hælene på bankverdenens mest krøllede hippie

Det er tidlig fredag morgen. Klokken er lidt i syv, og Søren Kyhl står i døråbningen til sit hjem nord for København. Det er et meget mærkeligt tidspunkt at modtage gæster på.

Børnene er på vej ud af døren til skole, og han når lige at sige farvel til dem, før han sætter sig ned ved køkkenbordet. Herfra er der en helt fabelagtig udsigt over Furesøen. Mon han nogensinde har tid til at nyde den?

“Ja, det har jeg i dag, for jeg vidste, du ville komme, men ellers handler det om at stå tidligt op og bare være til stede. Nyde nuet. Men jeg kan nu også godt lide “to go with the flow” og have travlt i hverdagen. Det er jeg jo næsten nødt til,” siger han og finder sin iPhone frem.

“Her er min kalender. Se selv.”

Han rækker telefonen henover bordet.

Der er ingen ledige felter i kalenderen. Den er fully booked. Ugen derpå ser ud på samme måde. Og ugen derefter.

“Det er sådan, det er. Fra jeg møder ind om morgenen, til jeg tager hjem, er min dag fyldt med væg-til-væg møder. Jeg når knap at opdage, hvad der sker, før jeg sidder i bilen igen. Dertil kommer mine rejser. Jeg er på farten cirka 100 dage om året, så når du beder mig beskrive, hvordan min hverdag ser ud, er det som en vindtunnel. Jeg flyver gennem den i ekstrem høj fart.”
Derfor er det også lidt af et under, at vi overhovedet sidder her i dag. Men Søren Kyhl har sagt ja til at medvirke i artiklen og over tre dage at lade sig interviewe on-the-go. Aftalerne er alle blevet presset ind i hans kalender, selv en tidlig fredag morgen i privaten.

“Det har jeg det fint med. Jeg er vant til et stort arbejdspres, og jeg er heller ikke typen, der skelner mellem arbejdsliv og privatliv. Jeg synes generelt, det er en mærkelig skelnen, for man skal vel nyde det, man er i, uanset om det er på arbejde eller hjemme.”

De sidste tre år har han som driftsdirektør og viceadministrerende direktør i Saxo Bank nydt godt af den indstilling, for der har været travlt. Rigtig travlt, fortæller han. Banken har i år præsenteret sit bedste regnskab nogensinde med et overskud efter skat på 955 mio. kr., og det vælter ifølge Søren Kyhl ind med nye kunder i et hidtil uset tempo. Saxo Bank boomer.

“Vi er midt i en fuldstændig fantastisk rejse, hvor vi lancerer en masse nye tiltag. Det kræver en form for struktur, for i Saxo Bank er der en stor grad af agilitet, hvor folk kan rende i mange retninger. Det er så mit job at sikre, at alle render derhen, hvor vi skal være. Men netop den “can-do”-attitude er også den, der tiltaler mig i Saxo Bank,” siger Søren Kyhl, der indledte sin karriere i banken i 2016 efter godt 13 år i forskellige lederstillinger i Danske Bank-koncernen.


“Kim Fournais og jeg er to forskellige typer. Det kan vi vidst godt slå fast, men vores evner er komplementære"


Han trådte dermed ind ad døren i Saxo Bank i samme øjeblik, som bankens ene grundlægger, Lars Seier Christensen, trådte ud. Og i dag er det Søren Kyhl, der deler glasvæg med bankens anden medstifter, Kim Fournais, der fortsat er CEO.

“Kim og jeg er to forskellige typer. Det kan vi vidst godt slå fast, men vores evner er komplementære, og jeg vil sige det sådan, at vi har et meget tæt og personligt forhold.”

Et øjeblik ser han ned på sin mobiltelefon, konstaterer så, at det er tid til at køre mod Saxo Banks hovedkontor i Hellerup. Han gør sig klar, retter på tøjet. Det mørkeblå jakkesæt sidder knivskarpt.

Min bedste investering nogensinde

“Jeg vokser op i Høje Tåstrup. Min far er oprindeligt bankuddannet, men arbejder som edb-programmør. Min mor er sagsbehandler i kommunen. De er ikke akademikere, så de bliver ikke skuffede, da jeg i folkeskolen kun bliver erklæret “måske egnet” til gymnasiet.

