Han kører riget rundt i en mørk Jaguar på blå plader: "Lad os bare nøjes med at kalde det en intens periode"

388846_16_9_large_971.jpg
Longread
Eksklusivt for kunder
15. okt 2019 KL.10:26
Han kalder både opgaven intens og udfordrende. Og det er endda sagt på diplomatisk vis. I månederne op til brexit har vi fulgt den britiske ambassadør, Dominic Schroeder, på charmeoffensiv rundt blandt erhvervsfolk og danske toppolitikere

Vi er i slutningen af september, og det er to dage siden, den britiske højesteret har erklæret premierminister Boris Johnsons beslutning om at lukke parlamentet for “ulovlig, ugyldig og uden effekt.”

Det er en choknyhed, der får britiske og internationale medier til at gå i højeste alarmberedskab og bruge gule breaking-bjælker på tv-skærme overalt i verden.

Nyhedsværterne er i vildrede, for hvad sker der? Den ene politiske kommentator efter den anden er direkte igennem for at analysere den eksplosive udvikling.

Hvilken konsekvens får dommen for Boris Johnson? Er brexit i fare? Og ikke mindst: Hvad sker der nu?

Et helt andet sted, på en tættrafikeret vej i København, kører en mørk, nærmest anonym Jaguar XJ på blå nummerplader, i sneglefart ind mod centrum.

På passagersædet i bilens højre side sidder Dominic Schroeder, den britiske ambassadør i Danmark. Han er iklædt mørkeblåt jakkesæt, slips og en mine, der er svær at tyde. Anstrengt, stresset eller bare seriøs?

Et øjeblik retter han blikket op fra sine noter i skødet foran sig og kigger ud ad vinduet. Så vender han sig direkte mod mig.

"Du må forstå," siger han.

"Vi er i en situation uden fortilfælde, og jeg tror, de fleste briter endnu er i gang med at forstå, hvad der sker. En højesteretsdom af den slags, vi så forleden, er ikke noget, vi oplever hver dag," siger han og vender blikket nedad igen.

Lidt efter forklarer han, at der har været travlt de seneste dage – "meget travlt" – og derfor er han nu nødt til at fokusere på det forestående møde.

Chaufføren sætter farten op. Det er som om, trafikken glider en smule lettere, jo nærmere vi kommer Slotsholmen. Men Dominic Schroeder bliver kun yderligere koncentreret.

"Jeg vil sætte pris på, at du forlader mødet efter fem minutter, for jeg har en vigtig dagsorden, og der er meget, jeg skal nå at tale med ministeren om i fortrolighed," siger han.

Bemærkningen er kun fair, for i forvejen har han udvist stor konduite, åbenhed og ikke mindst forståelse for det projekt, han selv er blevet en del af fire uger forinden.

Jeg har nemlig bedt om lov til at følge ham i tiden op til det, der tegner til at blive den mest intense periode under de langvarige brexit-forhandlinger.

For spørgsmålet er, hvordan en ambassadør egentlig håndterer sådan en situation? Hvilke redskaber kan han tage i brug, og hvilke forudsætninger har han for at løse den vel nok mest komplekse, diplomatiske opgave i nyere tid?

Med brexit har Dominic Schroeder fået en udfordring, der overskygger alt – og fylder rigtig mange sider i ambassadørens i forvejen godt pakkede kalender.

"Det er klart," siger han.

"Brexit tager virkelig meget af min tid. Og netop i de her dage intensiverer vi desuden antallet af ministre, som jeg aflægger besøg. Men jeg taler skam også med menige folketingsmedlemmer og ledere fra erhvervslivet, ligesom jeg mødes med en del af de godt 19.000 herboende briter, som ganske forståeligt er nervøse og usikre på den fremtid, der venter. Så min primære opgave er at forklare dem alle - efter bedste evne - hvad der sker i Storbritannien lige nu, og hvilke konsekvenser det i givet fald kan have."

Chaufføren parkerer ambassadørbilen foran Finansministeriet. Dominic Schroeder åbner døren og træder ud.

"Kom så, vil du ikke med ind til ministeren?"

En skæbnesvanger aften med lyn og torden

Dominic Schroeder er karrierediplomat med 32 års erfaring. Læs det lige igen: 32 år. Det er virkelig længe i den britiske udenrigstjeneste.

