“Køb en god håndfuld forskellige C25-aktier. Det kan aldrig gå helt galt” – eller kan det?
Tippet om at købe store, danske selskaber er et klassisk råd, som jeg har hørt igen og igen, når det gælder en simpel, let og sikker tilgang til at komme i gang med aktieinvestering. Her knap to år efter at eliteindekset over de 25 største danske aktier, C25, toppede, kan vi imidlertid konstatere, at det sagtens kan gå helt, helt galt. For har man ramt markedet skævt, har man fået de ellers så højtflyvende aktiekurser lige direkte ned i hovedet.
Det er et af temaerne her i denne uges udgave af Investoranalysen. Nyhedsbrevet, der lander hos dig direkte fra Børsens investorredaktion hver lørdag.
Godt nok er selve indekset kun faldet 16,5 pct. fra toppen i november 2021, men under overfladen ruller en aktiekrise, som er dybere, end de fleste lige går rundt og tror.
“Det er voldsomme tal,” lød det fra Lars Hytting, aktiechef i Artha Kapitalforvaltning, da vi forelagde ham, hvor meget de enkelte aktier i C25-indekset er sat under pres.
I denne uge har vi i Børsen kortlagt udviklingen for samtlige aktier i det danske eliteindeks set over fem år. Det viser, at situationen er tilspidset for investorer, som med skidt timing har investeret i de forkerte aktier.
14 aktier har mistet mere end en tredjedel af værdien, siden de ramte deres respektive topniveauer. Hele ni aktier er mere end halveret i værdi, og helt galt ser det ud for aktier som GN Store Nord, Ambu og Ørsted, der er droppet mellem 71 og 79 pct. i værdi.
Kursfald i den størrelsesorden er normalt noget, der mest forbindes med lavkvalitetsselskaber fra børsernes lavere rækker.
Men her har vi tre af landets mest værdifulde børsselskaber, som efter at have fået kappet store dele af værdien langtfra er lige så værdifulde som tidligere. Og det er blot de værste eksempler. Der er mange andre grelle eksempler på kursfald blandt de største danske aktier, fra de ramte toppen og til nu.
Prisen på penge er tilbage
Rentestigninger har de seneste år rystet posen på finansmarkederne, så obligationer igen er et reelt alternativ til aktier – og endda et attraktivt alternativ. Hvor det i tiden med nulrenter var afkastløs risiko at købe obligationer, er situationen nu helt anderledes. Og investorer, der investerer i aktier, vil se indtjening her og nu frem for luftige indtjeningsmuligheder ude i fremtiden. Prisen på penge er tilbage.
Det har kostet kurstab mange steder på aktiemarkedet, og når man så samtidig ramler ind i selskabsspecifikke problemer, bliver faldhøjden selv på de største børsselskaber stor.
Ambu har leveret nedjusteringer på stribe. GN Store Nord lavede et gældsfinansieret opkøb med elendig timing. Ørsted nedskriver for milliarder, da stigende renter presser rentabiliteten på deres store projekter.
Det er en grim omgang.
Du kan læse mere i artiklen her: Ni C25-aktier er faldet over 50 pct. fra toppen
Jeg dykker også dybere ned i årsagerne til de store danske aktiers deroute i denne analyse: Danske aktier var kendt for høj kvalitet – nu dumper de kvalitetskontrol
Novo og bankerne er redningen
Men tør sveden af panden, hvis du har ligget tungt i Novo Nordisk og bankerne, der har indtjeningsfest arrangeret af rentestigninger. Førstnævnte var i vores kortlægning steget 78 pct., siden C25-indekset toppede. Og da Novo Nordisk samtidig vægter 20 pct. i indekset, ville en langt hårdere nedtur også være blotlagt i indekset og for danske aktier generelt, hvis ikke det var for det danske aktieflagskib.
Hvor aktierådet om bare at investere i en håndfuld C25-aktier her viser sin svaghed, så underbygger det til gengæld et andet: Spredning er redning.
Krisen på det danske aktiemarked var også blandt hovedtemaerne i denne uges udgave af Børsen Investor Podcast: Fejlslagne strategier, rentechok og dyre opkøb: Derfor er stribe af danske topaktier styrtdykket i værdi.
