Børsen logo

De bygger sonar, der kan se under vand
– nu banker militærmagter på hos selskab fra Slangerup

Af Kevin Grønnemann – Foto: Brage Borup – Visuelt: Aslak Kelkka

En kold formiddag i januar lægger en mærkværdig båd fra land ved Ofelia Plads i Københavns Havn.

Den er omkring 11 meter lang, hvidmalet og har tidligere ageret tourbåd, indtil den danske virksomhed Teledyne Reson købte den i 2016 og skar stævnen af. Bådens forende er nu i stedet erstattet af et hejseværk, som bærer en aflang metalkasse til adskillige millioner kroner.

Mens båden sejler gennem havneløbet, udsender metalkassen lydbølger under det mørke vand. De skyder gennem havnen og rammer alskens objekter – sand, sten, bropiller, fundamentet under Skuespilhuset og undersiden af andre både – og vender tilbage som ekkoer, metalkassen omhyggeligt opfanger gennem mere end 500 mikrofoner.


billede-kaptajner billede-kaptajner

Tim Lysholt Jensen (th.), teknisk direktør i Teledyne Reson, kigger på sonarbilleder af havbunden i Københavns Havn ombord på Teledyne Resons testfartøj i begyndelsen af januar. Foto: Brage Borup



I bådens cockpit står Tim Lysholt Jensen, teknisk direktør i Teledyne Reson, og holder øje med resultatet. På en skærm bliver hvert et ekko omdannet til grøngule prikker, der tilsammen tegner et kort af havnen under vandet.

Havvand er for mørkt og grumset, fortæller han, til, at man kan se gennem det med almindelige kameraer. Teledyne Reson er en af få virksomheder i verden, som bygger sonarer, der i stedet bruger lydbølger til at se under vand.


Forløb billede fra båden Forløb billede fra båden
Teledyne Resons testfartøj bærer navnet “Odin” efter den nordiske gud, der havde to ravne, som agerede hans øjne og ører – i stil med bådens sonar. Foto: Brage Borup


Verden over benyttes virksomhedens sonarer til f.eks. kortlægning, byggeprojekter eller olie- og gasudvinding. Men sonarerne er så nøjagtige, at de også kan spotte miner og sprængladninger og afsløre fjendtlige ubåde.

Det er årsagen til, at det stilfærdige selskab fra Slangerup omsætter for over 400 mio. kr. om året – og forklaringen på, at man bliver baggrundstjekket i de amerikanske og europæiske sanktionslister, når man besøger virksomhedens kontorer.

Og efter sabotagen mod Nord Stream-gasledningerne i Østersøen er efterspørgslen på Teledyne Resons sonarer steget markant fra militære kunder, der nu vil vide, hvad der foregår under havets overflade, fortæller virksomheden.

“Det har vækket efterkrigstiden til live igen,” siger Tim Lysholt Jensen.


Jernbanefærgen M/F Ærøsund blev sænket med vilje sydvest for Svendborg i 2014 for at skabe et kunstigt rev og dykkerspot. Teledyne Reson har taget sonarbilleder af færgen til en lokal dykkerklub. Video: Teledyne Reson

Spor fra 50'erne


Sonarer, som dem Teledyne Reson producerer, har særligt ophav i 1950’erne, da den amerikanske flåde opdagede, at det var muligt at lokalisere sovjetiske ubåde ved at installere hydrofoner – undervandsmikrofoner – på havets bund omkring det amerikanske kontinent.


Arkivfoto: Akg-Images/Ritzau Scanpix Arkivfoto: Akg-Images/Ritzau Scanpix

En amerikansk helikopter overvåger en sovjetisk ubåd under Cubakrisen i oktober 1962. Amerikanerne benyttede mikrofoner på havbunden til at lytte efter ubådes dieselmotorer. Arkivfoto: Akg-Images/Ritzau Scanpix



Amerikanerne rullede tusindvis af hydrofoner ud, forbundet med undersøiske kabler. De fragtede målinger til lyttestationer fra Nova Scotia til Barbados, hvor specialtrænet personale overvågede de frekvenser, som blev udsendt af russiske ubådes dieselmotorer.

“Meget af den teknologi udgør sådan set grundprincipperne i dagens systemer også,” fortæller Tim Lysholt Jensen.

Virksomheden Reson blev stiftet i 1976 af de tre danske brødre Per, Claus og Jens Resen Steenstrup. Oprindeligt var forretningsidéen at bruge lydbølger til at forbedre skibsbrændstof. Men i 80’erne begyndte Reson i stedet at udvikle de produkter, der blev forgængerne til dagens sonarer.

“Op gennem 90’erne blev det til rigtige sonarer, der er tæt på at virke, som moderne sonarer gør. I dag håndterer vi bare meget mere data og har meget højere nøjagtighed og meget mindre støj,” siger Tim Lysholt Jensen.

I begyndelsen af 00’erne var virksomheden tæt på at gå konkurs, da der opstod splid mellem brødrene, som ønskede at trække selskabet i hver sin retning. Derfor blev selskabet solgt til kapitalfonden Maj Invest, der udskiftede hele ledelsen og over otte år fik forretningen tilbage på ret køl. Tim Lysholt Jensen trådte ind i virksomheden i 2012, et år efter selskabets nuværende adm. direktør, Ole Søe-Pedersen.

I 2013 blev virksomheden købt af det amerikanske konglomerat Teledyne Technologies, der, i stedet for at hive virksomheden til USA, flyttede hele sin produktion af sonarer til Slangerup.