"Ja, jeg startede allerede dengang, Margaret Thatcher endnu var ved magten," fortæller han under vores første møde, der finder sted på en af årets absolut varmeste dage i slutningen af august.

Han sidder på sit hjørnekontor på den britiske ambassade på Østerbro i København omgivet af gaver og souvenirs samlet sammen i løbet af godt tre år i Danmark. På hylden bag ham står en miniaturevindmølle fra Vestas, en rød-hvidfarvet dansk garder, en lastbil med DSV-logo samt en uåbnet dåse lakridser fra Johan Bülow.

"Jeg husker udmærket den dag i 2016, hvor der var folkeafstemning om Storbritanniens EU-medlemskab. Jeg var nemlig på besøg her i Danmark," fortæller han.

"Jeg var her for at lære dansk, og det var Skt. Hans Aften. Det lynede og tordnede helt uhørt, og min vært kom i løbet af aftenen hen og sagde til mig, at vejret måske var et varsel om valgets udfald..."

Dominic Schroeder smiler.

"Seks uger senere tiltrådte jeg som ny, britisk ambassadør i Danmark."


"Jeg har over 30 års erfaring i diplomatiet, så jeg har ikke længere en personlig holdning"


Spørger man ham, om han var overrasket over valgets udfald, svarer han sådan:

"Det har jeg ingen holdning til."

Stilhed. Jeg prøver igen. Han må da have gjort sig nogle overvejelser i forbindelse med valget?

"Nej, det har jeg ikke. Jeg har over 30 års erfaring i diplomatiet, så jeg har ikke længere en personlig holdning."

Der er stille igen. Og han smiler. Selvfølgelig gør han det. Sådan er diplomatens rolle. Han repræsenterer alene sit land og den til enhver tid siddende regering og ingen anden. Og da slet ikke sig selv.

Efter en kort pause, forbarmer han sig.

"Okay, lad mig sige det sådan, at de sidste tre år af mit liv har været domineret af brexit og opgaven med at sikre de stærke bånd, der allerede eksisterer mellem Danmark og Storbritannien."

Et diplomatisk svar, men trods alt et svar. Mere er der ikke at hente. Dominic Schroeder signalerer, at vi skal videre.

Du skal være meget sød mod mig

Det er ikke bare sådan, at enhver kan træde ind på den britiske ambassade, der har til huse i tre hvide villaer med sortglaseret tegltag, side-om-side på Østerbro i København.

Først er der et omfattende sikkerhedstjek, hvorefter man som gæst bliver bedt om at aflevere både mobiltelefon og andet elektronisk udstyr i tilfælde af, at man skal aflægge besøg i ambassadørens eget kontor. Her er det nemlig ikke tilladt at optage lyd.

Det er derfor, interviewet foregår helt traditionelt med både pen og papir. Det er noter på gammeldags manér.

Dominic Schroeder ser på min notesbog og spørger, om alt, han siger, er til citat? Det svarer jeg bekræftende på.


"Okay. Men du skal være meget sød mod mig," siger han og holder en lille kunstpause.

"Jeg har nemlig en frokostaftale med din chefredaktør, Bjarne Corydon, på mandag."

Et øjeblik hænger sætningen i luften. Så griner han.

"Nå, skyd bare løs. Hvad vil du gerne vide?"

Den britiske humor er tør, skarp og ganske lig den danske. Måske er det en af årsagerne til, at vi som folk forstår hinanden så godt?

"Ja, bestemt," siger Dominic Schroeder og påpeger, at det også er med til at gøre det forholdsvis let at være ambassadør i Danmark.

"Vi forstår umiddelbart hinanden. Vores fællesskab er ikke kun bundet op på handel og forretninger, men er i høj grad også et kulturelt værdifællesskab," siger han.

"Dertil kommer, at vi har et meget stærkt, strategisk og militært samarbejde. Det gør, at vi som nationer har mange fælles interesser,” siger han og nævner, at Storbritannien for nylig har haft 700 soldater side om side med 200 danske, som del af NATO’s fremskudte styrke i Baltikum.

"Uanset brexit, så tror jeg også, det nære samarbejde vil forsætte i fremtiden. Danmark og Storbritannien har i så mange år været tætte allierede, og i dag er Danmark faktisk den 15. største handelspartner, når det gælder udenlandske investeringer i Storbritannien. Det er en ret imponerende bedrift, Danmarks størrelse taget i betragtning," siger han og nævner en række danske virksomheder, der alle har store interesser i det britiske, som f.eks. DFDS, Danish Crown, Arla og hele vindenergisektoren.