De presser mig heller ikke til at søge ind. Det er en beslutning, jeg selv tager, da jeg føler, jeg har evnerne, og det forpligter. Alligevel bruger jeg mest min tid på at feste og gå i byen.

Det fortsætter, da jeg begynder på økonomistudiet på Københavns Universitet. Jeg er i starten af tyverne og en rigtig livsnyder. Men jeg begynder også at tjene penge ved at undervise i meget teknisk, matematisk økonomi. Det er lige mig. På et tidspunkt har jeg fire hold studerende. Det er hver mandag fire gange to timer i træk. Lønnen finansierer mit studieliv.

På anden del af studiet møder jeg Birgit Grodal, der er professor i mikroøkonomi, og hun åbner virkelig mine øjne for faget. Jeg følger hendes undervisning og får lyst til mere. Jeg begynder også at få gode karakterer og ender med et snit på 11,0 på anden del.

Det er også Birgit Grodal, der ansporer mig til at søge en ph.d. Hvis ikke jeg havde mødt hende, havde jeg nok aldrig læst videre. Det var slet ikke i mine tanker. Jeg skulle jo ud og gøre karriere.

Jeg vælger dog at tage en ph.d. på baggrund af min interesse og af økonomiske grunde, fordi jeg som ph.d.-studerende vil få fire gange SU plus de penge, jeg kan tjene ved siden af studiet ved at undervise. Det er næsten 20.000 kr., og det er mange penge på det tidspunkt.

Jeg tænker meget over, om jeg har “råd” til at spilde de tre år, som et ph.d.-studie tager. De år kan i stedet bruges på at samle værdifuld erfaring ude i erhvervslivet. Men i dag tænker jeg, at min ph.d.-grad er en af mine bedste investeringer nogensinde.”

Den sølvmetallic Porsche Panamera 4 glider nærmest lydløs gennem forstaden og ind mod byen. Det er først, da Søren Kyhl drejer ned ad rampen til motorvejen, at bilen for alvor giver lyd fra sig. Og hvilken lyd.

“Du kan godt høre, den gemmer på nogle kræfter, ik? Men det er en hybrid-model, så bilen skifter selv mellem el og benzin alt efter, hvad der er mest hensigtsmæssigt. Det er ret smart,” siger han og erkender, at han er lidt af en bil-nørd.

“Det har jeg altid været. Jeg fik allerede min første bil fire dage efter, jeg fik kørekort. Det var en Morris Mascot, som kostede 4000 kr., og som min onkel og jeg satte i stand. Den var sort med røde fartstriber, og jeg havde den i alle de år, jeg studerede. Det er klart den bil, jeg har været mest glad for, og jeg har altså haft mange biler,” siger han og bliver helt nostalgisk ved tanken om bilparken gennem tiderne.

Der var en Ford Escort, så en ny Escort Sport og over til en brugt Audi A4. Så kom der en Audi A6, før han skiftede til Volkswagen Passat. Den var praktisk, men efter nogle år var han tilbage ved en Audi A6. Den blev skiftet ud til fordel for en BMW 530, før han blev Porsche-mand. Først med en Macan og siden januar med Panameraen.

Trafikken tager til ind mod Tuborg Havn, hvor Saxo Bank holder til i et moderne, arkitekttegnet kontorbyggeri, men Søren Kyhl lader sig ikke stresse. Tværtimod.

“Jeg holder meget af den tid, jeg tilbringer i bilen. Jeg prøver så vidt muligt ikke at tale i telefon, men blot være til stede og nyde turen,” siger han og får elegant bilen drejet ned i parkeringskælderen under banken.

I raske skridt går han mod elevatoren, op på femte sal og hen ad direktionsgangen ind på sit kontor. Udsigten byder på Øresund i frostklar solskin samt direkte blik ind til Kim Fournais, der arbejder stående ved sit skrivebord.
På væggene hænger malerier, og der er flere skulpturer, der står spredt rundt omkring. Fra endevæggen er der udsigt ned over den etage, hvor der engang var et klassisk trading floor, men det er nedlagt, nu hvor størstedelen af kundernes handel bliver håndteret digitalt eller via algoritmer, forklarer Søren Kyhl.

“Men det minder da lidt om Wall Street,” siger han.

Det eneste, der mangler, er duften af penge. Mange penge, men Søren Kyhl ryster bare på hovedet.

