Palm er nu konkurs
Så måtte den gamle bokser til sidst kaste håndklædet i ringen. Kl. 09.40 blev han erklæret konkurs.
Foto: Scanpix
Karriere Af
Så skete det, som alle godt vidste i forvejen. Hans Henrik Palm blev onsdag morgen erklæret konkurs i Sø- og Handelsretten.

Konkursen sker efter anmodning fra skattevæsenet, som Hans Henrik Palm skylder flere millioner kroner.

Hans Henrik Palm har ud over gæld til skattevæsenet også lånt rigtigt mange penge i Amagerbanken, der indtil nu har holdt hånden under ham.

Men bankens nye ledelse nåede altså ikke at få set på Palms gæld til banken, før skattefar mistede tålmodigheden.

Palm har blandt andet investeret kraftigt i boliger på Østerbro, investeringer som Amagerbanken indtil nu har valgt ikke at ville nedskrive prisen på.

Ifølge Palms seneste regnskab, har han en gæld på 450 mio. kr., hvoraf de 377 mio. kr. er gæld til henholdsvis Amagerbanken og Nykredit Bank.

Er du privatinvestor, og søger du ny viden om aktiemarkedet? Børsen lancerer nu Facebook-gruppen Børsens Aktienetværk, hvor vi forsøger at skabe et unikt rum for seriøs aktiedebat. Lyder det interessant? Bliv medlem af gruppen her:




Andre læser dette lige nu


Pleasure anbefaler

Seneste karriere nyheder