René Redzepi køber større andel i Noma
Foto: Magnus Møller
Karriere Af
Stjernekokken René Redzepi har købt ejerandele fra partnerne Claus Meyer og Kristian Byrge, så han nu ejer den største andel af det københavnske restauranteventyr Noma.

Samtidig træder hollandsk-amerikanske Marc Blazer ind som fjerde part i ejergruppen bag Noma. Det skriver Epn.

 "Jeg har i mere end fem år ledt efter de rette folk, der kan hjælpe Noma med at få et solidt fodfæste som en uafhængig virksomhed. Desuden har jeg brugt næsten to år på at lære Marc og hans partnere at kende. Jeg forventer, at vi med det nye hold kan tilføre ekstra energi, så vi kan fortsætte med at udvikle Noma," siger René Redzepi til Epn.

Ny bestyrelsesformand

Den nye medejer Marc Blazer er partner i det amerikanske investeringsselskab Overture Management, som har specialiseret sig i at hjælpe iværksættere i gang. MHan får fremover en stor rolle i restauranten.

"Marc Blazer bliver én, vi kan sparre med. Han indtræder som bestyrelsesformand, og han vil også i et vist omfang være fysisk tilstede," siger Nomas direktør, Peter Kreiner, til Epn.

Direktøren ønsker ikke at oplyser, hvordan ejernes fordeling er i Noma, men han bekræfter, at René Redzepi nu sidder på den største del.

  



NY PODCAST Børsen Morgenbriefing giver dig et hurtigt overblik over dagens vigtigste erhvervshistorier. På fem minutter gør vi dig klar til arbejdsdagen med en kort nyhedsgennemgang, en opdatering på aktiemarkederne og et kig på dagens vigtigste historie. Find podcasten på din foretrukne podcastafspiller.

Abonnér:
   

Andre læser dette lige nu


Pleasure anbefaler

Seneste karriere nyheder