“Altså jeg er ikke drevet af penge, men hvem kan ikke lide et kontor som dette?” siger han.

“Det er faktisk Lars Seiers gamle kontor, som jeg har overtaget, og egentlig har jeg ikke ændret så meget på indretningen ud over kunsten,” siger han og gør sig klar til dagens første møde, der foregår over Skype.

Mødet er en del af “HQ Goes Local-”konceptet, som Søren Kyhl har udviklet for at bringe de enkelte afdelinger af Saxo Bank rundt omkring i verden tættere på hovedkontoret og ledelsen.

“Det er både vores og de enkelte landechefers mulighed for at drøfte de aktuelle sager, der er i gang. Som leder vil jeg gerne være tæt på mine medarbejdere, men rent fysisk er det svært at være til stede, når de sidder overalt på kloden. Derfor holder vi de her videomøder hver sjette uge, ligesom jeg selv tilstræber at besøge vores 14 kontorer mindst to gange hvert år.”

Klokken er 07.56, da de første kolleger, der skal deltage i videokonferencen, dukker op. Der er en afslappet stemning på kontoret, men Søren Kyhl virker en smule utilpas. Han hoster flere gange og beder sin PA, Anne Træholt, komme ind med en kop te. Det er den første i rækken af mange kopper. En forkølelse er ved at snige sig ind på ham.


“Saxo Bank er ikke en bank i traditionel forstand. Vi er meget mere og andet end en bank. Faktisk plejer jeg gerne at sige, at vi er en it- eller tech-virksomhed med banklicens"


“Det lover ikke godt med den hosten,” siger han.

“Vi har mange møder foran os. Vi lægger ud med Sydney, så Tokyo, Shanghai, Hong Kong og til slut Singapore. Er vi ved at være klar?” siger han og ser sig rundt i lokalet.

De ansatte omkring konferencebordet kommer fra alle dele af verden, men har det tilfælles, at de alle har årelang erfaring fra bankverdenen og nu er del af ledelsen i danske Saxo Bank.

Damian Bunce er bankens chief commercial officer, brite og senest managing director i Sberbank, der er Ruslands største bank. Men karrieren har også budt på lederstillinger i bl.a. Renaissance Capital og Barclays Investment Bank samt ni år i London-afdelingen af Goldman Sachs.

Samme firma har amerikanske Jeff Zorek gjort karriere i, før han rykkede videre til Lehman Brothers og Nomura International. Han kom til Saxo Bank i 2016 og bærer titlen som Head of Prime Brokerage.

Ved Zoreks side sidder indisk-amerikanske Ashok Kalyanswamy, der er Saxo Banks chief information officer. Han kommer ligesom sine kolleger fra den internationale finansverden, men har specialiseret sig i it-systemer og har plads i bankens øverste ledelsesteam. Det er der en naturlig forklaring på, siger Søren Kyhl.

“Saxo Bank er ikke en bank i traditionel forstand. Vi er meget mere og andet end en bank. Faktisk plejer jeg gerne at sige, at vi er en it- eller tech-virksomhed med banklicens. Det er en udvikling, du ser overalt i den finansielle sektor, som bevæger sig mere og mere ind på teknologiens område. Det er også derfor Ashok, vores it-direktør, sidder med i vores øverste ledelse, for it er simpelthen en integreret del af den måde, vi driver forretning på.”
Så er der er hul igennem til Australien, og Søren Kyhl tager straks ordet og bemærker tidsforskellen.

“Good evening, Sydney. It’s the first day of spring in Copenhagen and the sun is shining.”

Den lokale landechef downunder er kvik og kvitterer med et “Good morning, Copenhagen.”

“It’s the first day of autumn here, but the sun is still out. How are you all?”

Mødet går i gang, og debatten drejer hurtigt ind på en ny, australsk lovgivning, der skal sikre rammerne for, hvor høj gearing, bankerne må tilbyde deres privatkunder. Der er frygt for, at en række såkaldte sidegadevekselerer vil rykke til Australien for her at kunne tilbyde ekstrem høj gearing med store risici til følge.

Søren Kyhl påpeger, at Saxo Bank støtter op om lovgivningen og vil ikke slås i hartkorn med den slags virksomheder, men han erkender, at det netop er begreber som sidegadevekselerer, der endnu i dag klæber til Saxo Banks eget omdømme. Et levn fra gamle tider, mener han.

