"Det er ikke et must at interessere sig for fodbold, hvis man arbejder her, men det er klart, at sport fylder en del"

388114_16_9_large_694.jpg
Longread
Eksklusivt for kunder
25. sep 2019 KL. 9:04

Susanne Mørch Koch er den tidligere McKinsey-konsulent, der bruger bløde værdier til at rekruttere de største talenter. Som topchef i Danske Spil går hun gerne i clinch med dem, der tror statens virksomheder er kedelige

Det er fredag morgen. Klokken er 08.30, og der er medarbejdermøde i Danske Spils hovedkvarter i Brøndbyvester nær København.

Godt 300 medarbejdere stimler sammen om morgenmaden, før de i små grupper bevæger sig ind i mødesalen og sætter sig til rette på stolerækkerne.

“Men det er altså ikke et normalt medarbejdermøde,” påpeger kommunikationschef Lars Kaspersen og ser sig rundt i lokalet.

“Sådan ser de ansatte ikke ud til hverdag.”

Okay, det er trods alt en væsentlig detalje, for hvem kunne vide, at man som medarbejder i Danske Spil, ikke gik klædt i fodboldtrøje til hverdag? Det er trods alt en virksomhed, der har sport som centralt omdrejningspunkt. Og især fodbold.

Men nej, årsagen til, at langt størstedelen af de ansatte er iført farverige trøjer fra alverdens klubber og nationer, er, at et par medarbejdere har fået en god idé til en ny form for velgørenhedsindsamling.

De ansatte er alle blevet bedt om at iføre sig favoritholdets trøje og samtidig donere 50 kr. til Børnecancerfonden. Senere bliver der så trukket lod om, hvem der kan gå hjem med et par fodboldbilletter, selvfølgelig.

“Det er ikke et must at interessere sig for fodbold, hvis man arbejder her, men det er klart, at sport fylder en del,” siger direktøren for Danske Spil, Susanne Mørch Koch, da hun selv dukker op til medarbejdermødet iført mørkeblå fodboldtrøje fra Paris Saint-Germain med både navn og spillernummer på den franske angriber Mbappé skrevet på ryggen.

“Det er ikke et helt tilfældigt valg, men det skal jeg nok vende tilbage til,” siger hun og bliver afbrudt af både trommer og fløjtemusik samt seks små gardere fra Tivoligarden, der i fuld uniform marcherer direkte ind i mødesalen.

Det er virkelig et meget specielt medarbejdermøde.

Ikke så meget smalltalk her

Det er to et halvt år siden, Susanne Mørch Koch tiltrådte som adm. direktør i Danske Spil. Hun afløste H.C. Madsen, der i sin tid både formåede at føre det daværende Dansk Tipstjeneste ind i en ny tidsalder og samtidig give virksomheden det mere moderne og ordrette navn Danske Spil.

Alligevel er det som om, der kun yderligere er blevet sat turbo på udviklingen af virksomheden, der er 80 pct. ejet af den danske stat, mens de resterende 20 pct. er ligeligt fordelt mellem idrætsorganisationerne DGI og DIF.

Susanne Mørch Koch vedkender sig, at der er sket en hel del, siden hun første gang trådte ind i det rødbrune hovedkvarter lidt uden for København.

Rent fysisk har hun f.eks. haft travlt med at modernisere huset, føre det up-to-date og indrette lækre mødelokaler, konferencerum og kontorlandskaber, hvor de godt 480 ansatte i koncernen kan performe deres bedste.

Det engelske udtryk – “performe” – er i øvrigt et af mange, som Susanne Mørch Koch ivrigt gør brug af. Hun er generelt globalt orienteret, forklarer hun, og på et sofabord på hendes kontor ligger flere, internationale fagtidsskrifter om spillebranchen samt seks udgaver af det engelske tech-magasin Wired. Dem ser man ikke mange af rundt omkring på danske direktørkontorer, og da slet ikke i offentligt regi.

“Det er da mærkeligt. Jeg synes ellers, Wired er en fantastisk måde at holde sig opdateret på, hvad der sker i tech-branchen og indenfor digitalisering,” siger hun og slår dermed selv ind på den bane, der har ført hende til der, hvor hun er i dag.


“Hvis der er noget, jeg har taget med mig fra dengang, jeg var konsulent i McKinsey, er det udtrykket: “So What?” 


“Det digitale er et kerneområde for mig og har altid fyldt enormt meget, men jeg synes, vi skal væk fra den tanke, at it, teknologi og digitalisering er sådan en stand-alone operation, der bare skal implementeres. Jeg ser i stedet digitalisering som en naturlig og løbende forandring af enhver virksomhed.”

Og dermed gør Susanne Mørch Koch lige præcis dét, hun er så god til. Hun skærer ind til benet, kommer med en analyse og forklarer så, hvad der er selve kernen i diskussionen. Ikke så meget smalltalk, men direkte frem til pointen. Og gerne i en rasende fart.