Her var investorerne Ole Søeberg og Lars Hytting i studiet, og vi gennemgik situationen for de største danske aktier.
Et andet hovedtema var Brdr. Hartmann – et indtil for et par uger siden overset børsselskab.
Børsdramaet ruller i æggebakkeproducenten
I sidste uges udgave af Investoranalysen lød det: Er der bund i børsoprøret i Brdr. Hartmann? I denne uge har vi fået svaret.
Det startede med en på overfladen stilfærdig børsmeddelelse listet ud kl. 21 tirsdag i sidste uge – hvis målet var at flyve under radaren, er det ikke lykkedes.
Thornico og Christian Stadil vil overtage børsselskabet Brdr. Hartmann. Det har udløst krig i aktionærkredsen.
Tilbuddet til de mindre investorer kan tolkes på denne måde:
Sælg jeres aktier til os. Vi har tænkt os at afnotere, og I kan få lov til at sælge jeres aktier for lige under børskursen til os.
Thornico tilbyder kurs 300 for aktierne. Dagen før buddet lukkede aktien i kurs 301. Inden for de seneste år har aktien været helt oppe i 650.
At buddet er lavere end børskursen, er meget usædvanligt.
Thornico ejer knap 70 pct. af æggebakkeproducenten. Det kræver, at mindst 90 pct. af de fremmødte aktionærer på en generalforsamling stemmer for én afnotering, førend den kan stemmes igennem.
Oprøret kom
Da jeg onsdag morgen i sidste uge sad i studiet i Børsen Investor Podcast og talte om buddet med vært Tina Riising, samt investorerne Jesper Langmack og Peter Bækgaard, fik jeg sagt noget i retning af, “det bliver spændende at se, om det her glider glat igennem. Jeg tvivler.”
Det stod ret hurtigt klart på redaktionen, at det gør dét ikke.
Efter at have talt med en lang række kilder i børsmiljøet kunne vi beskrive situationen indgående i Børsens tophistorie fredag i sidste uge:
Aktionærer i oprør: Vil blokere Stadils plan for dansk aktie
Blandt kritikerne, der stod frem, var bl.a. Hartmann-investor Tore Marken i Handelsbanken. Jan Klarskov Henriksen, der var formand i Hartmann indtil juli og er aktionær i selskabet, sagde:
“Som privatinvestor håber jeg absolut, at der kommer et højere tilbud. Det er ikke et tilbud, jeg personligt vil tage imod.”
En børsmægler hos en af de største investeringsbanker i Norden kaldte i et notat til kunder tilbuddet et “fedtet bud”.
Christian Stadil forvarede prisen med, at “aktiekursen grundlæggende afspejler værdien af selskabet, herunder så har vi kigget på kursgennemsnittet op til 24 måneder tilbage, og det ligger under det, vi byder; de 300.”
Derfra er historierne rullet:
Eksperter frygter for minoritetsaktionærer ved afnotering af Brdr. Hartmann, hvor bl.a. Lars Rasmussen stillede skarpt på bestyrelsen i sagen.
Hvad bestyrelsen mener, aktionærerne bør gøre, er uklart. Højst usædvanligt er der efter en nylig bestyrelsesrokade ikke et eneste medlem tilbage, der er uafhængigt af Thornico. Aktionærer frygter inhabilitet i børsdrama: Bestyrelsen tier.
Aktionærforening opretter koordineret indsats i Brdr. Hartmann-sag. Og der er nu samlet over 400 aktionærer.
Amerikansk fond tilslutter sig oprør mod Stadils aktieplan. James Vanasek fra VN Capital kan mønstre 1,7 pct. af aktierne.
Siden er der blevet talt stemmer …
Fredag kunne vi så breake denne historie: Vrede aktionærer samler nok modstand til at ødelægge Stadils plan.
Vi kan nu konstatere: Ja, der er bund i børsoprøret.
Hvad bliver næste træk? Vi kommer helt sikkert til at skrive mere om den sag i næste uge.
God weekend.
Simon Kirketerp, investorredaktør