“Jeg tror, en del af bankens ry og renommé som den frække dreng i klassen, skyldes den ånd, som banken blev stiftet i. Men det var en anden tid, og vi er et andet sted nu. Derfor kan der dog godt være en opfattelse af Saxo Bank i omverdenen, som ikke nødvendigvis stemmer overens med den virksomhed, vi er i dag. Men arbejdet med vores image er en ongoing proces, som vi fokuserer meget på.”

Mødet trækker ud, og Søren Kyhl rejser sig utålmodigt op og står med hænderne på stoleryggen i ti minutter. Han ser et par gange på sit ur, nikker så til Damian Bunce og runder mødet af med et hurtigt “på gensyn” til kollegerne, som han selv skal ned og besøge i Sydney om et par uger.

“Vi ses downunder. Det bliver godt.”

Det har jeg lært på Harvard

“Som ph.d.-studerende er jeg fristet af en tilværelse som forsker, men jeg vil også gerne have en erhvervskarriere ud af mit studie. Så med en række mere praktiske finansieringsfag i baghånden søger jeg over i finansverdenen. Jeg får mit første job hos SimCorp og efter et år ringer de fra Nykredit. Min karriere tager fart.

Hos Nykredit analyserer jeg televirksomheder som Nokia og Ericsson, som er store på det tidspunkt. Vi taler om en markedsandel på 38 pct. For Nokia alene. Det er helt vildt.

Jeg forsøger at finde ud af, hvordan de bruger teknologien til at tjene penge. Det er dybt fascinerede og sætter mig på sporet af min egen karriere, der lander midt mellem teknologi og de finansielle markeder.

Jeg begynder i Danske Bank-koncernen i 2002 og får titel af Head of Credit Research og afdelingsdirektør. Jeg stiger i graderne, og jeg trives med ansvaret.

Danske Bank er en gammel, hæderkronet virksomhed, hvor der er styr på sagerne, men banken har også en meget fast struktur. Det kan både være en fordel, men også en hæmsko.

I 2012 får jeg mulighed for at efteruddanne mig, da jeg søger ind på Harvard Business School. Jeg følger deres Advanced Management Program (AMP), som har eksisteret siden 2. verdenskrig, og som er anerkendt som et af verdens bedste ledelseskurser. Forløbet er uden tvivl det hårdeste, jeg nogensinde har prøvet.

Jeg er fuldstændig ude af min comfort zone og skal på kort tid lære en masse nye ting om bl.a. marketing, drift af virksomheder, generel ledelse samt M&A-transaktioner. Jeg kommer jo fra den akademiske verden og er derfor mindre praktisk anlagt. Det ændrer sig alt sammen nu.

I løbet af de otte uger, kurset tager, ser alle mine dage ens ud. Jeg står op kl. 06, dyrker spinning eller træning og har så undervisning frem til kl. 17. Kl. 18 er der aftensmad efterfulgt af læsegrupper. Ved midnat er det sengetid, hvis man har nået det, man skal. Det er benhårdt, men jeg får et kæmpe afkast.

De følgende to år har jeg mange a-ha-oplevelser, når jeg møder nye udfordringer i mit arbejdsliv. Da går det op for mig, at “det her kan jeg godt. Det har jeg lært på Harvard.”

Det er op ad formiddagen, og Søren Kyhls stemme er næsten væk. Han forsøger at hviske sig gennem møderne, men der er bare nogle emner, han er nødt til at råbe op om. Selv med en stemme, der nu er mere end hæs. Et af emnerne er Brexit.

“Jeg tror efterhånden, folk mentalt set er klar til et hard exit,” siger han over Skype til kollegerne i Tokyo.

Men Damian Bunce, der sidder ved siden af ham, er uenig og tilføjer, at han som brite ser på Brexit med lidt andre øjne.

“Jeg tror stadig, vi vil se en stor effekt på markedet, hvis det ender med et hard exit,” siger han og fører diskussionen med kollegerne videre, mens Søren Kyhl får tid til at sende endnu en sms ud til sin PA i forkontoret med ordlyden:

”Må jeg bede om endnu en kop te, tak.”

Under resten af møderækken forholder han sig stort set tavs og svarer kun med korte ord som “enig” eller “go ahead.”
“Det er vildt irriterende,” hvisker han, da kollegerne lidt efter forlader kontoret, og han holder en kort pause i en lænestol.

