15 milliarder Apple Apps er nu downloadet
Foto: Scanpix
IT Af
It-virksomheden Apple siger, at der indtil dato er blevet downloadet flere end 15 milliarder applikationer til iPhone, iPad og iPod Touch.

Firmaet i Californien siger også, at dets App Store har flere end 425.000 gratis og betalte applikationer på hylderne.

De 15 milliarder hentede applikationer ligger nu på de 200 millioner Iphones, iPads og iPod Touch, der er i brug over hele kloden. Over 100.000 applikationer er alene blevet udviklet til iPad'en, oplyser Apple.

"I løbet af kun tre år er den banebrydende App Store vokset til at blive en af de mest spændende og succesfulde handelssteder i hele verden," siger Apples vicekoncerndirektør, Philip Schiller, i en pressemeddelelse.

Apple siger, at selskabet til dato har betalt udviklere og applikationsprogrammører over 2,5 milliarder dollar (13 milliarder dollar).

Apple, der introducerede dets App Store i juli 2008, ligger for tiden i strid med online varehusgiganten Amazon om brugen af udtrykket app store.

Amazon tilbyder programmer til smartphones og tablet-pc'er, som benytter Googles styresystem Android i dets Amazon Appstore for Android. Apple vil have slæbt Amazon for retten for brugen af udtrykket app store.

En dommer nægtede onsdag efter krav fra Apple at nedlægge øjeblikkeligt forbud mod Amazons brug af udtrykket.

Hun medgav, at Apple har ført bevis for, at selskabet har brugt mange penge på at markedsføre udtrykket og at levere apps. Men det er ifølge dommeren også bevist, at app store også er brugt af andre selskaber om steder, hvor man kan downloade applikationer.

/ritzau/AFP

Savner du faglig inspiration i din indbakke? Modtag en mail fra chefredaktør Niels Lunde en gang om ugen og få et konstruktivt blik på ledelse og dansk erhvervsliv. Tilmeld dig til Niels Lundes nyhedsbrev i boksen herunder


Ledelse


Andre læser dette lige nu


Gå til pleasure.borsen.dk Gadget på pleasure.borsen.dk

Seneste IT nyheder

Pleasure anbefaler