Microsoft får Nokias direktør med i købet
Stephen Elop (tv) følger med, når Microsoft overtager Nokias mobilforretning.
Foto: Scanpix
Udover købet af Nokias mobilforretning og licenser får Microsoft også Nokias adm. direktør, Stephen Elop, med i købet.

Det skriver Financial Times.

Stephen Elop har været udråbt som en af favoritterne til at tage over efter Steve Ballmer, der er på vej til at forlade Microsofts direktionsgang.

 Microsoft vil betale 5,44 mia. euro for mobilforretningen og licenserne, og Stephen Elop vil træde tilbage som adm. direktør for at følge med til Microsoft som leder af mobilafdelingen.

Stephen Elop arbejdede for Microsoft fra 2008 til 2010, og har blandt andet stået for Office 2010-pakken.

Formand afviser muldvarp-teori

Der har været spekuleret i, om han har fungeret som en sovende agent hos Nokia, men det afviser Nokias bestyrelsesformand ifølge Financial Times.

"Jeg styrede processen, det hele har været i bestyrelsens hænder," sagde Nokias bestyrelsesformand Risto Siilasmaa, der her til morgen kan skrive konstitueret direktør for Nokia på sit CV.

Han kunne også berette, at forhandlingerne omkring købet har stået på siden januar eller februar og har været på dagsordenen på op mod 50 bestyrelsesmøder.

/ritzau/FINANS

  

Få de vigtigste perspektiver på samfundsøkonomien – direkte i din mailboks

Tal i sig selv betyder ikke noget, men sat ind i den rette kontekst kan det pludselig være et tal, der er vigtigt at forholde sig til. Hver tirsdag sender perspektivredaktør og cheføkonom Steen Bocian nye perspektiver videre til Børsens læsere i sit nyhedsbrev. Skriv dig op til nyhedsbrevet i boksen herunder.



Ledelse


Andre læser dette lige nu


Gå til pleasure.borsen.dk Gadget på pleasure.borsen.dk

Seneste IT nyheder

Pleasure anbefaler