“Hvis der er noget, jeg har taget med mig fra dengang, jeg var konsulent i McKinsey, er det udtrykket: “So What?” Som jeg ser det, betyder det, at man konstant skal spørge sig selv: “Hvad er så læren af dette? Og hvordan kan vi omsætte denne viden til noget konkret – til handling? Det er jeg mig meget bevidst om: Altid at forsøge at nå ind til kernen i en problemstilling og så finde ud af, hvordan man attacker den bedst mulig.”

Ovenstående passage er ikke helt fyldestgørende. For som læser kan man let foranlediges til at tro, at Susanne Mørch Koch blot er endnu en prototype på den benhårde CEO, der ofte er resultatet af tre års intensiv karriere i det amerikanske McKinsey-hus. Men så har man ikke forstået essensen af hendes væsen.

Tag nu bare medarbejdermødet tidligere på dagen, som blev indledt af Tivoligarden for at markere, at Danske Spil har overtaget ejerskabet af onlinecasinoet Tivoli Casino.

Her dukkede chefen selv op i en fodboldtrøje som et tegn på, at her spiller alle med på holdet. Men tilføj så denne passage, der udspillede sig direkte foran medarbejderne på mødet. Susanne Mørch Koch har ordet:

“Se her,” siger hun og blæser et feriebillede af sig selv sammen med sin familie op på en storskærm bag sig.

“Dem har jeg tilbragt rigtig meget tid sammen med i løbet af ferien, og jeg håber også, I har set en del til jeres venner og familie i sommeren, for det er vigtigt, at der er balance i jeres liv. Det skal hænge sammen. Og hvis der er ubalance, så tal med jeres kolleger eller nærmeste chef og få styr på det. I skal ikke gå rundt og have det dårligt, men nyde livet. Det er så flygtigt. Og det bringer mig allerede til mit næste billede,” siger hun og sender endnu et feriefoto op på skærmen.

På billedet ses en rød bil i et næsten tomt gadekryds i USA.

Et øjeblik kan ændre dit liv

“Det ser jo stille og roligt ud, men i næste sekund er jeg sammen med min familie vidne til et meget alvorligt trafikuheld. Jeg stiger ud af vores bil og løber over til en totalskadet Toyota Corolla, hvor jeg siger til kvinden i bilen, at hun skal se at komme ud. Men da hun vender sig om, ser jeg, at hun er højgravid. Lige i dét sekund ændrer alting sig,” siger Susanne Mørch Koch og holder et par sekunders pause, før hun forklarer.

“Kvinden i bilen er ikke så gammel, og ud fra situationen vurderer jeg, at hun nok slet ikke forstår omfanget at den ulykke, hun er involveret i. Måske har hun ikke engang en privat forsikring, men står nu midt i et uheld med to totalsmadrede biler. I dét øjeblik ændrer hendes liv sig fuldstændig. Så hvad vil jeg egentlig sige med den fortælling,” spørger Susanne Mørch Koch, vender sig om og kigger direkte ud på forsamlingen.

“At livet kan forandre sig på et splitsekund. Kvinden i bilen går nu et helt andet liv i møde end det, hun havde forestillet sig. Og det kan ske for os alle. Livet er så utrolig vigtigt og sårbart, så pas på det og pas på hinanden.”


“I tænker sikkert, jeg bare har valgt Mbappé, fordi han er pæn. Men det er ikke hele historien"


Et øjeblik er der helt stille i salen, men Susanne Mørch Koch er ikke færdig. Hun har mere på hjerte. For der mangler lige anekdoten om den franske angriber Mbappé, hvis navn står trykt bagpå hendes mørkeblå spillertrøje.

“I tænker sikkert, jeg bare har valgt ham, fordi han er pæn. Men det er ikke hele historien,” siger hun og holder inde, mens hele salen griner.

“Mbappé er også en fodboldspiller, der giver meget retur. Han donerer hvert år en masse penge til velgørenhed, for som han siger, betyder det selvfølgelig noget for ham, men i højere grad for alle dem, der får gavn af donationerne. Mbappé går foran og er et godt eksempel. Og ja, så er der sikkert nogle af jer, der vil sige, at det gør Harry Kane da også. Ja, men han er ikke pæn.”

Sådan. Pointen overbragt med humor. Den går lige ind og udløser applaus fra alle i salen. Og Susanne Mørch Koch giver ordet videre til finansdirektøren, der kan berette om et halvårsregnskab, der ser ud til at slå alle rekorder, hvis den positive udvikling holder året ud.
En halv time senere sidder Susanne Mørch Koch ved et mødebord på sit kontor. Foran os står en skål fyldt med slik. Lakridspiber, fransk nougat og karameller fra Quality Street. Mon det er en form for medarbejderpleje?

Hun går tydeligvis op i den mere værdibaserede form for ledelse – i hvert fald hvis man skal tage hendes personlige peptalk lidt tidligere på morgenen til efterretning.

