Iværksætter sælger studieportal for kvart mio.
Den 24-årige iværksætter Lars Holdgaard har solgt sin hjemmeside Godekarakterer.dk for ca. en kvart mio. kr.
Foto: PR-foto
 Stadig flere studerende søger lektiehjælp på nettet. Det er noget, som iværksætter Lars Holdgaard nyder godt af. 

Således har den 24-årige kandidat fra IT-Universitetet i København netop solgt sin hjemmeside Godekarakterer.dk til Student Media, der bl.a. ejer Studieportalen.dk og Studienet.dk. 

 Beløbets størrelse er hemmeligt, men ifølge Børsens oplysninger drejer det sig om 200.000-300.000 kr. 

"Godekarakterer var den første hjemmeside, jeg startede. Det har været helt fantastisk at se så mange studerende benytte hjemmesiden og basalt set vide, at man er en af de "undervisere" med allerflest studerende i Danmark," siger Lars Holdgaard i en pressemeddelelse. 

Tusindvis af besøg

Hjemmesiden åbnede i 2010, og i starten var formålet at give studerende råd og tips til, hvordan de kunne få bedre karakterer på studierne. 

 Efter et stykke tid fandt Lars Holdgaard imidlertid ud af, at det var hjælp til alverdens emner, som de besøgende på hjemmesiden søgte svar på. 

"I løbet af 2012 skrev jeg over 500 artikler og lavede 30 udregninger, som kunne vise mellemregninger for opgaver i matematik. Pludselig eksploderede antallet af besøgende og der kom tusindvis af besøgende dag efter dag," forklarer Lars Holdgaard. 

I løbet af de sidste fire år har Godekarakterer.dk haft 850.000 unikke besøgende. Ifølge virksomheden selv har 300.000 studerende alene i det sidste kvartal klikket sig ind på hjemmesiden. 

Nye udfordringer

Frasalget til Student Media betyder samtidig, at Lars Holdgaard stopper som direktør for Godekarakterer.dk. 

 Han vil nu i stedet koncentrere sig om et nyt projekt, der går under navnet Letteramazer. 

"Når man starter en virksomhed, skal man fokusere på den ene ting. Med Letteramazer ønsker vi at automatisere brevudsendelse for både virksomheder og private. Det er en kæmpe hjælp for regnskabsafdelinger og alle virksomheder, som ønsker at sende fysisk markedsføringsmateriale," forklarer Lars Holdgaard. 


Din medarbejder vil hellere have dig fyret - end selv at få mere i løn

Omverdens krav og forventninger til ledere er ved at ændre sig dramatisk og har resulteret i en reel ledelseskrise. Hvis ledere skal holde på dygtige medarbejdere og rekruttere talenter, så kræves der noget helt andet af en moderne leder.

Det fortæller Rasmus Hougaard, der har skrevet bogen "The mind of the leader", der bygger på research blandt 35.000 ledere verden over. Du kan opleve Rasmus Hougaard og andre internationale thought leaders på Børsens Ledelseskonference d. 30. september. Lær af de dygtigste og få konkrete værktøjer til dit eget ledelsesarbejde. Meld dig til her.

Andre læser dette lige nu


Gå til pleasure.borsen.dk Gadget på pleasure.borsen.dk

Seneste IT nyheder

Pleasure anbefaler