"Når du spørger, hvor meget brexit generelt fylder i mit liv, så kan jeg kun svare, at brexit fylder det, det skal. Og det gør mig hverken stresset eller nervøs"


"Det nære partnerskab mellem vores lande har f.eks. betydet, at alene antallet af ansatte her på ambassaden er vokset med 25-30 pct. i de tre år, jeg har været her. Det skyldes ikke kun brexit, men også det øgede, strategiske samarbejde," lyder vurderingen fra Dominic Schroeder, der dog medgiver, at brexit de seneste par måneder har fyldt mest – i hvert fald på det mentale plan.

"Ja, absolut. Men når du spørger, hvor meget brexit generelt fylder i mit liv, så kan jeg kun svare, at brexit fylder det, det skal. Og det gør mig hverken stresset eller nervøs."

Så hvilke ord vil han selv bruge til at beskrive perioden med konstant udvikling i brexit-debatten i hjemlandet?

"Lad os bare nøjes med at kalde det en intens periode."

Brexit er mere spændende end Netflix

Den mørke Jaguar svinger ud på Østerbrogade med kurs mod nord.

"Hov, der er min hustru," udbryder Dominic Schroeder og løfter hånden til hilsen, men for sent.

"Nå, hun så mig ikke," siger han og sætter sig til rette i sædet.

Vi er på vej op mod Hørsholm i Nordsjælland for at mødes med vinduesproducenten Velux’ adm. direktør, David Briggs, der ligesom ambassadøren selv, er brite.

"Jeg tager meget ud og taler med danske virksomheder og erhvervsfolk om, hvad der sker i det britiske samfund og det politiske liv, og lige for tiden sker der jo en del," siger Dominic Schroeder med vanlig underdrivelse.

"Fra dansk erhvervsliv er der en stor interesse i at forstå brexit og de tanker, der ligger bag. Den største frustration, jeg møder, er dog den usikkerhed, brexit fører med sig. Men desværre kan jeg ikke give klare, sikre svar på, hvordan verden ser ud efter brexit. Hvad jeg dog kan gøre, er, at give danske erhvervsfolk indblik i – og måske en forståelse for – hvorfor vi handler, som vi gør. Det er min opgave som ambassadør at sætte brexit ind i en større, politisk kontekst og fortælle, hvad det er, både regeringen og vores premierminister håber og tror, vil ske." 

Sådan. Diplomaten folder sig ud. Det lyder som en række sætninger, han har formuleret rigtig mange gange før?

"Ja, det har jeg også, for jeg møder usikkerheden over alt, hvor jeg kommer frem. Brexit er et emne, rigtig mange vil tale om – både i erhvervslivet og blandt politikere," siger han og påpeger, at der endda er dem, der går endnu videre.

"Jeg oplever, folk synes, Brexit er mere spændende end Netflix."

Dominic Schroeder vedkender sig dog, at det for udenforstående kan være svært at følge med i, hvad der efterhånden er op og ned, sandt eller falsk eller bare lodret sort snak i den britiske brexit-debat.

"Det er et komplekst emne. Brexit har været – og er stadig – et meget følelsesladet tema. Men samtidig er det et juridisk bindende valg, som vi endnu forsøger at forstå omfanget af,” forklarer han og kalder det ”en diplomatisk øvelse, hvor det handler om at sikre vejen frem."

"Som ambassadør er det min og mine medarbejderes opgave at håndtere den usikkerhed, der følger med. Derfor mødes vi også med mange af dem, der har brug for information. Jeg har allerede været meget omkring i Danmark og møder folk på deres dørtrin. Jeg rejser rundt og snakker med folk. Det kan være til Folkemødet eller nede hos Linak eller Danfoss på Als. Men jeg taler også med folk fra offshore-sektoren på havnen i Esbjerg eller på en lokal virksomhed i Roskilde. Jeg er udmærket klar over, at der også er et Danmark uden for København."

En globetrotter med diplomatisk sans

Som ambassadør kan Dominic Schroeder sit diplomatiske håndværk til fingerspidserne. Det er igen historien om de 32 års erfaring, vi vender tilbage til. Det er dem, der gør, at han er i stand til at føle sig tilpas i jobbet, selv når situationen spidser til.

