Karriere  
Rigmanden og jordbesidderen Christian Kjær, er kommet i clinch med beboerne på den lille Limfjords-ø, Venø.

Borgerforeningen Venøboen har lavet en udviklingsplan, der på sigt skal gøre øen mere attraktiv for børnefamilier.

Blandt andet ønsker man at bygge en skovbørnehave, en sportshal til øens efterskole og udstykke nye grunde.

Men Christian Kjær, som er kommet på øen gennem mange år, og som gennem årtiers opkøb i dag ejer mere end 40 pct af øen, hilser ikke planerne velkommen.

"Jeg er ikke vild med en udviklingsplan på den måde," siger Christian Kjær i dag til TV/midt-vest og understreger, at han mener det er begrænset, hvor meget mere der kan bygges på den 7,5 km lange og 1,5 km brede ø.

I stedet mener han, øen burde satse på at gøre omgivelserne attraktive overfor turister:

"Jeg mener, at mange af vores danske øer skal bruges som naturreservater, sådan at man gemmer noget til nogen, der kommer over. Jeg ved, at 80 pct. af dem, der kommer over, de kommer for at kigge på naturen, de kommer ikke for at se på bebyggelse både til højre og venstre. De vil se vandet, skoven og dyrene, fastslår Christian Kjær overfor TV/midt-vest.

I dag bor der ca 200 mennesker på Venø. Venøboen ønsker befolkningstallet på øen op på mellem 250-300, så øen ikke går i stå. Siden øen mistede sin folkeskole i 2003 er flere børnefamilier flyttet.

Kilde: TV/midt-vest

Andre læser dette lige nu


Pleasure anbefaler

Seneste karriere nyheder