Avis: Kold luft mellem Eivind Kolding og Smedegaard
Eivind Kolding skiftede i februar stillingen som topchef i Maersk Line ud med topposten i Danske Bank.
Foto: Scanpix
Karriere Af
Dårlige resultater og en svigtende strategi i Maersk Line har gjort luften kold mellem A.P. Møller-Mærsks topchef Nils Smedegaard Andersen og den tidligere direktør i Maersk Line og nuværende direktør i Danske Bank, Eivind Kolding.

Det skriver Jyllands-Posten mandag.

Flere kilder fortæller til Jyllands-Posten, at årsagen til køligheden mellem Kolding og Smedegaard skal findes i den strategi, som Kolding lancerede i Maersk Line for lige under et år siden.

Selvom Maersk Line vandt markedsdele på strategien, tabte rederiet samtidig milliarder på uprofitable ruter.

"Problemerne i Maersk LIne førte til, at forholdet mellem Kolding og Smedegaard blev stadig mere anstrengt, og topchefen var ikke bleg for at lufte sin utilfredshed i diverse interne ledelsesfora," siger en kilde med kendskab til begivenhederne til Jyllands-Posten.

/Ritzau Finans/

Andre læser dette lige nu


Seneste karriere nyheder