Det har vist sig at være en succes i millionklassen. Teledyne Reson omsætter i dag for 427 mio. kr. og leverer nu et stabilt overskud hvert år, sidste år på 62 mio. kr.


Interesse efter gaslæk


Størstedelen af den omsætning kommer fra kommercielle kunder. Selskabets sonarer har blandt andet været brugt til at bygge Lynetteholmen i København, bevare vandstanden i Venedig, finde skibsvrag i Østersøen, måle tilstanden af koralrevene i det Indiske Ocean, besigtige konstruktionen under Operahuset i Sydney og bjerge krydstogtskibet Costa Concordia, der forliste i Toscana.

Men ifølge Ole Søe-Pedersen, der er adm. direktør i Teledyne Reson, oplever virksomheden voksende interesse for at bruge selskabets produkter til militære formål.


Gaslæk billede
I september rev kraftige eksplosioner hul på Nord Stream-gasledningerne i Østersøen ud for Bornholm. Myndighederne mener, at der var tale om sabotage. Arkivfoto: Forsvaret/Ritzau Scanpix


“I år har det været betydeligt for omsætningen, og vi forventer, at der kommer mere i de kommende år. Det har historisk udgjort omkring 10 pct. af vores omsætning, men det vil stige de næste år frem,” siger Ole Søe-Pedersen.

Årsagen skal særligt findes i de begivenheder, der foregik i slutningen af september på omkring 80 meters dybde i Østersøen nær Bornholms kyst. Her rev kraftige eksplosioner hul på gasledningerne Nord Stream 1 og 2, der fragtede gas mellem Rusland og Tyskland. Sveriges myndigheder har siden fastslået, at der var tale om sabotage.

“Det har virkelig fået søværnene i Europa til at forstå, at man skal have subsea capability (militær tilstedeværelse under vand, red.). Der er kommet en langt større bevidsthed omkring det, og der begynder at blive opstillet projekter, som knytter sig til det,” siger Ole Søe-Pedersen.

Han er ikke i tvivl om, at selskabets sonarer kunne have opdaget de sprængladninger, der blev brugt til at sabotere Nord Stream-gasledningerne.

“Nu skete eksplosionerne jo i internationalt farvand, men hvis nogen havde overvåget pipelinen kontinuerligt med sonar, så havde man opdaget det. En sprængladning af den størrelse kan du sagtens se på vores sonar,” siger Ole Søe-Pedersen.

Han kan dog ikke afsløre, om selskabets sonar netop nu bliver brugt til at undersøge den ødelagte gasledning.

“Der er ting, vi ikke må sige. Men det udstyr, vi har, er ekstremt velegnet til formålet,” siger Ole Søe-Pedersen.


På havbunden i Hesselø Bugt ved Nordsjælland ligger en sunket båd, omkring ti meter lang, som her ses på en optagelse fra Teledyne Resons sonar. Video: Teledyne Reson



Han kan heller ikke nævne, hvilke militære kunder, der benytter selskabets produkter. Men mindst én af kunderne har på Linkedin afsløret sig selv.

Således uploadede den amerikanske flåde i april et billede af en spritny droneubåd ved navn “Orca Extra Large Unmanned Undersea Vehicle,” bygget af den amerikanske fly- og forsvarsgigant Boeing, hvor man kan se, at ubåden er udstyret med en sonar fra Teledyne Reson.


Forsøgt snydt


Fordi Teledyne Resons produkter kan bruges militært, er alle virksomhedens medarbejdere i Slangerup sikkerhedsgodkendt af FE, ligesom den danske stat tjekker og godkender en stor del af det salg, virksomheden har til udlandet.

“Man kan som stat have en taktisk interesse i at have vores produkter, og der kan også være en interesse i at forhindre fjenden i at komme i besiddelse af dem,” siger Ole Søe-Pedersen.


Teledyne Resons sonar
Teledyne Resons sonar kan se op til 1 kilometer frem og 11 kilometer dybt og kan indstilles til at markere objekter på havbunden, som kan være af interesse, eksempelvis miner eller skibsvrag. Foto: Brage Borup


“Derfor samarbejder vi med myndighederne og søger eksporttilladelse, hvor det er krævet. Der bliver lavet en grundig vurdering af risikoen for, at produkterne bliver taget et sted fra og solgt til noget andet,” siger han.

Tim Lysholt Jensen fortæller, at virksomheden tidligere har oplevet, at nogen – formentlig fremmede statsmagter – har forsøgt at tiltuske sig virksomhedens produkter gennem falske selskaber.

“De prøver nogle gange. Det hopper vi selvfølgelig ikke på. Det er jo ikke sådan, at der pludselig opstår et firma på Cypern uden navn og rygte i branchen, som har brug for en meget, meget dyr sonar,” siger Tim Lysholt Jensen.

I øjeblikket er virksomheden særlig opmærksom på, om Rusland skulle forsøge sig med sådan en strategi, siger Ole Søe-Pedersen.

“Efter hvad man hører, har russerne skabt et kæmpe netværk af selskabskonstruktioner og partnere, der ikke umiddelbart er sanktionerede, hvorigennem de så får varer. Derfor kigger man lige nu særligt meget på, hvad der bliver solgt til de gamle sovjetrepublikker,” siger han.

På den måde runger ekkoet af efterkrigstiden igen. 70 år efter, at amerikanerne rullede hydrofoner ud på havbunden, befinder Vesten sig igen i en oprustning forårsaget af Rusland.

“Alle er nu interesserede i at lytte og overvåge. Man vil vide, hvad der sker på havbunden, og det kommer til at gælde overalt i Vesten,” siger Tim Lysholt Jensen.