“Det må være en forkølelse af en slags,” siger han og påpeger, at han normalt er meget mere talende, for det er netop hans rolle under disse møder.

“Det er både op til mig at lytte, spørge ind og forstå de emner, der kommer på bordet, for derefter at prioritere opgaverne. Det er mit ansvar og dermed mig, der sætter kursen for, hvor vi skal hen.”

Selv er han ikke i tvivl. Det handler om at gøre Saxo Bank endnu stærkere, få flere kunder om bord og ikke mindst “demokratisere adgangen til de finansielle markeder.”

Det lyder nærmest som et slogan og endda et, han bruger igen og igen i løbet af dagen. Det er blevet et slags mantra for ham.

“Ja, det kan du godt sige, for det er en stor del af den rejse, vi i Saxo Bank har bevæget os ud på. Det er en bevidst strategi fra vores side at åbne op, så alle i princippet kan investere deres penge, som de vil,” siger han og får fluks sin PA til at hente en kopi af bankens værdisæt med titlen: “The Saxo Bank Foundation.” Et A4-papir fyldt med ord som “independence”, “integrity”, “honesty” og “pride.”


"Jeg er jo selv en nørd, men med sociale kompetencer”


Søren Kyhl fortæller, at værdisættet er et central dokument i den transformation, banken i disse år befinder sig i, og hvor han selv spiller en af hovedrollerne.

“Man kan sige, at de evner, jeg har, er komplementære til dem, der allerede findes i banken. Jeg kommer dog udefra med en anderledes baggrund og har en mere struktureret og teknisk tilgang til tingene,” siger han og forklarer, at han f.eks. er chef for 40 kwantere – højt specialiserede kolleger, der alle har ph.d.-grader i enten matematik, fysik eller finansiering.

“Det er dem, der besidder den specielle metier at kunne modellere finansielle instrumenter og kode,” siger Søren Kyhl og erkender, at det lyder nørdet.

“Yes, det er det. Men jeg forstår dem. Jeg er jo selv en nørd, men med sociale kompetencer,” siger han og smiler.

“Det er altså sagt i al respekt for nørderne. Jeg kommer jo selv fra den verden, og derfor tror jeg også, at jeg er god til at forstå og lede dem og ikke mindst bringe den viden og indsigt med ind i ledelsen af banken.”
Et øjeblik siger han ikke noget, men vender så tilbage til emnet. Der er mere, han ønsker at tilføje, siger han.

“Som jeg ser det, er min opgave i Saxo Bank, at sikre den rette balance mellem struktur og agilitet, for begge dele er lige vigtige. Struktur og systemer er nødvendige, men det må aldrig være sådan, at det går ud over agiliteten. At systemerne hæmmer udvikling. Jeg har i min tidligere karriere alt for ofte hørt, at “det kan vi ikke, fordi systemerne ikke tillader det.” Sådan er det ikke i Saxo Bank, for vi ændrer bare systemet, så det passer til kundernes behov og ønsker,” lyder salgstalen fra Søren Kyhl.

Men måske er det ikke bare varm luft? Han kommer trods alt med årelang erfaring fra en af de mest traditionelle og mørkeblå banker i kongeriget, Danske Bank, hvor han endda selv sad med i toppen af hierarkiet.

“Det er rigtigt, men en af årsagerne til, at jeg forlod Danske Bank var også, at jeg alt for ofte stødte mod en mur og havde svært ved at få mine ting igennem. Der var internt meget modstand mod at gøre noget nyt. Jeg vil sige, at det var helt vildt svært. Men samtidig var jeg enormt glad for min karriere i Danske Bank, det hører bestemt med til historien. Det, jeg savnede, og som jeg nu i høj grad har fået i Saxo Bank, er agilitet. Alting går bare hurtigere i Saxo Bank.”

Hvem vil ikke mødes med Kim Fournais?

“Jeg bliver i 2015 kontaktet af Lone Fønss Schrøder, der på det tidspunkt er bestyrelsesformand i Saxo Bank. Hun spørger mig, om jeg er interesseret i en frokost med Kim Fournais? Og hvem er ikke det?

Kim er en meget kendt person i den danske bankverden, og jeg tænker umiddelbart, at jeg gerne vil mødes med ham. Som en udvidelse af mit netværk. Jeg har absolut ingen planer om et jobskifte eller tanker om at forlade Danske Bank.

