Investorer verden rundt havde torsdag aften opmærksomheden skarpt tunet ind på tech-selskaberne Apple, Amazon, Facebook og Google-ejeren, Alphabet.
Inden for ti minutter sendte de alle nemlig regnskaber på gaden, da det amerikanske aktiemarkedet lukkede.
Og investorerne vender generelt tommelfingeren nedad som reaktion på regnskaberne fra techens absolutte verdenselite. Det eneste lyspunkt målt på aktiekursen er Alphabet.
“Der er et stort udsalg af store tech-aktier, det er fordi de ikke kunne leve op til hypen
Kim Forrest, investeringschef Bokeh Capital Partners
Apple-aktien straffes, efter at topchef Tim Cook ikke løftede sløret for forventninger til det kommende kvartal med julesalget. Derudover skuffede iphonesalget og salget i Kina. Kl. 12.41 lokal tid falder aktien 5,5 pct.
Også pakkegiganten Amazon sendte tal afsted. Selskabet kom fint igennem det seneste kvartal dog uden at imponere. Og det huede ikke investorerne, der barberer 4,4 pct. af værdien.
Også verdens største sociale medie, Facebook, falder i dagens handel. Aktien dropper 5,6 pct. Investorerne havde ellers positioneret sig i aktien inden regnskabet med høje forventninger, og den steg 4,9 pct. i torsdagens handel.
"Der er et stort udsalg af store tech-aktier, det er fordi de ikke kunne leve op til hypen, og investorerne er meget bekymrede for næste uges præsidentvalg," siger Kim Forrest, der er investeringschef hos Bokeh Capital Partners, ifølge Reuters.
Historien er en anden hos Google-ejeren, Alphabet. Selskabet overgik stort set alle forventninger og kunne samlet vise en stigning i omsætningen på 16 pct. til 38 mia. dollar, mens bundlinjen steg 22 pct. Og det kvitterer aktionærerne for med en stigning på 4,3 pct.
pct. falder Nasdaq fredag
Målt op mod reaktionen på Twitters regnskab, er Apple, Amazon og Facebooks fald dog noget blide. Det sociale medie Twitter sendte også regnskab på gaden torsdag aften. Her berettede selskabet om færre brugere end ventet og advarede om, at det amerikanske præsidentvalg kunne give usikkerhed i forhold til omsætningen.
Twitter-aktien falder 20 pct.
Det er heller ikke en god dag for det teknologitunge indeks Nasdaq, det fredag falder 2,2 pct. Mens S&P 500-indekset falder 1,8 pct. og Dow Jones taber 1,4 pct.
Det kan dog også være på tide, at investorerne skal sigte efter andet end tech-giganterne, lyder det fra Grace Peters, der er chef for J.P. Morgan Private Banks europæiske aktiestrategi.
“Vi kan stadig lide it-sektoren, men vi skal diversificere os væk fra de fem amerikanske mega cap-teknologiaktier,”sigerGrace Peters med henvisning til kursvinderne Facebook, Apple, Amazon, Netflix og Alphabet.
