Karriere Af
I en sand dødskamp er mange HR-afdelinger gået over stregen for at legitimere deres værd under finanskrisen.

De risikerer at bedrive rovdrift på medarbejderne for at dokumentere deres bidrag til bundlinjen. Det er absolut ikke bæredygtig ledelse.

Det konkluderer teolog, præst og ph.d-forsker ved CBS og Dong Energy Power Tommy Kjær Lassen i sin afhandling om bæredygtig og værdiskabende selvledelse blandt vidensmedarbejdere, som han er ved at gøre klar til offentliggørelse.

"I dag er det ikke nok, at vidensmedarbejderen passer sit arbejde; i dag skal vedkommende brænde for det. Vi kræver mod, entusiasme, passion, mening og forpligtende fællesskab af de ansatte. HR-cheferne går efter at kapitalisere selvet i den enkelte medarbejder. Produktiviteten skal inderliggøres. Men det lader sig ikke gøre ved at starte den store corporate-maskine. Til gengæld kan teologien byde ind med andre og mere humane metoder," forklarer Tommy Kjær Lassen.

Smelter sammen

Han understreger at netop mod, entusiasme, passion, mening og forpligtende fællesskab er begreber, der hører teologien til.

I bund og grund handler hans forskning om, at vidensmedarbejdernes arbejdstid og fritid ikke længere er adskilt, fordi vi er på nettet det meste af døgnet. Det betyder, at de døgnet rundt befinder sig i virksomhedens hule hånd, hvor der ikke er mulighed for menneskelig refleksion.

"Min forskning viser, at hvis man skræller det religiøse væk fra teologien, så har den videnskab meget at byde på i erhvervslivet. Den praktiske teologi opererer med to metoder, som retter sig mod selvet i mennesket. Den ene er forkyndelsen, som handler om kommunikation og det at genfortælle nogle historier, som har stor inspirationskraft, og som er adfærdsregulerende. Den anden metode er sjælesørgeren, som også er nødvendig at have i arbejdslivet, når privat og arbejdsliv flyder sammen," siger Tommy Kjær Lassen.

Log på og læs hele artiklen i Børsen Executive i den elektroniske avis

Har du brug for ny inspiration efter sommerferien? I Børsen Executive Club møder du topchefer fra ind- og udland. Klik her, og læs mere.

Andre læser dette lige nu


Pleasure anbefaler

Seneste karriere nyheder