Vi spiser en frokost sammen i Saxo Banks hovedkontor, og vi har straks en god kemi. Vi er begge meget talende mennesker, men kommer fra hver vores baggrund. Jeg er nok den mere strukturerede og tekniske type, mens Kim er den visionære stifter. Vi drøfter bl.a. disruption og fintech, som vi begge to går meget op i.

Til sidst under frokosten begynder Kim at tale om et muligt job i Saxo Bank, men jeg tænker straks, at det skal jeg ikke. Hvordan skal jeg også kunne forklare sådan et skifte fra en lovende karriere i en respektabel, traditionel bank til frække Saxo Bank?

Samtidig bliver jeg tiltrukket af den strategi og den rejse, banken har bevæget sig ud på, hvor digitalisering spiller en langt større rolle end i andre banker. Det tænker jeg meget over.

Efter nogle uger tid siger jeg til mig selv, at jeg ikke vil ende med at sidde på plejehjemmet og tænke over, hvordan det kunne være blevet. Eller se andre lykkes med bankens transformation. Det ville ikke være rart.

Derfor siger jeg ja til muligheden, siger op i Danske Bank og tager som følge af min konkurrenceklausul fri i fem måneder, før jeg tiltræder som chief operating officer i Saxo Bank.

At træde ind i Saxo Bank er som at træde ind i et galleri, en fancy hotellobby eller luksuriøs lounge i lufthavnen.

Her er kunst på alle vægge, en kaffebar, en rigtig bar med hyggekrog og endda et skelet af en dinosaurus. Læg dertil to Formel 1-racere i foyeren, Ducati-motorcykel på direktionsgangen samt tykke, ægte tæpper og en kunstinstallation af det hippe makkerpar Elmgreen & Dragset. Forvirringen er total. Er dette overhovedet en bank?

Men så er der selvfølgelig de ansatte. Og her er der ingen tvivl. Dresscoden er udpræget finansiel. Mændene i blå eller hvide skjorter. Enkelte slips. Kvinderne satser på mørkeblå nederdel eller klædt i sort med høje hæle.

Det er nu tre dage siden, Søren Kyhl holdt sine maratonmøder med kolleger over hele verden. I dag samler han igen op mod 100 tilhørere i hovedkontoret samt over 400, der er med over telefonen. Begivenheden går under navnet “One Saxo” og finder sted midt på det gamle trading floor i hjertet af bygningen.
En jingle lyder ud over højtalerne, og både Søren Kyhl og Saxo Banks chief commercial officer, Damian Bunce, træder hen til et aflangt mødebord, der står centralt i lokalet, så alle ansatte kan se dem. Både nede fra gulvet og fra etagerne omkring det åbne atrium.

“Wellcome to One Saxo,” indleder Damian Bunce dagens event, der er er endnu et af Søren Kyhls ugentlige tiltag for at samle virksomheden og videndele på tværs af kontinenterne.

På skift forklarer de to herrer nu, hvordan bankens årsregnskab er blevet modtaget i den danske erhvervspresse.

Søren Kyhl påpeger, at dækningen har været tilfredsstillende, men hæfter sig især ved, at bankens CEO, Kim Fournais, i et enkelt medie er citeret for at sige, at Saxo Bank er det danske svar på Amazon i den finansielle verden. Det udløser straks applaus. Også fra Kim Fournais selv, der står iført nålestribet jakkesæt midt i lokalet.
“Vi fortsætter til Kina, som gang på gang viser positive takter,” siger Damian Bunce og påpeger, at det går virkelig godt med bankens onboarding – altså evnen til at trække nye kunder ind i butikken.

Det må glæde bankens nye ejere, kinesiske Geely, der siden 2018 har haft 52 pct. af aktierne samt finske Sampo Bank med 19,9 pct. Resten af aktierne tilhører endnu Kim Fournais (25,7 pct.) samt en række mindre småaktionærer, der sammen med bankens medarbejdere kun kan se frem til yderligere vækst, hvis man ellers skal tro de ord, der flyder fra hovedkvarteret ud i resten af verden.

“Vi er i god form nu, men om tre år vil vi være i endnu bedre form. Tak fordi i kom i dag,” siger Søren Kyhl og runder sessionen af. Der er præcis ti minutter til næste møde begynder. Søren Kyhl er allerede på vej.