"Jeg trives godt i rollen som ambassadør, og brexit har bestemt givet mig udfordringer. For tiden er det både professionelt udfordrende og yderst stimulerende. Men ærlig talt: Hvis jeg ikke havde travlt som ambassadør, ville jeg ikke gøre mit job godt nok. Og hvis det ikke var for brexit, ville jeg helt sikkert bare finde noget andet, der kunne sikre travlheden," siger han.

For sådan er han. Der skal ske noget. Gerne hele tiden. Derfor har der også været run på, siden han i 1988 indledte sin udenrigspolitiske karriere. Først som fuldmægtig i Udenrigsministeriet i London. En tid, han husker tilbage på med stolthed.

"Ja, for dengang var det meget svært at blive optaget i udenrigstjenesten. Det var et yderst konkurrencepræget miljø," husker han og forklarer, at det har hjulpet, at han "af en eller anden grund altid har været både overoptimistisk og positiv."

Læg dertil en uddannelse i moderne historie fra Oxford University samt en tosproget opvækst med en tysk far og en engelsk mor.

"Min far kom i sin tid til England for at arbejde som journalist, mens min mor var britisk professor. Den baggrund har nok betydet, at jeg altid har ønsket en international karriere," fortæller Dominic Schroeder, der efter tiden i London blev sendt videre ud i verden for at gøre tjeneste i først Kinshasa i Den Demokratiske Republik Congo, så New York, Teheran, Berlin, Bratislava og Wien.

Det konstante krav om at flytte sig – både fysisk og mentalt – er dog ikke noget, han opfatter som en belastning. Det kommer bare med jobbet, som han siger.

"Det er jo The story of my life, og jeg har aldrig kendt til andet. Det er som regel fire år ude, fire år hjemme. Det kører i en ret fast turnus," siger han og tilføjer, at han allerede nu gør sig tanker om, hvor turen mon går hen, når opholdet i Danmark slutter næste år.

"Jeg ved det ikke, men jeg kan selvfølgelig selv pege på nogle af de steder, jeg finder interessante."

Så hvilke steder kunne det mon være, spørger jeg. Men Dominic Schroeder ryster blot på hovedet. Det ønsker han ikke at kommentere, siger han. I stedet spørger jeg, om turen mon går op eller nedad i hierarkiet? Heller ikke noget svar.

Jeg prøver en sidste gang, for hvor ligger Danmark egentlig på skalaen over britiske ambassader rundt omkring i verden? Er rollen som ambassadør i København forbundet med prestige?

"Uhh, svært spørgsmål," siger han.

"Men lad mig formulere mig sådan: Du kan ikke sammenligne ambassadøren i København med vedkommende, der sidder i Washington D.C. Men omvendt er ambassaden her i landet mere vigtig end i – lad os sige – Paraguay, uden at fornærme Paraguay i øvrigt."

Det er ikke bare tom snak

David Briggs står allerede klar foran Velux’ hovedkvarter i Hørsholm, da den mørke Jaguar ruller op foran indgangen. Ambassadøren og direktøren giver hånd og går i fællesskab op til bestyrelseslokalet på første sal, hvor der er dækket op med kaffe, te og sodavand.

Dominic Schroeder tager straks ordet.

"Tak, fordi du ville se mig i dag. Jeg glæder mig til at høre mere om virksomheden, selvom jeg jo godt kender til Velux-vinduer. Vi har dem selv inde på ambassaden, ligesom jeg har et par øverst oppe hjemme i min private lejlighed i London."

Den indledende smalltalk er dog hurtigt overstået, for tiden er knap, og Dominic Schroeder har meget på hjerte. Han går direkte til sagens kerne.

"Storbritannien forlader EU den 31. oktober. Det er en ægte dato. Premierminister Boris Johnson har bundet hele sit politiske projekt op på den dato, så det er ikke bare tom snak," siger han.

"Men det er rigtigt, at omstændighederne stadig er uklare, og den usikkerhed fylder i debatten. Dog har premierministeren klart og tydeligt sagt, at vi stadig er interesserede i forhandlinger med EU. Vi har som sådan ingen interesse i et scenarie med no-deal. Vi håber derfor, der kommer en aftale, men Boris Johnson har også signaleret, at det ikke er for enhver pris."