“Ja, det er klart, at medarbejderne betyder meget for mig. Og når jeg f.eks. står dernede i salen foran de ansatte, så er jeg både chefen, men også mennesket Susanne. Jeg tror ikke på, at man kan skille de to roller ad,” siger hun og tilføjer, at det vel er common sense, at man som chef bekymrer sig om medarbejdernes velbefindende og trivsel?

“Det gør jeg i hvert fald. Det handler også om, at hvis jeg skal levere stærke resultater, så sker det kun, hvis jeg har de ansatte med mig. For mig handler det jo også om at drive en god forretning.”

Men derfra til at fremvise personlige feriefotos foran samtlige ansatte er der vel alligevel et stykke vej? Kan ledelse mon blive for privat? Susanne Mørch Koch ryster på hovedet.

“Jeg synes, der er stor forskel på personlig og privat. De billeder, jeg viste til medarbejdermødet, var måske af personlig karakter, men jeg brugte dem jo til at understrege en pointe, som er vigtig for mig. At vi skal have det godt sammen, nyde livet og i fællesskab skabe resultater.”


“Vi konkurrerer med toppen af dansk erhvervsliv, når det kommer til rekruttering. Vi har brug for de absolut bedste hoveder i landet"


De værdier, der ligger til grund for dén udmelding, ved hun udmærket, hvor kommer fra.

“Mit værdisæt fik jeg allerede grundlagt som helt ung, da jeg var spejder. Jeg har været hele vejen igennem. Fra ulveunge til patruljeleder. Jeg var 13 år, da jeg fik ansvar for en gruppe på otte spejdere, og det er jo i princippet en ledelsesopgave, hvor det handler om at udstikke retningen, men også påpege de værdier, der ligger til grund for samarbejdet. Nu gør vi sådan her, men hvorfor, og hvordan når vi bedst mulig målet?”

Tankesættet forplantede sig kun yderligere i hende, da hun i en alder af 19 år blev bjergbestigningsguide på Mont Blanc.

“De oplevelser lærte mig, at man ikke kan gå efter toppen eller målet, hvis man ikke har alle med sig i rebet. Det er erfaringer, der sidder dybt i mig, og som jeg dagligt trækker på i rollen som leder.”

De stærke værdier er et konkret redskab, hun bruger i Danske Spil, og det gavner både medarbejdere og bundlinjen.

“Vi er generelt en meget værdibaseret virksomhed, og det skyldes også det faktum, at langt størstedelen af de penge, vi tjener her i huset, ryger tilbage til samfundet i form af udlodninger til forenings- og kulturlivet i Danmark. Det betyder helt sikkert også noget for dem, der vælger at arbejde her hos os,” siger Susanne Mørch Koch, der dog erkender, at en statsligejet virksomhed som Danske Spil f.eks. ikke kan være lønførende, og derfor må bruge andre metoder til at tiltrække de største talenter.

“Vi konkurrerer med toppen af dansk erhvervsliv, når det kommer til rekruttering. Vi har brug for de absolut bedste hoveder i landet til f.eks. matematik, it og markedsføring, og for dem betyder det noget, at vi har et stærkt værdisæt, et godt arbejdsmiljø, og hvor vi endda sender rigtig mange penge retur til gode formål. Alene sidste år blev det til 1,3 mia. kr. i udlodning til dansk idrætsliv samt sociale formål.”
Det er tydeligt, at rekruttering er et emne, der optager hende, og hun rykker helt frem i stolen, da snakken kommer ind på de forskellige karrieremuligheder, der er i det offentliglige kontra private erhvervsliv. Hun har endda en agenda, hun gerne vil fremme, for der er stadig masser af fordomme om arbejdslivet i en statsligejet virksomhed, siger hun.

“Der er f.eks. dem, der direkte spørger mig, om ikke det er kedeligt at arbejde i offentligt regi? Nej, overhovedet ikke. Jeg driver altså en virksomhed med over 5 mia. kr. i årlig omsætning (minus præmieudbetalinger, red.), så hvis vi f.eks. var en børsnoteret virksomhed, taler vi altså om en størrelse, der gør, at vi er helt oppe blandt de store selskaber i C25.”

Og der er mere endnu. For Susanne Mørch Koch gør opmærksom på, at det liberaliserede spillemarked betyder, at hun dagligt har mere end 50 direkte konkurrenter på markedet for spil.

“Så ikke alene skal vi tiltrække de bedste medarbejdere, der er også en ekstrem konkurrence om kunderne, og det gør jo egentlig mit job så vildt udfordrende. Jeg er helt vild med at være administrerende direktør,” siger hun og slår ud med hænderne.

“Det er enormt tilfredsstillende. Men at the end of the day bliver jeg også holdt op på præcis det samme scoreboard som f.eks. chefen i en stor, privat virksomhed. Der skal leveres nogle klare resultater. Så hvis du spørger mig, om jeg keder mig her, så er svaret nej. Det her er ikke en virksomhed, hvor lyset går ud kl. 16.00.”