18-årig snart millionær på brugte golfbolde
Foto: Colourbox
Karriere Af
Der er penge i gamle goldbolde. Så mange, at 18-årige Casper Blom snart kan kalde sig iværksætter i millionklassen.

Siden han var 12 år, har Blom gået efter millionærstatus, og den er godt på vej til at falde på plads sideløbende med, at han tager studenterhuen på denne sommer, skriver epn.dk.

"Jeg er godt på vej. Jeg har altid vidst, at jeg skulle være selvstændig og min egen chef," siger Casper Blom.

Casper Blom har opbygget sin forretning i at samle på brugte golfbolde, som sælges videre i en onlinebutik i pakker af 100 eller 200 stk. for mellem 250-500 kr. afhængig af mærke og kvalitet. Boldene køber han af en mand, der har fået tilladelse til at rense søer for bolde på udvalgte baner.

Firmaet billigegolfbolde.dk rundede sidste år en million i omsætning, og det ser ud til at fortsætte med samme tempo i 2011.


Casper Blom går i skole fra kl. 8-16 og arbejder resten af dagen med sit firma, gerne til kl. 23-24 for at nå det hele.

"Det er som om, min dag først rigtig starter, når jeg kommer hjem," siger han.

Andre læser dette lige nu


Pleasure anbefaler

Seneste karriere nyheder