David Briggs lytter opmærksomt og stiller spørgsmål, der alle har til formål at dreje samtalen ind på den usikkerhed, som brexit har medført for erhvervslivet. For hvordan skal man som global virksomhed agere i så usikkert farvand?


"Trust us. Trust us," siger Dominic Schroeder gang på gang og vender efter flere lange forklaringer tilbage til udgangspunktet.

"Som det er lige nu, er alting stadig i spil. Intet er afgjort."

Efter en time er samtalen slut. Og de to herrer giver igen hinanden hånd. På vej ud til bilen vender Dominic Schroeder sig flere gange om og forklarer David Briggs, at nok er sandsynligheden for no-deal øget betragteligt, men endnu er intet definitivt.

"Kun historien vil vise, om brexit var den rette beslutning eller ej."

Vi rider på alle heste samtidig

Fem uger senere sidder Dominic Schroeder igen i sin Jaguar. Han er på vej ind til møde i Finansministeriet, og dagsordenen er lidt svær at blive klog på.

Han virker en smule mere stresset end tidligere, men som han siger, er der også sket meget siden sidst.

Medlemmerne af det britiske parlament er vendt tilbage til arbejdet, og diskussionen om brexit forsætter frem og tilbage. Endnu er der hverken afklaring eller en aftale, der redegør for, hvad der skal ske.

"Men det er uden for diskussion, at premierministeren stadig ønsker at få en aftale med EU, så vi kan forlade unionen i god ro og orden den 31. oktober," siger han.

Men tror han selv på den dato? Han retter sig op i sædet og trækker vejret dybt ind.

"Det, jeg siger, er, at som det ser ud lige nu, mens vi taler, så forlader vi EU den 31. oktober.”

Jeg spørger, om han kan forstå, at brexit-debatten for tiden virker lidt forvirrende? Der er som om, der konstant kommer nye udmeldinger og nye muligheder, briterne ønsker at forfølge?

"Vi er nødt til at forfølge alle de muligheder, der er. Men faktum er, at vi rider på forskellige heste, i det samme løb, på samme tid. Vi håber på en aftale med EU, men samtidig forbereder vi et no-deal-scenarie, for det er også en mulighed."

Ti minutter senere sidder han i en lav sofa over for den danske finansminister, Nicolai Wammen. I dagens anledning bærer ambassadøren en lille jakkenål med Dannebrog og britiske Union Jack.

"Det er kun anden gang, jeg befinder mig i dette kontor," indleder Dominic Schroeder samtalen, men gør så, som han plejer: Han starter sin talestrøm og redegør i rask tempo for alle de emner, han ønsker at drøfte med ministeren.

"Lad mig straks springe ud i det, for du vil vel lige som alle andre gerne vide, hvad i alverden der foregår i Storbritannien? Det vil jeg lige sætte et par ord på, men jeg ved også, du har travlt med den kommende finanslov, ligesom jeg har fulgt med i klimadebatten og jeres meget ambitiøse målsætninger," siger Dominic Schroeder.

Herfra er mødet mellem finansministeren og ambassadøren dog alene et anliggende mellem de to herrer. Døren bliver lukket, og først efter 55 minutter kommer Dominic Schroeder igen ud i forkontoret.

Jeg spørger ham, om det var et godt møde?

"Maybe. Maybe not."

Han smiler.

"Finansministeren er en vigtig person. Nok den allervigtigste lige efter statsministeren, så det er klart, at vi havde meget at tale om."

Men mere er der ikke at hente fra dén dialog.

I stedet iler vi over til Udlændinge- og Integrationsministeriet, hvor ambassadøren får lejlighed til at takke udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye for den danske regerings arbejde med at sikre britiske statsborgeres ophold i Danmark efter brexit.

"I har gjort et fantastisk stykke arbejde," siger han til ministeren, der er flankeret af en række embedsmænd.

Mødet er kort, og Dominic Schroeder er hurtigt på vej videre, for kalenderen er stadig fuld. Senere på dagen skal han mødes med 200 landsmænd ved et informationsmøde, og de vil helt sikkert spørge ind til endnu mere brexit.

"Det er jeg klar over. De vil spørge, om jeg tror, der kommer en aftale eller ej? Og helt ærligt, hvis jeg bliver spurgt direkte, så ved jeg det ikke. Vi må vente at se, hvad der sker den 31. oktober, for lige nu ved jeg jo ikke engang, hvad der sker i morgen."